Politikere vil stramme grebet om omstridt betalingsmetode: »Det skal være mere gennemsigtigt«

Fremgangen hos de såkaldte ”køb nu, betal senere”-betalingsfirmaer som ViaBill og Klarna har vakt bekymring hos både forbrugerøkonomer og eksperter. De påpeger, at betalingsmetoden risikerer at lokke især unge og økonomisk svage ud i unødvendig gældsætning, og nu vil flere politiske partier se den populære betalingsmetode efter i sømmene.

»Det skal være mere gennemsigtigt for de mennesker, som bruger disse afbetalingsmuligheder, og så ser jeg også gerne, at man får strammet grebet endnu mere i forhold til ÅOP (årlig omkostning i procent, red.) og rykkergebyrer,« siger Jacob Mark.

Han påpeger, at mange mennesker risikerer at komme i klemme, fordi det kan være svært at gennemskue, hvad man som kunde egentlig binder sig til. Kunderne køber ganske vist et produkt, som ikke er voldsomt dyrt, men pludselig har man meldt sig til en konto, hvor man løbende skal betale renter og gebyrer. Og hvis man ikke får betalt til tiden, er der omkostninger, kunden måske slet ikke har råd til, påpeger Jacob Mark.

Også Enhedslistens erhvervsordfører, Victoria Velasquez, frygter, at udbyderne af rente- og gebyrfrie ”køb nu, betal senere”-løsninger har en interesse i at få dårlige betalere med om bord for at kunne opkræve høje strafgebyrer.

»Man fristes til at spørge sig selv, om de vil kunne lave en gratis løsning, hvis der ikke fandtes dårlige betalere, der betaler strafrenter. Vi har før set kviklånsfirmaer spekulere i dårlige betalere,« siger ordføreren.

Hun tilføjer, at Enhedslisten også ser positivt på stramninger.

»Her er flere muligheder – blandt andet et lavere loft over strafrenterne, en grænse for, hvor meget de små beløb kan hobe sig op og indførslen af en betænkningstid, så man kan nå at fortryde igen,« siger Victoria Velasquez.

Både i Sverige og England har betalingsformen været stærkt udskældt, og de er blevet sammenlignet med kviklån især på grund af dens tilgængelighed og popularitet hos unge. Det har ført til, at reglerne er blevet strammet for tjenester som svenske Klarna, der nu gør indtog i Danmark.

Helt konkret blev der sidste år vedtaget en ny kreditlov i Sverige, som har haft betydning for, hvordan løsningerne må præsenteres i netbutikkerne, og hvor let det skal være for kunderne at bruge dem.

Victoria Velasquez mener, at man med fordel kan trække på erfaringer fra den anden side af sundet i forbindelse med en mulig stramning af reglerne.

»Vi har tidligere gjort det samme i forbindelse med sidste års indgreb mod kviklån,« siger hun.

Hos Venstre er man mere tilbageholdende med at regulere området yderligere.

Partiets erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, understreger, at han er »af den gamle skole«, hvor man opfordrer til at spare op i stedet for at lade impulserne råde og købe ting for lånte penge. Men han ser ikke et problem med tjenesterne, så længe reglerne for ÅOP og kreditvurdering overholdes.

»Der findes masser af tilbud, hvor jeg tænker: Hvorfor man gør det? Men hvis nogen har det behov, behøver vi så endnu et forbud? Hvad bliver det næste? At man ikke må have en kassekredit i banken på 2.000 kr., fordi den motiverer dig til at trække den i bund? Med den tilgang er der ikke grænser for, hvad man kan regulere i samfundet,« siger Torsten Schack Pedersen.

Ordføreren understreger, at der altid vil være en risiko for, at nogle låner flere penge, end de burde, og det er årsagen til, at reglerne er orienteret på at oplyse forbrugerne. Han anerkender dog, at lånemetoden er fristende.

»Måske fremhæver det bare behovet for, at vi får styrket undervisningen i privatøkonomi, hvilket faktisk også var et af de elementer, vi fik smidt ind i kviklånsaftalen sidste år. Men frie mennesker træffer frie valg,« siger han.

Socialdemokratiets ordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger, at han den kommende tid vil holde skarpt øje med udviklingen på betalingsområdet.

»Problematikken er relativt ny. Derfor skal vi også se nærmere på den, før vi fælder dom over selskaberne. Men det er klart, at de beretninger, vi får fra andre lande, leder tankerne hen på kviklånsbranchen, før vi satte hårdt ind over for den,« siger han og tilføjer:

»Hvis det leder til de samme udfordringer som kviklån, så er det noget, vi skal diskutere og være opmærksomme på. Det er i mine øjne fornuftigt, at der kommer fokus på det, og at vi ser på, om udviklingen er hensigtsmæssig.«