Erhverv

Selskaber går ned på stribe: Kun få konkurstruede virksomheder bliver reddet af rekonstruktion

Konkurstruede virksomheders mulighed for at træde i rekonstruktion har sjældent nogen positiv indvirkning på overlevelsesmulighederne. Finans' opgørelse viser, at kun 1 ud af 250 konkurstruede virksomheder er blevet reddet af ordningen i perioden 2018-2020.

»Lige om lidt står en masse virksomheder med en gæld, som de skal tilbagebetale til Skattestyrelsen. Måske bliver de efterfølgende ramt af en fjerde bølge af corona. I den situation er det vigtigt, at vi med rekonstruktioner kan redde flest mulige af de virksomheder, der bagved den store gæld har en sund forretning,« fastslår Jakob Brandt, adm. direktør for brancheorganisationen SMVdanmark.  Det bekymrer ham, at virksomheders mulighed for at træde i rekonstruktion kun sjældent har nogen reel indvirkning på overlevelsesmulighederne. Foto: Ulrik Jantzen Selskabet bag legetøjskæden Fætter BR, Top-Toy, indgik i 2018 som 1 ud af 43 virksomheder i en rekonstruktion, der alligevel endte i en konkurs. (Foto: Martin Lehmann)

Stik mod lovens intention bliver stort set ingen virksomheder reddet fra konkurs med en rekonstruktion.

Det viser Finans’ gennemgang af samtlige konkurser og rekonstruktioner over de seneste par år. Således er kun 50 selskaber - svarende til 0,4 pct. af alle konkurstruede virksomheder med mindst en ansat eller omsætning på over 1 mio. kr. - blevet reddet af en rekonstruktion i perioden 2018-2020.

Muligheden for at træde i rekonstruktion var en del af en ny konkurslovgivning, som Folketinget vedtog tilbage i 2010 med henblik på at forbedre overlevelsesmulighederne for nødstedte virksomheder. Og så sent som i sommer trådte en ny lovændring i kraft, der skulle sikre, at langt flere virksomheder bliver reddet af en rekonstruktion.

Lovændring
  • En lov vedtaget tidligere i år giver nye muligheder for virksomheder under rekonstruktion
  • Et mislykket forsøg på rekonstruktion fører ikke længere automatisk til konkurs
  • Krav om tilknytning af rådgiver udover obligatorisk rekonstruktør er frafaldet
  • Lønmodtagernes Garantifond får mulighed for at yde lån til økonomisk presset virksomhed for ubetalte lønninger.

Siden er antallet af virksomheder, der som den første del af en rekonstruktion får fremlagt en rekonstruktionsplan, faldet med en femtedel i forhold til samme periode i de foregående fire år.

Udviklingen har skabt bekymring hos SMVdanmark, der er en interesseorganisation for 18.000 små og mellemstore virksomheder. Her frygter adm. direktør Jakob Brandt, at pandemien i den kommende tid vil accelerere udviklingen og antallet af nødstedte virksomheder, der ikke får gavn af reglerne, trods en bagvedliggende sund forretning.

»Lige om lidt står en masse virksomheder med en gæld, som de skal tilbagebetale til Skattestyrelsen. Måske bliver de efterfølgende ramt af en fjerde bølge af corona. I den situation er det vigtigt, at vi med rekonstruktioner kan redde flest mulige af de virksomheder, der bagved den store gæld har en sund forretning,« fastslår Jakob Brandt.

Han opfordrer derfor politikerne til at foretage et større serviceeftersyn af de nuværende regler, ligesom han påpeger nødvendigheden af, at alle involverede parter tager en bredere diskussion af udfordringerne. Ifølge Jakob Brandt haster det med at få gang i en debat, der kan skabe mere holdbare løsninger.

»Det handler ikke kun om lovgivning, men også om hvorvidt eksempelvis bankerne vil yde lån til, at virksomhederne kan komme igennem en rekonstruktion. Det er en bred og åben diskussion, der er brug for. Det kunne også involvere en nytænkning fra Finanstilsynet om, hvordan de lån skal indregnes i bankernes regnskab,« siger Jakob Brandt.

Hos bankernes interesseorganisation, Finans Danmark understreger cheføkonom Niels Arne Dam, at bankerne i den nuværende coronakrise generelt er klar til at strække sig langt for at hjælpe levedygtige virksomheder igennem en truende konkurs.

»Her, som I andre tilfælde, står bankerne klar til at hjælpe kreditværdige og levedygtige virksomheder. Det har bankerne gjort under hele coronakrisen, og det vil de fortsætte med – også når virksomheder skal refinansiere deres statslån, og når det gælder rekonstruktioner,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Niels Arne Dam.

Han understreger dog, at bankerne er forpligtet til at kreditvurdere virksomheder, selvom de er under rekonstruktion, for at sikre, at nye lån kun ydes til virksomheder med en realistisk mulighed for at betale de lånte penge tilbage.

Fra næste sommer bliver lovgivningen tilmed suppleret af et nyt EU-direktiv, der vil give virksomheder mulighed for at søge om rekonstruktion, allerede når de ser en krise nærme sig i horisonten, og dermed inden at de mister evnen til at betale enhver sit.

Direktiv
  • Et EU-direktiv vil fra næste sommer blive overført til dansk lovgivning og give nye muligheder
  • Rekonstruktion kan indledes selvom en økonomisk presset virksomhed stadig er i stand til at betale enhver sit
  • Rykkere fra blandt andet Gældsstyrelsen vil blive leveret med en henvisning til muligheden for at få neutral rådgivning

Hos Sø- og Handelsretten er dommer Torben Kuld Hansen afventende i forhold til at konkludere på virkningen af EU-direktivet.

»Tanken er at få fat i folk, inden det er gået helt galt. Måske er det en mulighed for at gå ind et halvt eller helt år tidligere end i dag. Men den menneskelige natur vil nok tilsige, at mange vil forsøge at holde virksomheden gående længst muligt. Jeg er skeptisk afventende og krydser fingrene,« siger Torben Kuld Hansen.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen (V), der er advokat med møderet for Højesteret, mener, at rekonstruktionsordningen har været for tung at danse med for de konkurstruede virksomheder.

»Man kan ikke sige, at det er en skandale, selvom det aldrig har været meningen, at så få skulle have gavn af en rekonstruktion. Det, man gør nu med implementeringen af EU-direktivet, er nok et forsøg værd. Men om det kommer til at virke, kan jeg ikke vurdere,« siger Preben Bang Henriksen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup, der stod bag fremsættelse af den seneste lovpakke, der skulle forbedre danske virksomheders muligheder for at blive reddet fra konkurs igennem en rekonstruktion.

Læs også
Top job