Erhverv

Dansk solcelletag-selskab vil være verdens største - går nu på børsen ad bagdøren

Ennogie, der går efter at dække europæiske huse med tagplader lavet af solceller, fusionerer sig ind i en tom skal for hurtigt at træde ind på børsen.

Artiklens øverste billede
Tesla bliver ikke den konkurrent, som danske Ennogie fokuserer allermest på, når der skal ekspanderes ud i Europa. Foto: Ennogie

Herning-baserede Ennogie har ambitioner om at blive verdens største inden for tage lavet af solceller, og nu skal en børsnotering være med til at understøtte den potentielle vækst.

Derfor satser virksomheden på at lade sig til efteråret smelte ind i Smallcap Danmark, som efter afvikling råder over en tom børsskal med kontanter og et trecifret skattemæssigt millionunderskud, der kan udnyttes af Ennogie.

»Det er en noget hurtigere proces at komme på børsen den vej end at lave det fulde børsroadshow, som mange andre virksomheder gør,« siger Lars Brøndum Petersen, adm. direktør i Ennogie.

Solcelletage har ikke for alvor vundet indpas blandt forbrugere, virksomheder og byggeselskaber i Europa, og det afspejler regnskabstallene. I 2020 solgte Ennogie for 15,5 mio. kr., mens selskabet kom ud med et tab på 3,6 mio. kr. 

I alt har virksomheden installeret 200 tage og har yderligere 50 ordrer til levering.

Vi går efter at blive Volkswagen inden for solcelletage.

Lars Brøndum Petersen, adm. direktør i Ennogie.

Men Ennogie har næsten fordoblet salget set i forhold til sidste år, og de vækstrater giver håb om et eventyr af de helt store.

»Hvis vi ser på vores direkte konkurrenter i Europa, er vi enten størst eller næststørst. Solcelletage er stadig en industri i et meget tidligt stadie, og der ser vi, at vi kommer til at stå et rigtig godt sted for at kunne blive en af de absolut mest dominerende spillere i markedet,« siger Lars Brøndum Petersen.

De største spillere i Europa er i øjeblikket danske Ennogie, estiske Roofit og svenske Sunroof. Den amerikanske elbilproducent Tesla har imidlertid også været særdeles højlydt i medierne omkring ambitionerne med at sælge solcelletage. Selvom selskabet fokuserer på USA i første omgang, har milliardkoncernen meldt sine planer om at træde ind i Europa så tidligt som i år.

Risikerer I ikke at blive overhalet inden om?

»Nej. Vores løsning er så væsentligt anderledes. Tesla kommer til at sætte sig på et marked, der er meget mere high end i forhold til kunderne. Deres pris er næsten fire gange så høj, som vores er. Vi går efter at blive Volkswagen inden for solcelletage,« siger Lars Brøndum Petersen.

Han erkender, at Tesla har muskler og har en fordel i forhold til at bryde igennem markedet og udbrede kendskabet til tage lavet af solceller. Derfor skal markedsføringsbudgettet i Ennogie også puffes i vejret, og inden fusionen med børsnoteringen har selskabet rejst 15 mio. kr. til blandt andet det formål. Derudover skal der investeres i produktionskapaciteten for at imødekomme efterspørgslen.

Selvom coronakrisen har fået folk til at bygge på livet løs, hvilket har været med til at puffe salget i vejret for Ennogie, er bundlinjen en anden sag. Var verden ikke ramlet ind i et sammenfiltret kaos af transportflaskehalse, havde selskabet ifølge Lars Brøndum Petersen været i plus i år.

»Vi har været ramt af prisstigninger i markedet, som vi har valgt at æde i stedet for at lægge det over på kunderne i første omgang. I det værste scenarie, vi kigger ind i lige nu, kan transportstigninger betyde helt op til 300 kr. per kvadratmeter i merpris,« siger han.

Selvom det er meget udansk at sige, så tror jeg rent faktisk på, at vi har potentialet og en teknologi til at kunne blive - hvis ikke verdens største - så en af de største inden for solcelletagmarkedet i verden

Lars Brøndum Petersen, adm. direktør i Ennogie.

Solcellerne, der indgår som komponent i tagstenene, produceres i Kina, og Ennogies billigste produkt koster 1000 kr. per kvadratmeter.

Det kan tage mange måneder endnu, men flaskehalsene vil på et tidspunkt opløses, og fragtmarkedet vil normaliseres. At gå på børsen skaber en platform for Ennogie, som selskabet kan bruge til at få adgang til kapital, der skal bane vejen for væksten fremadrettet.

»Selvom det er meget udansk at sige, så tror jeg rent faktisk på, at vi har potentialet og en teknologi til at kunne blive - hvis ikke verdens største - så en af de største inden for solcelletagmarkedet i verden. Hvis man går skridtet videre, handler det om generelt at sætte strøm til bygninger,« siger Lars Brøndum Petersen.

I Tyskland, der er længere fremme på området end Danmark, er energifællesskaber og integrerede energiløsninger i gang med at blive udrullet. Hvis solen skinner så meget, at du ikke kan nå bruge strømmen fra dit solcelletag, kan man sende det tilbage ud i energifællesskabet eller elnettet, så andre kan få gavn af den.

Derudover er der mulighed for at bruge strømmen fra solcelletaget til at lade sin elbil i den anden side af byen, så længe man er på sin netudbyderens net.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.