Erhverv

Kendt dansk whiskydestilleri så millionunderskud i 2020, men forventer nu et stjerneår

Stauning Whisky, der er Danmarks største whiskydestilleri, blev hårdt ramt af sidste års nedlukning. Men fornyet efterspørgsel betyder, at selskabet nu ser frem til, at 2021 bliver et rekordår.

Artiklens øverste billede
Alex Munch er medejer af Stauning Whisky. Foto: Gregers Tycho.

Tvangslukningen af vinhandlere, barer og hoteller sidste år har sat et negativt millionaftryk på vestjyske Stauning Whisky, der er Danmarks største whiskydestilleri. Det viser et nyt regnskab fra virksomheden.

Stauning Whisky endte således 2020 med et underskud efter skat på 1,1 mio. kr., mens året forinden havde budt på et lille overskud. På samme tid steg bruttofortjenesten fra 11,8 til 12,3 mio. kr.

Ledelsen udtrykker tilfredshed med regnskabet – og ser nu frem til, at det nuværende regnskabsår skal resultere i en række nye milepæle for den vestjyske whiskysucces, som blev stiftet af ni venner tilbage i 2008.

»Det er et fornuftigt regnskab, da vi har ramt stort set alle tal og er landet væsentligt over vores coronabudget. Men 2021 ser straks mere interessant ud,« siger Alex Munch, der er en af stifterne af Stauning Whisky.

Selvom sidste år bød på røde tal, der ganske vist tilskrives coronakrisen, er Stauning Whisky nemlig på vej mod et stjerneår i 2021, ifølge medejeren. Han beretter, at destilleriet lige nu er 50 pct. foran budgettet for året.

»Starten af året er normalt de værste måneder for spiritusbranchen, men alligevel ramte vi lidt over budget. Men i marts, april og maj tog det for alvor fart - mere end vi var forberedte på,« siger Alex Munch.

Faktisk er efterspørgslen på den vestjyske whisky steget så meget ude i verden, at det i værste tilfælde kan resultere i, at lageret bliver tømt.

Alex Munch fortæller, at Stauning Whisky lige nu står i en situation, hvor lagerbeholdningen er meget lille – og det kan især få konsekvenser på det tyske marked, som størstedelen af whiskydestilleriets eksport går til.

Stauning Whisky annoncerede i 2020 en større flaske i et nyt design. Foto: Stauning Whisky

»Det er en syret situation, at man er nødt til at sige til sin tyske eksportør, at han er nødt til at skrue ned for tempoet – for ellers har vi ikke whisky til jul næste år. Det er et kæmpe puslespil,« siger han.

I dag sender det danske whiskydestilleri 60-70 pct. af dets whisky ud over landets grænser. Det er især tyskerne og englænderne, der er vilde med den vestjyske whisky. Men Stauning-medstifteren er overrasket over, at virksomheden har formået at slå hul på nye, uventede markeder i 2021.

Oprindeligt havde Stauning Whisky ifølge Alex Munch kun planer om at skubbe hårdt til salget i Tyskland, England og Frankrig i år, men pludselig er det væltet ind med ordrer og interesse fra Italien, Belgien, Luxembourg, og Holland. Også i USA, Kina og Rusland ser destilleriet stigende interesse.

»Vi bliver bemærket ude i verden, og det går rigtig godt. Det er naturligvis få tusinde flasker, der er tale om, men det er absolut mere, end vi havde regnet med, når vi ikke bruger penge på markedsføring der,« siger han.

Da coronakrisen var værst, faldt Stauning Whiskys omsætning ifølge Alex Munch med 80 pct. Alligevel var destilleriet nødt til at holde kedlerne kørerne for at gøre klar til et længeventet eksportfremstød, eftersom produktionen af whisky normalt tager tre-fem år.

Stauning Whisky regner ifølge Alex Munch med at destillere 600.000 liter whisky i år, mens målsætningen er, at det tal øges til 1 mio. liter årligt. 

Det skyldes virksomhedens store ambition om, at 90 pct. af omsætningen skal hentes i udlandet om ganske få år. Her skal USA være vækstdriveren – et marked, som Stauning Whisky netop har sparket døren ind til i juni.

»Vi har ikke ambitioner om at blive så store som Coca-Cola eller Carlsberg. Vi vil bare lave en god whisky, som de vil have i resten af verden. Det er ikke for at sælge mængder, men for at lave noget sjovt,« siger Alex Munch.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.