Endnu en køber øjner spirende dansk forretningseventyr: Nu investerer Goldman Sachs i den aarhusianske energikomet InCommodities
Den fremadstormende danske energihandler InCommodities får Goldman Sachs ind i ejerkredsen. Handlen er den seneste i rækken af en stribe opkøb, der cementerer en stor international interesse for en ny spirende klynge af danske handelsvirksomheder, hvor der for alvor er fart over feltet.
InCommodities er en sjældenhed. Efter bare fire års levetid har energihandelsselskabet banket sin omsætning op på svimlende 15 mia. kr., mens bundlinjen bugner.
De vækstrater får nu den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs til at hoppe med om bord med en investering på knap 100 mio. kr., som gør banken til minoritetsejer i det aarhusianske selskab.
»Der har været en del interesse omkring vores selskab over hele perioden, siden vi blev stiftet,« siger Jesper Johanson, adm. direktør i og medstifter af InCommodities, der i 2020 leverede en bundlinje på 184 mio. kr.
Virksomheden er en del af en hastigt voksende erhvervsklynge inden for handel med strøm og gas, som har haget sig særdeles godt fat i Danmark. Danske Commodities, stiftet af Henrik Lind, antændte gnisten, og siden er udbrydere fra virksomheden knopskudt som nye aktører på markedet. Over hele linjen brager omsætningen frem.
Den slags succeshistorier går sjældent ubemærket hen.
InCommodities er da heller ikke den første danske energihandelshus, som har lokket udenlandsk kapital til. Britiske Centrica købte Neas Energy for 1,6 mia. kr. i 2016, mens Equinor i 2019 satte tænderne i Danske Commodities for 3 mia. kr. eksklusive eventuelle variabler.
Ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, viser de internationale investorers interesse for de danske selskaber, at der er gode afkastmuligheder på markedet.
»Når der er nogle, der investerer i elhandelsselskaber, er det jo spekulation i, at det marked vil blive større, og at der er en indtjening på det,« siger han.
Brian Vad Mathiesen tilføjer, at når Goldman Sachs går ind i casen, er det sandsynligvis med en forventning om at få et afkast på mellem 15 og 20 pct.
InCommodities er stiftet af fire unge erhvervsmænd, der begyndte karrieren hos Danske Commodities, og således er en række andre energihandelsvirksomheder også dukket op på radaren.
Klyngen af disse virksomheder lukrerer på, at landene i Europa og resten af verden i stigende grad plastrer landskabet og havet til med solcelleparker og vindmøller.
Og da solen og vinden ikke skinner og blæser hele tiden, svinger priserne på el- og gasmarkedet. Det giver InCommodities og konkurrenterne mulighed for at købe energien billigt ét sted og sælge den en smule dyrere et andet sted.
Her er Aarhus og til dels Aalborg blevet industriens geografiske midtpunkt.
»Det virker til at få mere og mere momentum og formår at tage en større og større andel af forretningen europæisk og globalt. Jeg ser det som noget af det samme, der skete i Silicon Valley, inden det blev et teknologisk centrum for verden. Der er en positiv spiral, hvor der kommer flere og flere folk med viden inden for sektoren, og der skabes flere og flere selskaber,« siger Jesper Johanson.
I takt med at flere el-markeder bliver liberaliseret, og flere samfund satser på vedvarende energi, står InCommodities klar til at gribe mulighederne.
Jesper Johanson forventer, at InCommodities fremadrettet kan levere tocifrede vækstrater på driften, og her skal Goldman Sachs spille en rolle.
»Det, der har været vigtigt for os, er at finde en strategisk investor, som kan være med til at understøtte vores vision om at være et globalt ledende, teknologibaseret energihandelsselskab. Goldman Sachs har en lang erfaring inden for handel med råvarer og energi, som vi kan nyde rigtig godt af,« siger Jesper Johanson.
Selskabernes omsætning lyder som oftest på mange milliarder, fordi fortjenesten - eller tabet - på at købe energi og sælge den videre er minimal. Men Jesper Johanson mener, at InCommodities har en fordel.
»Hele fundamentet for det, vi gør, er at kombinere teknologi – altså big data, kvantitativ analyse, AI (kunstigt intelligens, red.) osv. – med vores viden om energihandel. Som det er i dag, kommer elektricitet til at udfase alle andre energiformer over de næste 30 år. Hele den trend er et gigantisk tema, og det skaber grobund for stærk vækst globalt for et selskab som vores,« siger han.
Brian Vad Mathiesen advarer dog om, at det er et risikabelt marked at bevæge sig ind på, fordi vedvarende energi er blevet så billigt, og fordi udbygningen af vedvarende energianlæg sker meget hurtigt.
Verdens energimarkeder er meget, meget store, så der er rigeligt plads til selskaber med forskellige strategier og fokus.
»Lige nu er elpriserne høje, men generelt ser vi meget lave priser, fordi vi har store mængder vedvarende energi i elsystemet i det nordeuropæiske system,« siger han.
»Det, der trækker i den anden retning, er, om udbuddet kan følge med efterspørgslen. Det, at vi regner med, at der kommer datacentre til Danmark, det at Power-to-X går hurtigere, end vi havde regnet med. Det betyder, at udbygningen af vedvarende energi skal gå hurtigere, end vi måske havde regnet med for et par år siden,« siger Brian Vad Mathiesen.
Jesper Johansen mener, at der altid er risiko forbundet med at agere i de finansielle og fysiske markeder for råvarer, men han er ikke nervøs for strategien hos InCommodities.
»Det, vi gør anderledes end de fleste, er, at vores teknologivinkel gør, at vi kommer et spadestik dybere i, hvad der i virkeligheden driver prisen, og hvad den rigtige pris er lige nu og her i de forskellige markeder,« siger han.
Nu vil også Norlys til at handle med energi. Hvad betyder det, at spillerne flokkes om fadet?
»Jeg ser det som en positiv ting. Det styrker økosystemet, at vi er flere virksomheder i området, og der er masser af plads. Verdens energimarkeder er meget, meget store, så der er rigeligt plads til selskaber med forskellige strategier og fokus,« siger Jesper Johanson.