Erhverv

Mærsk/ekspert: Risiko for kæmpe flaskehalse efter Suez-blokering

Foto: Reuters

Blokeringen af Suez-kanalen, hvor et stort containerskib har lagt sig på tværs og spærret den vigtige sejlrende for fragt mellem Asien og Europa, risikerer at få store konsekvenser for fragtmarkedet, som i forvejen er ramt af ubalance og historisk høje fragtrater.

Det vurderer brancheekspert og direktør for Seaintelligence Consulting Lars Jensen, over for Ritzau Finans. Omfanget af problemerne vil afhænge meget af, hvor hurtigt det vil lykkes myndighederne i Suez af få skibet fri og igen få åbnet op for sejlads.

- Hvis de får åbnet op om lidt, så er det begrænset, hvad det her får af påvirkning. Mange af forsyningskæderne er i øjeblikket i uorden alligevel. En masse effekter relateret til coronapandemien har gjort, at rettidigheden blandt skibene er historisk ringe, så om skibene lige kommer to dage før eller siden vælter ikke særligt meget, siger Lars Jensen.

Men hvis det trækker ud med at få det store containerskib fra Evergreen Marine fri, kan det blive en anden sag. For fem års tid siden gik et stort containerskib med en kapacitet på 19.000 teu (20-fods containere, red) på grund i Elben på vej ind til Hamburg. Dengang endte det med at tage seks dage at få fri passage igen.

- Hvis vi i stedet kigger ind i et sådant scenarie, hvor vi risikerer forsinkelser på en uge, så begynder vi for alvor at få problemer. Jo længere tid det her varer, jo større bliver risikoen for, at vi får kæmpe flaskehalsproblemer oppe i havnene i Europa, siger Lars Jensen.

I runde termer importeres aktuelt omkring 50-55.000 containere om dagen fra Asien til havne i Europa, og al den last sejles igennem Suez-kanalen - vel at mærke frem til tirsdag morgen, da det store containerskib under uvejr kom på tværs af renden og lukkede den af.

Når der igen bliver åbnet op, fortsætter alle de skibe, der har fået forsinket gennemsejlingen, kursen mod de europæiske havne, som samtidig skal modtage alle de normale skibe.

- Havnene kan godt komme til at opleve, at der pludseligt kommer et par dage, hvor der ikke kommer last ind, hvorefter det hele kommer som ketchup ud af en ketchupflaske på samme tid. Det er havnene ikke gearet til. To dages forsinkelse er til at håndtere, men for hver dag der går, bliver den ketchupeffekt større og større - og så stiger risikoen for kæmpe flaskehalsproblemer i havnene i Europa, siger Lars Jensen.

Der er også problemer i forhold til den skibs- og containerkapacitet, som skal tilbage til Asien. Her taler Lars Jensen om en dominoeffekt. I dagens glohede fragtmarked er der mangel på skibe og tomme containere i Asien, så når skibene ikke kommer rettidigt tilbage, så bliver problemet med mangel på containere ikke løst - snarere tværtom.

- Det vil så også betyde, at alle de afsejlinger, der var i sejlplanen fra Asien til Europa, ikke kan blive afviklet, for skibene er jo ikke derude. Så når vi kommer hen i starten af maj, kan man meget vel stå i en situation, hvor mange af de sejladser, der var planlagt, ikke kan afvikles, fordi skibene ikke er kommet derud endnu.

- De skibe kan så selvfølgelig komme senere, og så vil man få et kæmpe ekstralæs af skibe efterfølgende, men det tager jo så en måned at sejle til Europa, siger Lars Jensen.

Det betyder så også, at de europæiske importører skal tænke sig ekstra godt om, hvis de gerne vil være sikre på at modtage varer i starten af juni.

- Hvis jeg skal modtage varer i starten af juni, så skal det på et skib derude i starten af maj. Det er det, som kan blive ramt, og så skal jeg allerede nu begynde at overveje med mig selv, om jeg kan få produceret det hurtigere og få det sendt til Europa tidligere, end jeg havde forventet, og hvad omkostningerne bliver, siger Lars Jensen.

Betydningen for fragtraterne vil også afhænge af, hvor lang tid det tager at få åbnet Suez igen. I et "normalt" marked ville nogle få dages forsinkelser næppe få den store betydning, men en længere blokering kan sætte sig i rateniveauet. I øjeblikket er markedet dog alt andet end "normalt".

- Problemet er, at fragtraterne allerede er historisk høje, de er faktisk ekstremt høje i forhold til, hvad vi nogensinde har set før. Derfor er det lidt svært at forudsige, hvad påvirkningen bliver her, men det er måske mere et spørgsmål om, at der muligvis lige bliver sat en midlertidig prop i den svagt faldende tendens, vi har set på det seneste, vurderer Lars Jensen.

BRANCHENYT
Læs også