Erhverv

Kendt fra "Løvens Hule": Hypet iskaffefirma sigter mod en trecifret millionomsætning

Virksomheden Bold Drinks ApS, der står bag den populære iskaffe af samme navn, gør klar til at indtage europæiske markeder. En vækstrejse, der kræver yderligere kapital og massiv markedsføring.

Artiklens øverste billede
Serieinvestorerne Jesper Buch og Christian Arnstedt har til sammen investeret 666.667 kr. i Bold Drinks A/S for 20 pct. af virksomheden. Det er sket i DR-programmet ”Løvens Hule”. Foto: PR

Den danske virksomhed Bold Drinks ApS, der for nylig hentede en investering på 666.667 kr. i DR-programmet ”Løvens Hule”, har den seneste tid gjort deres iskaffe af samme navn populær som aldrig før.

Både på sociale medier og hos landsdækkende supermarkedskæder og tankstationer er den kolde drik, der er en kombination af iskaffe og energidrik, væltet frem og har været næsten umulig ikke at spotte som forbruger.

Nu viser et nyt regnskab, at Bold Drinks ApS i 2020 leverede et underskud på knap 500.000 kr., mens egenkapitalen var negativ med 368.000 kr.

»Resultatet er fuldstændig som budgetteret og planlagt. Det er klart, at målet er at få vendt underskuddet til overskud, men lige nu fokuserer vi på at udbrede kendskabet til vores brand, og det koster penge. I 2020 har vi investeret markant i markedsføring og er gået fra 39 til 900 forhandlere,« siger Lasse Søkilde, adm. direktør og medstifter.

Ifølge direktøren har Bold Drinks ApS da heller ikke holdt sig tilbage det seneste år.

Samlet har selskabet brugt 1 mio. kr. på markedsføring samtidig med, at investeringen fra ”Løvens Hule” i år skal bruges på at løfte brandet yderligere både online og via nye forhandlere.

»Udover pengene fra ”Løvens Hule” har vi også planlagt en yderligere kapitalforhøjelse. Det præcise beløb er ikke fastlagt endnu, men i programmet snakkede vi om 5 mio. kr., så det er det, vi går efter. De skal også være med til at sikre markedsføringen, og at vi kan bestille større mængder hjem for at opnå den bedst mulige pris,« lyder det fra Lasse Søkilde, der forventer at levere virksomhedens første overskud i 2022.

I den forbindelse lægger han heller ikke skjul på, at Bold Drinks ApS har nydt godt af deltagelsen i det populære tv-program.

Ifølge Lasse Søkilde har deltagelsen nemlig været medvirkende til, at brandet er nået ud til endnu flere danskere. Ligesom det har gavnet brandet, at investorerne Jesper Buch og Christian Arnstedt løbende har delt billeder og omtalt brandet på de sociale medier.

»Den første uge efter vores deltagelse i ”Løvens Hule” steg vores salg med 4.000 pct. Vi oplevede et kæmpestort boom, som er fortsat siden. I dag sælger vi omkring 1.000 pct. mere end inden deltagelsen, og det er på trods at, at den ene af vores kaffedrikke er udsolgt i øjeblikket,« siger Lasse Søkilde.

Netop manglende varer på lageret har den seneste tid været en udfordring for det fremadstormende brand og har resulteret i, at virksomheden ikke har kunnet »give den fuld gas« som planlagt.

Forklaringen er ifølge Lasse Søkilde, at Bold Drinks ApS har haft problemer med at skaffe aluminium til selskabets kaffedåser, samtidig med at der har været problemer med at få kaffe leveret i den rette kvalitet, og at udfordringerne i Suez-kanalen fortsat forsinker dele af forsyningskæden.

Samlet forventer direktøren, at det vil tvinge brandet til at melde udsolgt i omkring tre-fire uger.

Alligevel forventer Bold Drinks ApS at lande en omsætning på over 10 mio. kr. i år, hvoraf en tredjedel af omsætningen allerede er indfriet.

I 2025 sigter selskabet mod en årlig omsætning på 100 mio. kr. og 20.000 forhandlere på verdensplan.

Udover Danmark vil brandet de kommende år indtage Tyskland, Norge, Sverige, Finland og Holland.

Lasse Søkilde stiftede Bold Drinks ApS i 2016 sammen med kammeraten Adrian Valentin.

Adrian Valentin ejer i dag under 10 pct. af det hurtigtvoksende brand, mens Lasse Søkilde ejer 40 pct. af virksomheden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.