Erhverv

Tomme minkhaller vedligeholdes på ubestemt tid: »Det skal være snorlige, den dag, køberen kommer«

En tidligere minkavler frygter, at arbejdet for en taksationskommission vil trække ud i årevis. I mellemtiden bliver tomme farme holdt i stand for at se pæne ud til vurderingen.

Danmark havde ca. 1.100 minkfarme. Samtlige dyr blev slået ned efter et coronapressemøde i november. Arkivfoto: Marius Renner

Man har endnu ikke nedsat den taksationskommission, der skal vurdere landets tomme minkfarme.

Det skriver DR, som beretter, at vurderingsarbejdet ventes at tage mindst tre år, når kommissionen kommer i stand.

Det er i så fald for lang tid, spørger man Tage Pedersen, tidl. minkavler og formand for Danske Minkavlere.

Mens minkavlerne venter, koster det bl.a. tid og ressourcer at vedligeholde de tomme haller, forklarer han.

Det være sig eksempelvis løbende reparationer samt vinteropvarmning af haller for at undgå frostskader og sprængte vandrør. Standen skal være god, når vurderingen finder sted.

»Og der er ingen, der ved, om de kommer forbi om fem måneder eller fire år,« siger Tage Pedersen.

»Det skal være snorlige, den dag, køberen kommer. Ligesom hvis du skal sælge et hus eller en lejlighed. Problemet er, at vi har lavet en handel. Vi mangler bare to væsentlige ting: Overdragelsesdatoen og prisen.«

Det danske minkerhverv bestod af ca. 1.100 minkfarme. Mange avleres penge og familier er bundet til ejendommene, som i nogle tilfælde også udgør deres bolig, påpeger Tage Pedersen. Derfor vil man gerne have afsluttet handlen hurtigst muligt, siger han:

»Ellers kan du ikke komme videre med ny virksomhed eller nyt job. Mange af de erhvervsdrivende vil gerne starte noget nyt op, og det er ærgerligt for både dem og samfundet, at de ikke kan.«

Opgaven med at taksere kræver sagkundskab, og minkfarme er ny grund at betræde. Tage Pedersen anerkender, at det er et svært at få i stand. Man skal bruge den tid, det kræver for at gøre tingene rigtigt, siger han.

»Men når det er endeligt på plads, hvordan det skal gøres, så skal det gå stærkt. Og der er ekspropriationssystemet i dag ikke særlig effektivt. Det er en sidebeskæftigelse for folkene, og det er ikke optimalt. Mit ønske er, at man nedsætter nogle taksationskommissioner, som arbejder fuld tid fra dag et, indtil de er færdige.«

Det har tirsdag ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra fødevareminister Rasmus Prehn.

Han oplyser til DR, at der mangler hænder til opgaven.

»Det handler om, at der ikke er de medarbejdere, der skal til for at gøre det hurtigere,« siger han til DR.

De danske mink blev slået ned efter et opsigtsvækkende pressemøde den 4. november 2020. Regeringen forkyndte her, at den frygtede, at en muteret variant af coronavirus, der spredte sig fra mink til mennesker, skulle udgøre en trussel for kommende vacciner.

Et halvt år senere er der stadig minkavlere, der ikke har fået erstatning, skrev den konservative fødevareordfører, Per Larsen, for nylig i et spørgsmål til Rasmus Prehn. Han ville vide, om ministeren finder dette rimeligt.

»Regeringen ønsker, at minkavlerne kan få udbetalt erstatning så hurtigt som muligt, og det arbejdes der målrettet mod. Der er dog flere årsager til, at erstatningerne ikke kan udbetales på én gang. Dels er der flere forskellige typer af erstatning mv., der skal håndteres, dels er der mange sager,« svarede Rasmus Prehn.

Nogle erstatninger - f.eks. honorar for aflivning, forskud på skinderstatning og den såkaldte tempobonus - ventes at kunne udbetales i løbet af 2021, oplyste han i svaret.

Tilbage i januar indgik et bredt politisk flertal en aftale om kompensation af det danske minkerhverv til en værdi af op til 18,8 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også