Erhverv

Alm. Brand tilbyder rejseforsikring med gratis corona-dækning

Alm. Brand har lanceret et tilbud, der kan sikre sommerferien. Skulle corona komme i vejen og spolere planerne, står forsikringsselskabet klar med førstehjælp.

Artiklens øverste billede
Alm. Brand tilbyder at sikre danskernes sommerferie med en udvidet coronadækning. Foto: Alm. Brand

Uanset om sommerferien går til Sverige eller Sydindien, tilbyder forsikringsselskabet Alm. Brand som de første gratis og udvidet corona-dækning til sine kunder.

»Alle vores kunder får en gratis og branchens mest omfattende corona-dækning. Det gør vi for at sikre danskere, der rejser ud, og som har brug for at vide, at vi tager hånd om dem - uanset, hvor de befinder sig,« siger Mikael Hvolgaard, koncerndirektør for Privat i Alm. Brand.

Corona-dækningen tilbyder blandt andet kompensation for ødelagte rejsedage, hvis man kommer i pludselig karantæne i udlandet, og uanset om landet er rødt eller orange.

Dækningen trådte i kraft den 1. maj 2021 og gælder alle eksisterende og nye kunder med en rejseforsikring hos Alm. Brand. Den udvidede dækning sker uden ekstra beregning.

»Corona-situationen er blevet en fast bestanddel af vores hverdag, så som noget ekstraordinært går vi som det første selskab ind og dækker afbestillingen, hvis rejsedestinationen lukker for danske turister og ved ødelagt ferie på grund af for tidlig hjemrejse,« siger Mikael Hvolgaard.

Konkurrenten Tryg oplyser til Finans, at selskabet bevidst ikke matcher et lignende tilbud. Det er Trygs holdning, at det ville være ansvarsløst at gå imod udenrigsministeriets rejsevejledninger ved at dække corona-relaterede skader på alle rejser til orange og røde områder.

»Vi ønsker at støtte bestræbelserne om at begrænse smittespredningen. Derudover er det forbundet med en række risici at rejse til udlandet, når myndighederne fraråder det. Hvis sygehusvæsenet kommer under pres, som vi fx ser det i Indien lige nu, er man ikke garanteret hjælp, hvis uheldet er ude – for bare at nævne en af de faktorer, der kan spille ind. Af de årsager vurderer vi, at det ville være et forkert signal at sende, hvis vi dækkede ud over de officielle rejsevejledninger,« siger Susanne Lindhage, pressechef hos Tryg.

Tilbuddet om den nye rejseforsikring fra Alm. Brand er til for at skabe tryghed for kunderne, så de tør booke deres sommerferie, og er ikke et forsøg på at modarbejde Udenrigsministeriet.

»Vi opfordrer som altid til, at man følger Udenrigsministeriets anbefalinger. Men i takt med, at den gradvise genåbning åbner for køb af rejser, vil vi gerne gøre det enkelt og sikkert at booke sin sommerferie, så man er sikret, hvis rejsedestinationen lukker for grænserne eller ikke ønsker at modtage danske turister,« siger Mikael Hvolgaard

Tryg lancerede i slutningen af marts en ny rejseforsikring, som er særlig tilpasset de mange nye scenarier, som corona har affødt. Den nye rejseforsikring findes i tre forskellige pakker og med forskellige tilvalgsdækninger.

»Vi har fokus på at hjælpe de kunder, som Udenrigsministeriet ikke længere fraråder at rejse til udlandet. Dem tilbyder vi fuld dækning i et yderst konkurrencedygtigt produkt. Derudover er restriktionerne ved at blive ophævet, fordi folk bliver vaccineret. Så inden vi når til sommerferien, regner vi faktisk med, at mange lande er gule,« siger Susanne Lindhage.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.