Erhverv

Populære betalingstjenester som ViaBill og Klarna bekymrer Forbrugerrådet Tænk: »Man frister uden tvivl svage sjæle«

Over de seneste år har betalingsfirmaerne ViaBill og Klarna, der tilbyder kunderne nye kreditløsninger, oplevet en markant vækst i Danmark. Forbrugerrådet Tænk opfordrer politikerne til at undersøge behovet for strammere regler på området for at undgå, at især unge forbrugere ender i gældsproblemer.

Artiklens øverste billede
»Man frister uden tvivl svage sjæle med betalingsmetoden og får dem til at tage et lån, selvom de ikke havde overvejet det i første omgang,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, om de nye betalingstjenester. Foto: JP

Danske forbrugere har kastet sig over en ny kreditløsning, når de handler på nettet.

”Køb nu, betal senere” er blevet en populær betalingsmetode ikke bare i Danmark, hvor virksomheden ViaBill er markedsleder, men også i Europa, hvor svenske Klarna, der har Anders Holch Povlsen som storaktionær, tordner frem med sine løsninger.

Begge melder om en solid tilgang af brugere og forhandlere i Danmark, og de forventer, at markedet vil vokse markant de kommende år og udgøre adskillige milliarder kroner.

Men den stigende popularitet for betalingsmetoden, hvor forbrugerne gives muligheden for at udskyde eller dele betaling for en vare op i små månedlige rater, bekymrer Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han mener, at løsningen henvender sig til økonomisk svage og kan få folk til at købe mere, end de har råd til, og dermed gældsætte sig unødvendigt, da der typisk er tale om køb for mindre beløb under et par tusind kroner, samtidig med at kunderne tilbydes rente- og gebyrfrie produkter.

»Man frister uden tvivl svage sjæle med betalingsmetoden og får dem til at tage et lån, selvom de ikke havde overvejet det i første omgang. Det er små penge, hvilket tyder på, at de går efter et særligt segment,« siger han.

Han forstår godt, det kan være rart at bruge betalingsløsningen til at lette sin økonomi, men tilføjer, at man risikerer at bygge et overforbrug op.

»Nu er renterne ikke lige så høje som på de vanvittige kviklån, vi har set, men det er samme princip. Udsætter du betalingen på et køb, og deler den op, køber du mere af noget andet. Pludselig har du ikke længere et overblik, og så karambolerer det,« siger Morten Bruun Pedersen.

Han bakkes op af Torben Hansen, der er professor i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School (CBS), som forklarer, at især økonomisk sårbare og unge vil være tilbøjelige til at bruge den nye kreditløsning.

»De risikerer at ende ud i et forbrug, de slet ikke har råd til, og mange har måske slet ikke en opsparing at tære på for at komme ud af det,« siger han.

En af årsagerne er ifølge professoren især, at tjenesterne ofte præsenteres som rente- og gebyrfri. Samtidig kan det betyde, at forbrugerne får en opfattelse af, de kan tillade sig at gøre brug af muligheden adskillige gange, før fælden klapper.

»Man får forbrugerne til at antage, at det er rutineadfærd. Hvis de repeterer det, bliver det mere acceptabelt for den enkelte og også mere legitimt,« siger han og tilføjer, at det er med til at normalisere optagelse af gæld.

Netop i udlandet har der været en stor diskussion om betalingsmetodens udbredelse. Specielt i Sverige og England har politikere og organisationer set med kritiske øjne på det fremadstormende marked, som især Klarna har sat sig på.

Her estimeres det, at over en tredjedel af nethandlen i landene nu foretages via de nye betalingstjenester. Det har vakt bekymring og resulteret i stramninger og øget kontrol på betalingsområdet i de to europæiske lande.

I Danmark har betalingsfirmaerne også været i vælten for deres praksis i forhold til tilbagebetaling og gebyrer. På Trustpilot har Klarna fået skarp kritik for håndtering af betalingerne, ifølge Børsen, mens ViaBill før er blevet dømt for at opkræve kunderne ulovlige betalingsgebyrer.

På et tidspunkt kommer regningen, og den har vi ikke set endnu.

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk

Morten Bruun Pedersen påpeger, at vi ikke nødvendigvis har set konsekvenserne af tjenesterne endnu, og han efterspørger, at man fra politisk side tager et nærmere kig på, hvorvidt reglerne for betalingsformen skal strammes.


»På et tidspunkt kommer regningen, og den har vi ikke set endnu, fordi de er forholdsvis nye på markedet, og man kan køre med det i lang tid, før de økonomiske konsekvenser mærkes,« siger Morten Bruun Pedersen.

Fordi betalingsløsningerne medfører en særlig risiko, mener han, at forhandlerne skal gøre sig særlige overvejelser, før de gør tjenesterne tilgængelig i deres webshops.

»Det er klart, at virksomhederne vil sælge flere varer. Men jeg synes bare, man bør træde et skridt tilbage og se på, om det er en holdbar løsning på den lange bane. Det er også et moralsk spørgsmål i mine øjne,« siger han.

Mange af de største danske webshops tilbyder "køb nu, betal senere", så snart deres kunder når til check-ud-siden. Foto: Screenshot

Både ViaBill og Klarna udtrykker forståelse for bekymringen. ViaBill slår dog fast, at forbrugerne skal have frihed til at vælge, hvordan de køber over nettet.

»Det er afgørende for mig at slå fast, at vi som samfund også skal fokusere på forbrugernes frihed til selv at vælge, hvad de finder bedst. Så længe vilkårene er rimelige,« skriver Jan Lytje-Hansen, adm. direktør i ViaBill, i en e-mail til Finans.

Hos den svenske betalingsgigant Klarna er holdningen, at bekymringerne vil aftage, når folk vænner sig mere til ordningerne.

»Jeg håber og tror, at det er fordi, danskerne ikke kender os endnu. Generelt bifalder vi regulering, når den har til hensigt at beskytte forbrugerne,« skriver Jacob Segercrantz, kommerciel direktør i Klarna, i en e-mail til Finans.

Han mener, at den generelle udvikling på kreditmarkedet øger den skepsis, nye ordninger, som dem, det svenske betalingsfirma har, bliver mødt med.

»Forbrugerne bliver bedraget af aggressiv markedsføring til at optage dyre blankolån med høje renter og alt for lange tilbagebetalingsperioder. Men det er langt fra Klarna,« skriver Jacob Segercrantz og tilføjer, at selskabet forsøger at bidrage med best practices i industrien med dets løsninger.

ViaBill-stifter Jan Lytje-Hansen slår også fast, at betalingsfirmaet gør alt for, at økonomisk svage forbrugere ikke kommer i klemme.

»Det er en erklæret målsætning for ViaBill, at alle kunder skal kunne betale tilbage. Det er desuden ikke en god forretning for os, hvis en forbruger ikke kan betale tilbage,« skriver Jan Lytje-Hansen og tilføjer, at ViaBills model er udformet således, at økonomisk svage kunder ikke kommer i klemme.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.