Erhverv

Isolationskrav uden kompensation gør ondt på Halifax Burgers

I takt med at smitten er steget i juli, har isolationskravet gjort mere og mere ondt på burgerkæden, hvis adm. direktør, Morten Kragh Hedegaard, nu forsøger at gøre opmærksom på, at virksomheder stadig kan have behov for lønkompensation.

Artiklens øverste billede
Halifax Burgers har siden 2007 solgt burgere i København og omegn. Foto: Stine Bidstrup

En sjællandsk burgerkæde mærker nu for alvor konsekvenserne af, at det siden den 1. juli i år ikke har været muligt at få udbetalt lønkompensation, når medarbejdere er i karantæne.

I sine 11 restauranter samt centralkøkken har Halifax Burgers i de første 19 dage af juli haft lønomkostninger til medarbejdere hjemsendt på grund af smitte eller smitteopsporing på godt 100.000 kr.

Det fortæller adm. direktør Morten Kragh Hedegaard, som bekymrer sig for virksomhedens økonomi, hvis de højere smittetal fortsætter.

»Vi har fået hjælp indtil nu, men det gør vi ikke mere. Og det er helt sikkert en bombe under vores økonomi. Det har været slemt de første 19 dage, men hvis smitten fortsætter med at accelerere, har vi jo langt fra set det værste,« siger Morten Kragh Hedegaard.

Når en medarbejder bliver kontaktet af smitteopsporingen og får besked om at skulle gå i isolation, kan der nemt gå en uge, før kravet om to negative tests er opfyldt, og vedkommende kan vende tilbage til arbejdet.

Selv hvis man er færdigvaccineret, er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at man lader sig teste to gange, før man vender tilbage på arbejde.

Halifax Burgers har ifølge direktøren i løbet af juli alene haft 29 medarbejdere, der enten på grund af smitte eller nær kontakt til en smittet er blevet nødt til at isolere sig. Det har kostet kæden 76 sygedage, oplyser Morten Kragh Hedegaard.

»Vi sender jo raske medarbejdere hjem. Langt de fleste viser sig ikke at være syge. Så omfanget er enormt, og derfor er lønbyrden det også,« siger han.

Morten Kragh Hedegaard bedyrer, at Halifax Burgers ikke er ude på at brokke sig over den overordnede håndtering af pandemien. Han er enig i, at det er nødvendigt at begrænse smitten.

Han undrer sig bare over, at man fra politisk hold ikke har fundet det nødvendigt at forlænge de midlertidige regler om lønkompensation i sygedagpengeloven, der indtil den 30. juni i en vis grad holdt hånden under virksomheder med hjemsendte medarbejdere.

»Vores budskab er, at man skal være opmærksom på, hvad der foregår nu. Kan det virkelig være tilsigtet, eller har I brug for lige at blive mindet om, hvad konsekvenserne er lige nu? Det er ærgerligt, når man næsten redder en fra at drukne, og så lader dem drukne alligevel. Så hjælp os nu det sidste stykke, hvor langt det end er,« siger han.

For selvom Halifax kom ud af 2020 med et begrænset underskud på knap to mio. kr., ville resultatet have været langt værre, hvis det ikke havde været for den lønkompensation, som Morten Kragh Hedegaard og Halifax Burgers nu i høj grad savner.

»Vi kommer jo ikke fra et sundt sted eller en lang periode med sund drift. Vi kommer fra et sted, hvor vi har fået henstand på betalinger, skylder mange penge og har tabt mange penge. Så der er virkelig brug for en hurtig reaktion, nu vi bliver ramt af denne byrde,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.