Professor om "Løvens Hule": »Der er rigtig mange iværksættere, som ikke kan se sig selv i den historie«

I øjeblikket ruller sjette sæson af DR-programmet ”Løvens Hule” over skærmen, og endnu en gang har de mange investeringscases og forhandlinger sat gang i debatten om dansk iværksætteri.

Ifølge Kim Klyver, professor i iværksætteri ved Syddansk Universitet, kan programmer som ”Løvens Hule” være med til at gøre op med den lønmodtagerkultur, som hersker i Danmark ved at skabe nye rollemodeller for danskere med en skjult iværksætterdrøm i maven. Men der er også skyggesider ved den måde, som bl.a. ”Løvens Hule” - ifølge professoren - fremstiller iværksætteri på.

»For 10 år siden manglede iværksætteri i medierne. Der var ingen dækning af området, og derfor råbte vi som forskere op. Derfor er det på mange måder dejligt, at programmer som Løvens Hule sætter fokus på iværksætteri som karrierevej, men jeg synes også, at det tegner et billede af iværksætteri, der ikke nødvendigvis er befordrende eller repræsenterer mangfoldigheden,« siger Kim Klyver.

Han peger på, at særligt fremstillingen af deltagerne i programmet tegner et »maskulint, stereotypt iværksætterbillede«, der fremmer de, der vil »skalere, profilere og arbejde i døgndrift de næste mange år«.

»Der er rigtig mange iværksættere, som ikke kan se sig selv i den historie. Forskning viser, at den her meget maskuline fortælling kan holde iværksættere tilbage fra at starte egen virksomhed. Derfor risikerer vi at skræmme dem, der kunne være småiværksættere, væk, fordi programmet er med til at bekræfte, at iværksættere skal skalere for at være succesfulde. Det tegner et meget entydigt billede af iværksætteri,« siger professoren.

For Mads Lund, der producent og medstifter af produktionsselskabet Untied Productions, som producerer ”Løvens Hule” for DR, er kritikken ikke ny.

Han mener dog ikke, at ”Løvens Hule” udelukkende fremmer en bestemt type af iværksætteri. I stedet påpeger han, at programmet hvert år har mange forskellige cases med værdier, der spænder bredt.

»Jeg synes, at det er forenklet at sige, at Løvens Hule udelukkende fremmer en bestemt type af iværksætteri. Vi har masser af forskellige cases gennem programmerne. Både helt unge og mere erfarne iværksættere. Selvom investorerne taler om, at iværksætterne skal arbejde mange timer i døgnet, så kan de indenfor samme afsnit eller i andre cases også sige, at iværksætterne skal finde tid til familien og overveje, om de skal gå fuldtid eller måske få en partner ind for at beholde et job eller studie ved siden af. De nuancer, mener jeg, at programmet har haft fra starten i sæson 1,« siger Mads Lund.

Han erkender dog, at de virksomheder, som investorerne oftest vælger at gå videre med, er de virksomheder, som både er skalerbare og profitskabende, fordi de ganske enkelt er gode investeringer for de fem tv-investorer.

»’Løverne’ investerer deres egne, hårdt tjente penge, og de skal prioritere. Investorerne har jo svært ved at lægge penge i et hobby-projekt, for hvor skal det egentlig hen? Hvis de lægger penge i noget, der er for hobby- eller passionspræget, så er det jo et livsstilsprojekt, hvor iværksætteren måske kan tage en nogenlunde årsløn ud af overskuddet, som svarer til et lønmodtagerjob. Men det er jo ikke en investeringscase for investorerne,« siger Mads Lund og tilføjer:

»Derfor er der mange flere nuancer i det. Vi ser også løverne investere med hjertet frem for udelukkende at tænke profit. Løverne kan nogle gange blive så begejstret for den enkelte iværksætter, at de slækker lidt på de objektive krav. Så er vi nok mere ovre i det man kalder ’business ngels’, og det er bestemt også en faktor i ”Løvens Hule”,« siger Mads Lund.

Et eksempel på sidstnævnte er Jacob Risgaards investering i nordjyske Hotel Viking Aqua Spa & Wellness.

Coolshop-stifteren købte sig i et af de seneste afsnit ind i Sæby-hotellet, de ligger blot få kilometer fra hans bolig, for 2,5 mio. kr.

»Selvfølgelig går jeg med, fordi jeg tror på, at det kan blive en endnu bedre forretning, end det allerede er. Men det er også en investering med hjertet, for det er en arbejdsplads i Sæby, hvor mere end 70 medarbejdere er beskæftiget i højsæsonen. Det skal vi værne om, og jeg er helt sikker på, at Coolshops mange gæster, og hotellets mange besøgende fra Norge og Sverige kan være med til at cementere positionen som et af Danmarks bedste luksus- og spahoteller,« sagde Risgaardi forbindelse med investeringen til TV2 Nord.