Erhverv

7-Eleven i Danmark åbner ubemandede butikker

To 7-Eleven-butikker uden personale vil i løbet af 2021 blive testet i Danmark for at vurdere, om konceptet kan finde yderligere anvendelse i fremtiden.

Artiklens øverste billede
Sådan kan en ubemandet 7-Eleven-butik komme til at se ud, når den åbner senere i år. Foto: PR

I Danmark kan man inden længe agere forsøgskanin i et højteknologisk shopping-koncept.

Reitan Convenience Denmark, som står bag 7-Eleven i Danmark, vil forsøgsvis lancere to butikker uden bemanding.

Her vil kunder få sine varer registreret ved hjælp af kameraer og vægte, for derefter at betale med en app eller kort.

»Man skal kunne handle som kunde helt selv uden hjælp,« siger adm. direktør for Reitan Convenience Denmark, Jesper Østergaard.

Han fortæller, at konceptet allerede bliver testet af 7-Eleven i Sverige, og nu er turen altså kommet til Danmark. Jesper Østergaard ser store perspektiver i denne type butik.

»Hvis vi får den succes med ubemandede butikker, som vi håber, vil jeg tro, at der er plads til 25-30 af dem i Danmark,« siger Jesper Østergaard.

Hans langsigtede målsætning er, at der skal være omtrent 50 flere 7-Eleven-butikker i Danmark end de 173, der findes i dag.

Han afslører, at de to ubemandede testbutikker vil blive placeret i Storkøbenhavn, og at de åbner i løbet af i år.

»Vi ville gerne have åbnet allerede nu, men der er gået corona i den. Jeg tør næsten ikke lægge hovedet på blokken, men vi håber, det bliver i oktober,« siger Jesper Østergaard.

Direktør for Reitan Convenience Denmark, Jesper Østergaard, har siden 2006 stået i spidsen for 7-Eleven i Danmark. Foto: PR

De ubemandede butikker vil indeholde omtrent 200 forskellige varer inklusive mad, bageri, kaffe, drikkevarer og konfekture.

Kunder vil ikke kunne købe tobak i de ubemandede butikker, men det er ifølge Jesper Østergaard stadig uafklaret, om aldersbegrænsede varer som øl og vin vil være tilgængeligt.

En ubemandet butik vil have et salgsareal på omtrent 25 kvadratmeter og kan rumme fem kunder ad gangen.

På den måde kan Reitan placere 7-Eleven-butikker, hvor der ikke er plads til de traditionelle butikker, som typisk kræver mindst 100 kvadratmeter.

Kunder skal bruge app eller betalingskort for at komme ind i butikken. Når kunden er inde, vil vægte under varerne og overvågningskameraer holde øje med, hvilke varer bliver taget af hvilke kunder.

En ubemandet butik vil blive tilknyttet en af de eksisterende 7-Eleven-butikker, hvis købmand vil sørge for, at der er varer på hylderne, og at butikken er ren.

7-Eleven i Danmark bliver ligesom i Sverige og Norge drevet på franchisebasis af den norske koncern Reitangruppen, der også står bag dagligvarebutikkerne Rema 1000.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.