Erhverv

Nyt kapitel: Sådan går det nu for Lars Juhl, der fuckede sit liv op. Læs det nye kapitel her. Vi har låst en del af det op.

Populære betalingstjenester som ViaBill og Klarna bekymrer Forbrugerrådet Tænk: »Man frister uden tvivl svage sjæle«

Over de seneste år har betalingsfirmaerne ViaBill og Klarna, der tilbyder kunderne nye kreditløsninger, oplevet en markant vækst i Danmark. Forbrugerrådet Tænk opfordrer politikerne til at undersøge behovet for strammere regler på området for at undgå, at især unge forbrugere ender i gældsproblemer.

»Man frister uden tvivl svage sjæle med betalingsmetoden og får dem til at tage et lån, selvom de ikke havde overvejet det i første omgang,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, om de nye betalingstjenester. Foto: JP

Danske forbrugere har kastet sig over en ny kreditløsning, når de handler på nettet.

”Køb nu, betal senere” er blevet en populær betalingsmetode ikke bare i Danmark, hvor virksomheden ViaBill er markedsleder, men også i Europa, hvor svenske Klarna, der har Anders Holch Povlsen som storaktionær, tordner frem med sine løsninger.

Begge melder om en solid tilgang af brugere og forhandlere i Danmark, og de forventer, at markedet vil vokse markant de kommende år og udgøre adskillige milliarder kroner.

Men den stigende popularitet for betalingsmetoden, hvor forbrugerne gives muligheden for at udskyde eller dele betaling for en vare op i små månedlige rater, bekymrer Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han mener, at løsningen henvender sig til økonomisk svage og kan få folk til at købe mere, end de har råd til, og dermed gældsætte sig unødvendigt, da der typisk er tale om køb for mindre beløb under et par tusind kroner, samtidig med at kunderne tilbydes rente- og gebyrfrie produkter.

»Man frister uden tvivl svage sjæle med betalingsmetoden og får dem til at tage et lån, selvom de ikke havde overvejet det i første omgang. Det er små penge, hvilket tyder på, at de går efter et særligt segment,« siger han.

Han forstår godt, det kan være rart at bruge betalingsløsningen til at lette sin økonomi, men tilføjer, at man risikerer at bygge et overforbrug op.

»Nu er renterne ikke lige så høje som på de vanvittige kviklån, vi har set, men det er samme princip. Udsætter du betalingen på et køb, og deler den op, køber du mere af noget andet. Pludselig har du ikke længere et overblik, og så karambolerer det,« siger Morten Bruun Pedersen.

Han bakkes op af Torben Hansen, der er professor i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School (CBS), som forklarer, at især økonomisk sårbare og unge vil være tilbøjelige til at bruge den nye kreditløsning.

»De risikerer at ende ud i et forbrug, de slet ikke har råd til, og mange har måske slet ikke en opsparing at tære på for at komme ud af det,« siger han.

En af årsagerne er ifølge professoren især, at tjenesterne ofte præsenteres som rente- og gebyrfri. Samtidig kan det betyde, at forbrugerne får en opfattelse af, de kan tillade sig at gøre brug af muligheden adskillige gange, før fælden klapper.

»Man får forbrugerne til at antage, at det er rutineadfærd. Hvis de repeterer det, bliver det mere acceptabelt for den enkelte og også mere legitimt,« siger han og tilføjer, at det er med til at normalisere optagelse af gæld.

"Køb nu, betal senere"
  • Køb nu, betal senere” dækker over en betalingsmetode, hvor kunderne først betaler for deres varer flere dage senere eller i flere rater på en samlet konto.
  • Som regel er ”køb nu, betal senere”-tjenesterne gebyr- og rentefrie – så længe man betaler til tiden.
  • For webshops er fordelen, at de slipper for at skulle stå for finansieringen. For forbrugerne er den, at de ikke behøver betale for varerne, før de har modtaget og prøvet dem.
  • Klarna, AfterPay og Affirm betrages som de største udbydere i verden. I Danmark er det ViaBill.

Netop i udlandet har der været en stor diskussion om betalingsmetodens udbredelse. Specielt i Sverige og England har politikere og organisationer set med kritiske øjne på det fremadstormende marked, som især Klarna har sat sig på.

Her estimeres det, at over en tredjedel af nethandlen i landene nu foretages via de nye betalingstjenester. Det har vakt bekymring og resulteret i stramninger og øget kontrol på betalingsområdet i de to europæiske lande.

I Danmark har betalingsfirmaerne også været i vælten for deres praksis i forhold til tilbagebetaling og gebyrer. På Trustpilot har Klarna fået skarp kritik for håndtering af betalingerne, ifølge Børsen, mens ViaBill før er blevet dømt for at opkræve kunderne ulovlige betalingsgebyrer.

På et tidspunkt kommer regningen, og den har vi ikke set endnu.

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk

Morten Bruun Pedersen påpeger, at vi ikke nødvendigvis har set konsekvenserne af tjenesterne endnu, og han efterspørger, at man fra politisk side tager et nærmere kig på, hvorvidt reglerne for betalingsformen skal strammes.


»På et tidspunkt kommer regningen, og den har vi ikke set endnu, fordi de er forholdsvis nye på markedet, og man kan køre med det i lang tid, før de økonomiske konsekvenser mærkes,« siger Morten Bruun Pedersen.

Fordi betalingsløsningerne medfører en særlig risiko, mener han, at forhandlerne skal gøre sig særlige overvejelser, før de gør tjenesterne tilgængelig i deres webshops.

»Det er klart, at virksomhederne vil sælge flere varer. Men jeg synes bare, man bør træde et skridt tilbage og se på, om det er en holdbar løsning på den lange bane. Det er også et moralsk spørgsmål i mine øjne,« siger han.

Både ViaBill og Klarna udtrykker forståelse for bekymringen. ViaBill slår dog fast, at forbrugerne skal have frihed til at vælge, hvordan de køber over nettet.

»Det er afgørende for mig at slå fast, at vi som samfund også skal fokusere på forbrugernes frihed til selv at vælge, hvad de finder bedst. Så længe vilkårene er rimelige,« skriver Jan Lytje-Hansen, adm. direktør i ViaBill, i en e-mail til Finans.

Hos den svenske betalingsgigant Klarna er holdningen, at bekymringerne vil aftage, når folk vænner sig mere til ordningerne.

»Jeg håber og tror, at det er fordi, danskerne ikke kender os endnu. Generelt bifalder vi regulering, når den har til hensigt at beskytte forbrugerne,« skriver Jacob Segercrantz, kommerciel direktør i Klarna, i en e-mail til Finans.

Han mener, at den generelle udvikling på kreditmarkedet øger den skepsis, nye ordninger, som dem, det svenske betalingsfirma har, bliver mødt med.

»Forbrugerne bliver bedraget af aggressiv markedsføring til at optage dyre blankolån med høje renter og alt for lange tilbagebetalingsperioder. Men det er langt fra Klarna,« skriver Jacob Segercrantz og tilføjer, at selskabet forsøger at bidrage med best practices i industrien med dets løsninger.

ViaBill-stifter Jan Lytje-Hansen slår også fast, at betalingsfirmaet gør alt for, at økonomisk svage forbrugere ikke kommer i klemme.

»Det er en erklæret målsætning for ViaBill, at alle kunder skal kunne betale tilbage. Det er desuden ikke en god forretning for os, hvis en forbruger ikke kan betale tilbage,« skriver Jan Lytje-Hansen og tilføjer, at ViaBills model er udformet således, at økonomisk svage kunder ikke kommer i klemme.

Læs også