Boozt løfter forventninger til 2021 - forventer op til 30 pct. vækst
Modefirmaet løfter sine forventninger til 2021.
Boozt har fået et stort boost af coronapandemien, og det ser ikke ud til at aftage lige foreløbig, efter at firmaet har hævet forventningerne til 2021 en snert.
Det dansk-svenske modefirma, der sælger sine varer online, er kommet stærkt gennem første kvartal og hæver derfor barren for resten af året. Boozt oplevede en vækst på i omegnen af 49 pct. i første kvartal og regner nu med, at omsætningen for helåret vil vokse 25-30 pct., fremgår det af en meddelelse.
Firmaet omsatte for 4,3 mia. svenske kr. og fik et overskud på 133 mio. svenske kr. i 2020 ifølge dataplatformen Sentieo.
»Momentum fra 2020 er fortsat ind i det nye år, og vi ser, at de mange nye kunderne vi fik gennem sidste år fortsætter med at handle og har en høj genkøbsrate samtidig med stærk support fra vores langvarige kunder,« siger CEO Hermann Haraldsson i en meddelelse.
Selskabet er vokset kraftigt gennem mange år, mens lønsomheden har været mere svingende. Boozt forventer en driftsmargin (ebit) på mere end 5,5 pct. i løbet af 2021. Tidligere var forventningen en omsætningsvækst på 20-25 pct. og en driftsmargin på over 5 pct.
»Vi er tilfredse med at få et stærkt kvartal i bøgerne sammen med en positive udviklingen i den første del af april, hvor vi er oppe imod den højest voksende måned side år,« lyder det fra Hermann Haraldsson.