Erhverv

Kunstfond hylder IC3-tog som eksempel på godt design

30 år efter at IC3-togene blev indsat mellem landsdelene, bliver de nu præmieret af Statens Kunstfond.

Artiklens øverste billede
Der er 96 IC3-tog i drift i Danmark. Togene er bygget af det daværende ABB Scandia i Randers i perioden 1989 til 1998. Arkivfoto: Brian Karmark

Der findes næppe en dansker, der ikke på et eller andet tidspunkt har rejst med et IC3-tog mellem landsdelene.

Nu præmieres togene af Statens Kunstfond for godt design.

- Der er tale om enestående dansk industridesign, som på eksemplarisk vis forener det æstetiske med det funktionelle, siger Anne Damgaard, Kunstfondens Legatudvalg, i en pressemeddelelse.

Det er 30 år siden, IC3-togene blev taget i brug. I sidste uge meddelte DSB, at man køber 100 eltog, der frem mod 2030 skal erstatte de nuværende IC3- og IC4-tog.

Selv om det er tre årtier siden, de første IC3-tog rullede ud over skinnenettet, holder designet ifølge Kunstfonden stadig.

- Her 30 år efter sin jomfrurejse svarer designet fortsat på komplekse krav med en indlysende enkelhed og elegance, der gør, at toget stadig føles tidssvarende, siger Anne Damgaard.

Der er 96 IC3-tog i drift i Danmark. Togene er bygget af det daværende ABB Scandia i Randers i perioden 1989 til 1998.

De blev designet af nu afdøde designchef i DSB Jens Nielsen.

Kendetegnende for togene er ”den sorte snude” - en sort gummimembran, som bruges til at koble togene sammen med.

Det første tog stævnede ud fra Københavns Hovedbanegård 13. januar 1990 med kurs mod Frederikshavn.

Når Kunstfondens Legatudvalg har besluttet at fremhæve det 30 år gamle design, sker det for at minde om ”vigtigheden af at udvikle langtidsholdbare designløsninger”.

Ved lanceringen af IC3-toget var det ifølge Kunstfonden ”revolutionerende for sin tid” i kraft af sin letvægtskonstruktion i aluminium.

Kunstfonden præmierer hvert år et antal kunstnere og værker, som efter fondens mening fortjener særlig opmærksomhed.

Normalt følger der penge med en præmiering, men i dette tilfælde modtager DSB ifølge dagbladet Politiken en plakette designet af Lars Vejen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.