Mangel på arbejdskraft tvinger hoteller og restauranter til at afvise gæster

Mangel på hænder giver i stigende grad hoteller og restauranter problemer med at følge med, i takt med at et ualmindeligt højt antal sultne gæster banker på døren. Ifølge bankdirektør er prisstigninger begyndt at indfinde sig i servicesektoren.

Thomas Gaarde ejer Restaurant Maven, Krogs Fiskerestaurant og Cholon. Det er en blandet fornøjelse i øjeblikket. Foto: Sofia Busk

Efter at have brugt halvandet år på at kæmpe sig igennem coronakrisen er hoteller og restauranter igen kommet i klemme.

Denne gang er mangel på kunder ikke problemet. Til gengæld er det svært at finde personale nok til at imødekomme den ualmindeligt høje efterspørgsel på hotelophold og middage i byen.

»Vi arbejder for at løbe det tabte hjem, men det er jo en udfordring, når vi som andre i hotelbranchen ikke kan få arbejdskraft nok,« siger Alexander Kølpin, der ejer Helenekilde Badehotel i Tisvilde og Hotel Sanders i København.

Der er kunder derude, der gerne vil købe, mens vi ikke har noget at sælge. Det dur jo ikke.

Leif Nielsen, branchedirektør for fødevarer i DI

I september oplevede 82 pct. af hotellerne og 65 pct. af restauranter, caféer og barer, at manglen på arbejdskraft begrænser produktionen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er en stigning i forhold til, hvor stort problemet har været henover sommeren, som plejer at være branchens højsæson.

»Vi står i en situation lige nu, hvor der er masser af energi til at løbe tingene i gang, men der er ikke nok hænder og fødder til at imødekomme efterspørgslen. Det er ikke kun ufaglært arbejdskraft, der er mangel på, det gælder også faglært arbejdskraft,« siger Bjørn Bøje Jensen, erhvervskundechef i Nordea.

Manglen på arbejdskraft og stigende priser på råvarer er i fuld gang med at smitte af på de priser, forbrugerne betaler for restaurantmenuer og hotelværelser.

»Prisstigningerne er begyndt at indfinde sig i markedet. Det er ikke noget, markedet driver, det er noget, den enkelte aktør navigerer efter,« siger Bjørn Bøje Jensen.

Hos Krogs Fiskerestaurant, Restaurant Maven og Cholon i København har ejeren Thomas Gaarde det ambivalent med det relativt hurtige og voldsomme skift i efterspørgslen. Han kalder situationen »bitter sweet«.

På den ene side er han glad for, at der er stor efterspørgsel. På den anden side er det bittert ikke at kunne imødekomme den efterspørgsel, fordi der ikke er hænder nok.

Situationen tvinger ham til at afvise gæster.

»Vi har valgt at holde lukket om mandagen på den ene restaurant, fordi vi ikke kan få kokke nok. Det kan også blive resultatet på vores andre restauranter,« siger han.

Lige præcis hoteller og restaurationer er nogle af de sektorer, som har været hårdest ramt af nedlukningerne og restriktionerne. Offentlige hjælpepakker har hjulpet virksomhederne igennem krisen, men der er fortsat en milliardregning i udskudt skat og moms, der skal betales.

»Det kommer til at tage længere tid for de virksomheder, som måske kunne have tjent noget af det hjem, de havde tabt. For nogle kan det blive meget vanskeligt,« siger Leif Nielsen, branchedirektør for fødevarer i erhvervsorganisationen DI.

I løbet af coronakrisen har mange afskediget medarbejdere for at holde omkostningerne nede, mens udenlandske ansatte er rejst tilbage til deres hjemlande.

Men i lidt af en chokudvikling overstiger efterspørgslen på restaurantbesøg og hotelovernatninger nu niveauet fra 2019, lyder det fra Nordea.

»Virksomhederne er pressede, fordi de både skal genopbygge deres base med arbejdskraft og håndtere en overnormal efterspørgsel. Efterspørgslen er meget højere, end den var før corona, fordi der er rigeligt med penge i samfundet, og der er et opsparet behov,« siger Bjørn Bøje Jensen.

På Hotel Sanders kom der flere hotelgæster, end der var værelser til forleden dag, og personalet måtte sende dem videre til andre hoteller.

»Vi har usædvanlig høj belægning i forhold til markedet her i København, og vi har også haft en rigtig god sæson i Tisvilde. Når det er sagt, er vi nødt til at begrænse, hvad vi tager ind, fordi vi er nødt til at sikre, at vi kan skabe gode oplevelser af kvalitet for gæsterne. Det er hele tiden en afvejning,« siger Alexander Kølpin.

I det store perspektiv er konsekvensen ifølge Leif Nielsen fra DI, at Danmark ikke får skabt al den indtjening i samfundet, som vi har mulighed for.

»Der er kunder derude, der gerne vil købe, mens vi ikke har noget at sælge. Det dur jo ikke, når vi lige har kørt med et underskud på statsfinanserne,« siger han.

Læs også