Erhverv

Urmærket Vejrhøj har med sit danske design begejstret japanerne

Kirsebærtræer og betalingsmetoden "konbini" har sikret den danske designvirksomhed Vejrhøj en solid plads på det japanske marked.

Artiklens øverste billede
Urmærket Vejrhøj fik for alvor succes, da virksomheden lancerede sin første kollektion i kirsebærtræ. Foto: Emil Rasmussen

Gennem århundreder er kirsebærblomsten, sakura, blevet elsket og tilbedt i Japan. Hvert år, når kirsebærtræerne står i flor, myldrer japanerne til parker og templer for at nyde de lyserøde træer, der symboliser starten på noget nyt.

Fascinationen var også stor, da Janus Aarup, stifter af urvirksomheden Vejrhøj, i foråret 2017 besøgte Japan. Med egne øjne så han de lyserøde træers evne til at transformere et landskab, og straks blev han inspireret til at lave en kollektion i kirsebærtræ. Idéen viste sig at være vejen til vækst i hans virksomhed.

Sidste år vækstede Vejrhøj med 700 pct. Virksomheden landede i 2020 et resultat før skat på knap 2 mio. kr., hvorimod det i 2019 lød på 28.831 kr., oplyser Janus Aarup.

»96 pct. af vores salg går uden for EU, og der er ingen tvivl om, at Japan er vores største marked,« siger Janus Aarup.

Førend ure i kirsebærtræ blev en del af Vejrhøjs kollektioner, blev urene primært produceret i ahorn og valnøddetræ.

»Dengang forsøgte vi også at sælge i Japan, men det gik ikke særlig godt,« siger Janus Aarup.

Det gør det til gengæld nu af flere årsager. En ting er at have styr på sit design, men en anden ligeså vigtig faktor er at have kendskab til sit marked, hvilket særligt har været udfordrende og lærerigt for den danske designvirksomhed.

»Der er et rigtig godt match mellem vores produkt og Japan. Japanerne elsker minimalisme, træ og skandinavisk design, men når man sælger online til Japan, er der et helt andet købsmønster end i Europa, og det bliver man nødt til at forstå, « siger Janus Aarup.

Evnen til at tale japansk er ifølge Janus Aarup først og fremmest billetten til det japanske marked. Vejrhøj har derfor tre japansktalende deltidsansatte ansat på hovedkontoret i København. Derudover adskiller japanernes handelsmønstre sig markant fra europæernes. Det oplever Vejrhøj ved, at 30 pct. af de japanske kunder anvender betalingsformen konbini.

2020 blev året for en ny kollektion, men det blev også året, hvor virksomheden besluttede at ændre salgsstrategi.

»I starten fokuserede vi på fysiske butikker. Webshoppen var derfor bare en ekstra ting. Det har betydet, at det indtil sidste år var rigtig hårdt arbejde, uden at det gav pote, men det har det virkelig vist sig at gøre med onlinesalget,« siger Janus Aarup.

Nu fokuserer virksomheden udelukkende på onlinesalg i udlandet og på at servicere sit eksisterende forhandlernetværk i Danmark. I løbet af 2020 og 2021 har Vejrhøj ikke kontaktet en eneste forhandler. Til gengæld har Vejrhøj fået et globalt domæne og to specifikke domæner til Japan og Korea.

Den eneste fuldtidsansatte i virksomheden i dag er Janus Aarup selv, som får hjælp af fem deltidsmedarbejdere. Planen er dog, at det pæne overskud fra det forgange år skal bidrage til, at der kommer flere hænder ombord samtidig med, at Vejrhøj skal etableres på flere markeder i Asien.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.