Erhverv

Fra udkanten af Aarhus skal myndighederne holde øje med et område på mere end 220 mia. kr.

Skattestyrelsen etablerer en ny analyseenhed, som skal holde øje med internationale skattetendenser.

Artiklens øverste billede
Foto: Skattestyrelsen

Udkanten af Aarhus bliver centrum for den danske indsats over for international skattespekulation og skatteunddragelse.

I TDC's tidligere lokaler på Slet Parkvej har Skattestyrelsen nemlig etableret en ny analyseenhed, som bl.a. skal holde øje med et område, som i 2018 beløb sig til ca. 224 mia. kr. i skatter og afgifter.

»Det bliver sværere og sværere at afdække den grænseoverskridende skattespekulation og skatteunddragelse. Derfor er en fokuseret indsats helt nødvendig, også fordi den internationale selskabsskat er kompliceret og derfor kræver en høj grad af specialisering og faglig viden. Det gælder både for virksomheder, skatterådgivere og skatteforvaltningen,« siger Kenneth Joensen, selskabsskattedirektør i Skattestyrelsen, i en pressemeddelelse.

Den nye analyseenhed kommer til at tælle 15 medarbejdere. Et af hovedområderne for den nye enhed bliver handler inden for koncerner - også kaldet transfer pricing. Altså hvis man f.eks. i en del af en stor koncern køber en vare eller ydelse i en anden del af koncernen.

Ifølge OECD er op mod 60 pct. af den samlede verdenshandel handler inden for en koncern. Det er i sig selv ikke problematisk, men det kan f.eks. bruges til at kanalisere overskud fra et land med høj beskatning til et land med en lavere beskatning.

»Skattestyrelsens kerneopgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler den skat, de skal,« udtaler Kenneth Joensen.

I perioden fra 2010 til 2019 har Skattestyrelsens kontrol på netop transfer pricing-området ført til nettoforhøjelser af selskabernes skattepligtige indkomst for ca. 80 mia. kr. Den såkaldte skatteværdi af forhøjelserne kan Skattestyrelsen ikke komme med et præcist tal for - det afhænger nemlig af flere faktorer.

Ifølge de danske regler skal koncerninterne transaktioner foregå ud fra såkaldte armslængdepriser. Det betyder, at prisen på varer og ydelser skal svare til markedsprisen. Med andre ord hvad man skulle betale, hvis man handlede med en tredjepart.

»Vores indsats skal medvirke til at sikre en korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst og skattebetaling i Danmark. Altså at selskaberne fastsætter deres aktiver efter markedsvilkår,« udtaler Kenneth Joensen.

Den nye analyseenhed kommer til at høre under det internationale selskabsskattecenter, som så dagens lys i slutningen af 2020. Det internationale skattecenter blev etableret, efter at regeringen og samtlige af Folketingets partier i foråret 2020 blev enige om en reform af skattekontrollen. Centeret har 70 ansatte.

»Den fokuserede indsats skaber et stigende behov for koordinering af kræfterne og viden på tværs af de forskellige skattearter og problemstillinger. Og for at kunne identificere, udsøge og afdække hvor de største risici er, kræver det, at vi skaber en stærk analyseenhed, som vi nu gør i Aarhus. Vi vil i det nye internationale skattecenter skabe en bedre og mere systematisk indsats, der først og fremmest skal sikre bedre og flere kontroller på området,« siger Kenneth Joensen.

På sigt skal den nye analyseenhed og det internationale skattecenter placeres i den gamle amtsgård i Højbjerg ved Aarhus. Det sker, når den igangværende ombygning af de nye lokaler er færdig.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.