Erhverv

Christopher Cloos tager drastisk beslutning: Flytter store dele af forsyningskæden til USA i jagt efter global vækst

Den danske brillevirksomhed flytter store dele af sin forsyningskæde direkte til Amerika, hvor 75-80 pct. af virksomhedens salg er til.

Artiklens øverste billede
Flere kapitalindsprøjtninger og en transformation med forsyningskæden skal ifølge Julius Langkilde, adm. direktør, gøre 2022 til Christopher Cloos' første profitable regnskabsår. Foto: Christopher Cloos

Med en klart formuleret målsætning om at »beklæde én mio. ansigter på verdensplan i 2024« er den danske brillevirksomhed Christopher Cloos ikke bange for at tage skeen i den anden hånd.

Derfor har Christopher Cloos nu taget første skridt i jagten på global vækst; at flytte store dele af forsyningskæden til USA, hvor Christopher Cloos har hyret flere profiler til at fuldføre transformationen. Beslutningen er truffet i jagten på global vækst og i forlængelse af, at omkring 75 pct. af virksomhedens salg allerede nu kommer fra netop USA.

»Vi startede vores rejse for cirka fire år siden. Dengang handlede det om at finde vores plads i markedet. Vi har fundet ud af, at USA er det rette sted for virksomhedens vækst, fordi den manglende sprogbarriere mellem staterne giver os gode muligheder for at komme ind på markedet og være synlige i forskellige byer landet over,« siger Julius Langkilde, adm. direktør og medstifter i Christopher Cloos.

Virksomhedens hovedsæde forbliver i Danmark, men Christopher Cloos har igangsat flere operationer, der alle har til formål at styrke firmaets position i USA. Logistik og lagerstyring, forsendelse og kundeservice rykkes alt sammen til USA, så Christopher Cloos kan være tættere på kunderne i hovedmarkedet.

Samtidig er flytningen af store dele af forsyningskæden et forsøg på at komme uheldige sager til livs med kunder, der har fået et toldpapir med i pakken trods løftet om gratis fragt fra virksomhedens side.

Planen er, at vi minimum skal fordoble omsætningen hvert år, og at 2022 skal være vores første fulde profitable regnskabsår.

Julius Langkilde, adm. direktør og medstifter af Christopher Cloos

Beslutningen om at investere i det amerikanske marked kommer, efter at Christopher Cloos i den seneste tid har oprustet på en række faktorer i det amerikanske marked.

Virksomheden har et samarbejde med verdensstjernen i amerikansk fodbold Tom Brady, der er ambassadør for Christopher Cloos. Samarbejdet gælder frem til sommeren 2023, og aftalen forventes at have tjent sig hjem økonomisk i løbet af kontraktens sidste halve år. Tilbage i september modtog virksomheden en kapitalindsprøjtning på 6,2 mio. kr., hvor størstedelen – 3,7 mio. kr. – kom fra den amerikanske investorgruppe Feenix Venture Partners.

Christopher Cloos har på det seneste kæmpet med at lukke et økonomisk hul, efter at selskabet i 2020 kom ud med et underskud på 8,6 mio. kr, ligesom egenkapitalen dykkede fra 100.000 kr. til -5,5 mio. kr.

Christopher Cloos er stiftet af de på daværende tidspunkt tre studerende Julius Langkilde, Gustav Langberg Hossy og Marius Mølsgaard i 2016. Idéen bag navnet stammer fra en mand, som én af de tre mødte i Monaco. Det var hans stil samt den sydfranske stemning, der gav inspiration til virksomhedens brilledesign og udtryk. Foto: Christopher Cloos

Men med disse tiltag forventer ledelsen i Christopher Cloos en stor vækstrejse.

»Vi vil gerne blive et profitabelt selskab, samtidig med at vi formår at levere den samme vækst, som vi hidtil har gjort. Planen er, at vi minimum skal fordoble omsætningen hvert år, og at 2022 skal være vores første fulde profitable regnskabsår,« siger Julius Langkilde.

En vigtig figur i processen er vicedirektør Søren Valentin, der skal stå for virksomhedens forretningsplan og transformation af forsyningskæden. Han kom i sommer fra en lignende post i Kopenhagen Fur, hvor han har stået for forsyningskæden af minkpels til Kina. Erfaringerne fra minkbranchen er han sikker på, han kan overføre til brillefirmaet.

»At være tættere på markedet betød, at kundetilfredsheden blev øget i Kopenhagen Fur. Vores indtjening blev øget væsentligt, og vi gik fra en markedsandel på ca. 45 pct. til ca. 65 pct ved at være tilstede på markedet. Det kan man sagtens kopiere over på Christopher Cloos,« siger Søren Valentin.

Søren Valentin kommer med seks års erfaring fra Kopenhagen Fur, hvor han var en vigtig brik i virksomhedens transformation af forsyningskæden, der blev rykket tættere på Kina. Før det var han i fem år direktør for forsyningskæden i Danfoss. Foto: Christopher Cloos

Han uddyber, at transformationen samtidig vil betyde en kostreduktion på over 50 pct. for Christopher Cloos.

»Det er jo penge direkte på bundlinjen, og det understøtter Julius Langkildes pointe om, at selskabet skal være indtjenende i 2022.«

De første erfaringer fra Amerika har ifølge Søren Valentin været gode.

»Det er primært på kundesupport, hvor vi har været i gang i tre måneder og helt klart har fået en øget forståelse for vores kunders behov. Vi har også på sin vis øget indtjeningen, fordi vi forstår at være i øjenhøjde med kunderne og ikke længere sidder med en tidsforskel på seks-ni timer. Den næste del, som vi begynder at få erfaringer med nu, er hele forsendelsesdelen, hvor vi vil fremstå mere tilgængelige og effektive for kunderne,« siger han og opsummerer:

»At være tættere på markedet og forstå det vil medføre, at vi øger kundetilfredsheden, vores markedsandele og på sigt også indtjeningen på markedet.«

Ifølge Julius Langkilde taler transformationen ind i en »frygtløs dedikation,« som selskabet går efter.

»Vi er stadigvæk ikke bange for at kaste os over den næste opgave. Selvfølgelig er der altid en risiko med at ekspandere i USA, men så længe man holder snoren lige og arbejder efter de bedste resultater, skal de nok komme.«

Så sent som i fredags kunne Finans berette om, at Christopher Cloos har fået Tais Clausen – medstifter af 3Shape – ind i firmaet som medejer og investor. Af cvr-registret fremgår det, at han nu ejer mellem 5 og 10 pct. af virksomheden og i den forbindelse sammen med en større gruppe investorer har skudt 15 mio. kr. ind i brillefirmaet, som nu værdisættes til lige knap 100 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.