Erhverv

Blackrocks aktiver under forvaltning overstiger 9000 mia. dollar

Foto: AP/Mark Lennihan

Verdens største kapitalforvalter Blackrock er kommet bedre ud af første kvartal end ventet, og samtidig er aktiverne under forvaltning steget til endnu en rekord over 9000 mia. dollar drevet af stigende aktiemarkeder.

De samlede aktiver under forvaltning er steget med 39 pct. fra samme kvartal året før til 9007 mia. dollar, hvilket er over analytikernes forventning på 8930 mia. dollar.

Finanskoncernens justerede indtjening per aktie stiger i kvartalet til 7,77 dollar fra 6,60 dollar mod en forventning blandt analytikerne om 7,71 dollar, ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. Det svarer til en indtjening på 1,2 mia. dollar.

Indtægterne er landet på 4,4 mia. dollar sammenlignet med analytikerkonsensus på 4,31 mia. dollar.

Nettokapitaltilstrømningen steg til 171,64 mia. dollar fra 34,99 mia. dollar, hvor analytikerne kun havde sat næsen op efter 93,24 mia. dollar. Det er fjerde kvartal i træk med en nettotilstrømning på mere end 100 mia. dollar.

BRANCHENYT
Læs også