Erhverv

Webshopejere sagsøger Berlingske for fem millioner kroner

Mark Haugaard og Halfdan Harring vil have Berlingske til at bøde for »beskyldninger af en stor grovhed« blandt andet.

Artiklens øverste billede
Berlingske har det seneste år skrevet flere artikler om bagmænd bag en såkaldt webshopkarrusel. Nu går to af dem til modangreb. Foto: Arkiv

To aarhusianske webshopejere er blevet godt trætte af, hvordan Berlingske har afdækket deres forretninger. Så trætte, at de nu har sagsøgt avisen for 5,3 mio. kr.

Det skriver Berlingske.

Mark Haugaard og Halfdan Harring mener ifølge stævningen, at Berlingske i sine historier om makkerparrets webshops har »fremsat beskyldninger af en stor grovhed,« og forsøgt at tegne et billede af dem som »centrale bagmænd i et netværk af kriminelle forretningsfolk,« uddyber Berlingske.

»De har haft løbende tilbud om at komme til orde i vores spalter, og derfor synes jeg, at det er et opsigtsvækkende og problematisk skridt at tage, at de lægger sag an, men vi tager det helt roligt,« siger Berlingske ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen til avisen.

»For mig at se er det et åbenlyst forsøg på at lægge pres på os og få os til at miste lysten til at fortsætte afdækningen af historien. Men den virkning får de ikke ud af det,« uddyber han.

Advokat Heidi Højmark Helveg fra Co:play repræsenterer Mark Haugaard og Halfdan Harring. I en e-mail til Berlingske skriver de, at de kan dokumentere, at Berlingske skriver »forkerte oplysninger.«

Sagsøgerne, der har stået bag webshops som Myposture og Mymuscle, har i flere år været i vælten. Det blev i 2018 afgjort, at Myposture gennem annonceindstillinger på Google havde udgivet sig for at være en anden virksomhed.

Berlingske har i løbet af 2020 og 2021 skrevet adskillige artikler om en såkaldt webshopkarrusel, der inkluderer flere af de to sagsøgeres webshops.

Ifølge avisen er Mark Haugaard og Halfdan Harring del af et »Aarhus-netværk af webshopbagmænd, som i årevis har lukket webshopper med et spor af vrede kunder bag sig.«

Netværket inkluderer ifølge Berlingske også webshops som Copenhagen Lashes, Skintek, Styled, Blackpods, De Perfekte Jeans samt Smilebright, der med hjælp fra kendte stemmer som Peter Falktoft markedsførte et tandblegningsprodukt.

Sidstnævnte gik sidste år konkurs.

Så sent som i sidste uge skrev Berlingske, at de to sagsøgere, Mark Haugaard og Halfdan Harring, havde åbnet en ny webshop kaldet Gigabutik, efter selskabet bag Myposture og Mymuscle gik konkurs.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.