Landbrugsreform tæt på målstregen: Koster dansk landbrug milliarder

Efter tre års forhandlinger er en reform af EU's milliardstøtte til landbruget nu millimeter fra målstregen.

Det portugisiske formandsskab i EU har netop meddelt, at man er nået til enighed med forhandlere fra EU-Parlamentet om en landbrugsreform.  Parlamentets chefforhandler Norbert Lins betegner reformen som den mest ambitiøse i flere årtier.

Reformen indebærer, at 25 pct. af den direkte landbrugsstøtte - efter en indkøringsperiode på to år - gøres betinget af, at landmændene leverer en særlig indsats for forbedret miljø, natur eller klima.

Denne indsats vil medføre meromkostninger, som på landmændenes bundlinje udhuler værdien af landbrugsstøtten.

Reformen indebærer også, at en del af landbrugsarealet skal tages ud af drift og braklægges. Ifølge en briefing fra EU-Parlamentet skal minimum 4 pct. af landbrugsjorden på de enkelte gårde reserveres til »ikke-produktive formål.«

Derudover åbnes der mulighed for, at de enkelte medlemslande kan reducere den direkte landbrugsstøtte med helt op til 40 pct. og overføre pengene til landdistriktsordningerne, som anvendes til blandt andet natur- og miljøtiltag.

Aftalen som nu er forhandlet på plads mellem det portugisiske formandsskab, EU-Kommissionen og repræsentanter fra EU-Parlametet er foreløbig. Aftalen skal mandag og tirsdag i næste uge konfirmeres af EU's landbrugsministre og siden af EU-Parlamentet.

»Vi er meget tilfredse med de fremskridt, vi har gjort under de seneste to dages forhandlinger. Det giver os troen på, at vi nu har forudsætningerne på plads, så vi kan nå en aftale. Dog skal vores forslag godkendes af medlemsstaterne. Først når det er sket, kan vi med sikkerhed sige, om vi har nået en aftale eller ej,« understreger den portugisiske landbrugsminister Maria do Céu Antunes.

EU's landbrugskommissær Janusz Wojciechowski vurderer, at landbrugsreformen - hvis den vedtages - vil være en af de mest ambitiøse, der nogensinde er vedtaget i EU.

Reformen vil indebære, at der sker en udjævning af de støttesatser, landmændene i de enkelte medlemslande modtager. I dag er der - af historiske grunde - store forskelle på støtten pr. hektar fra bedrift til bedrift. Samtidig lægges der op til en omfordeling, som vil indebære højere støttesatser pr. hektar til de mindste landbrugsbedrifter.

Ifølge de informationer, EU-Parlamentets forhandlere netop har offentliggjort, skal de enkelte medlemslande minimum overføre 10 pct. af den direkte landbrugsstøtte som supplerende støtte til små og mellemstore bedrifter. De enkelte medlemslande får også mulighed for at lægge et loft over, hvor meget støtte den enkelte landbrugsbedrift kan modtage.

Landbrugsreformen, som nu er meget tæt på at falde på plads, er blevet flere år forsinket som følge af brexit og coronakrisen. Reformen fastlægger rammerne for, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles i årene frem til 2027.

De danske landmænd modtager årligt omkring 7 mia. kr. i EU-støtte, men reformen medfører, at den direkte støtte de kommende år vil blive noget mindre.

Det skyldes dels, at der fremover kan flyttes flere penge over i landdistriktsordningerne og dels, at en stor del af støtten gøres betinget af, at landmændene investerer i at gøre deres bedrifter mere miljøvenlige. Det medfører omkostninger, som udhuler værdien af støtten. Den danske regering har også annonceret planer om, at en betydelig del af støtte skal bruges til at finansiere, at store landbrugsarealer tages ud af drift. Derudover er EU's samlede landbrugsbudget krympet omkring 10 pct. opgjort i faste priser.

»Vi er først nu ved at dykke ned i aftaleteksten, men vi kan allerede se, at vi står overfor store forandringer og udfordringer,« udtaler Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

Han tilføjer, at:

»Den direkte landbrugsstøtte vil falde markant. En fjerdedel af landbrugsstøtten går fremover til miljø, klima og biodiversitet – de såkaldte ”eco schemes”. Det giver mulighed for at understøtte den grønne omstilling, vi er i gang med. Men eco schemes finansieres altså ved at reducere den direkte landbrugsstøtte med i gennemsnit 25 pct. Den enkelte landmand vil blive ramt hårdt økonomisk gennem en væsentligt lavere støtte.«

Reformen lægger op til, at de enkelte medlemslande i fremtiden får større frihed til at vælge, hvordan EU-støtten skal anvendes.

Det bliver muligt at reducere den direkte støtte og flytte pengene til landdistriktsordningerne. Omvendt åbnes der også mulighed for at flytte penge den modsatte vej: fra landdistriktsordninger til direkte støtte.

Resultatet kan blive store forskelle i støttesatserne fra land til land. Den tendens vækker bekymring i dansk landbrug, hvor man frygter, at reformen vil lede til en renationalisering af landbrugsstøtten, som dermed kan ende med at blive konkurrenceforvridende.