Erhverv

Konkursramte Bronuts kan være solgt inden jul

Den landskendte donutkæde Bronuts drejede fredag nøglen om. Det er fortsat uvist, hvad der skal ske med konkursboet, men ifølge kurator Jens Højmark kan resterne fra det konkursramte Bronuts være solgt inden jul.

Artiklens øverste billede
Da Bronuts gik konkurs havde det 12 butikker fordelt i Danmark. Arkivfoto: Stine Rasmusen

Den hurtigtvoksende donutkæde Bronuts gik fredag konkurs med et brag, og selskabet bag kommer derfor ikke til at genåbne og bringe konceptet videre i samme form.

Alligevel er der mulighed for, at donutkæden eller dele af den kan leve videre. En håndfuld interesserede købere har nemlig allerede nu meldt sig nemlig klar til at overtage resterne af det konkursramte Bronuts, fortæller kurator Jens Højmark.

»Vi arbejder på at redde så meget, som vi kan. Men skal der være en Bronuts 2.0, som jeg i øjeblikket arbejder for, så skal det være et nyt selskab, som køber aktiviteter, navne, rettigheder osv. Om det så bliver med Türker (Alici red.) og Ninos (Oraha red.), nogle andre eller helt tredje, det må tiden vise. Jeg skal sælge til den, der byder højest,« siger kuratoren, der håber at kunne lukke en handel inden jul, hvis alt går efter planen.

Bronuts blev stiftet i 2019 af Türker Alici og Ninos Oraha og blev på kort tid landskendt gennem bl.a. sociale medier, hvor stifterne ivrigt markedsførte de farverige donuts. Finans har siden konkursen fredag forsøgt at få en kommentar fra Türker Alici og Ninos Oraha, men det har ikke været muligt.

Cult-grundlægger Brian Sørensen, der sammen med sin makker Brian Kirkegaard, ejer han en tredjedel af donutkæden, har ikke ønsket at kommentere konkursen.

Holdet bag Bronuts består af stifterne Ninos Oraha (tv bagerst) og Türker Alici (th bagerst) samt de tidligere Cult-folk Brian Sørensen og Brian Møller Kirkegaard. Arkivfoto: Stine Rasmussen

Han har tidligere fortalt til Finans, at ambitionen med Bronuts var at åbne 35-40 butikker inden for de næste to år og samtidig sprede konceptet til andre dele af Skandinavien. En strategi, der altså langt fra lykkedes.

Da Bronuts gik konkurs havde kæden 12 butikker fordelt i Danmark.

Ifølge kurator Jens Højmark efterlader selskabet en gæld på mellem 8-10 mio. kr., og målet er nu at sikre, at så mange kreditorer som muligt får deres penge.

»Konkursloven er den samme, selv om der har været stor bevågenhed om selskabet, siden det kom frem, at det er under konkurs. Det betyder, at jeg arbejder for et salg af så meget som muligt for så høj en pris som muligt. Realistisk set håber jeg at kunne annoncere et salg inden for 7-10 dage, men intet er sikkert endnu,« siger Jens Højmark.

Han understreger, at det ikke et muligt for stifterne at genåbne det konkursramte selskab, der kort inden konkursen stiftede navn fra Bronuts Donuts Denmark ApS til Datoselskabet BND af december 2021 ApS, og genåbne kæden der igennem.

Allerede i første regnskab lykkedes det Bronuts at skabe et overskud på knap 3 mio. kr. efter skat, men trods millionoverskuddet og en positiv egenkapital så ejerkredsen til sidst ikke anden udvej ind at lade selskabet gå konkurs, da det ikke kunne betale sine forpligtelser.

Både ejerkredsen og kurator Jens Højmark fortæller, at en markant omsætningsnedgang var årsag til, at Bronuts fredag gik konkurs.

»Det er en ganske almindelig omsætningsnedgang, som har taget livet af selskabet. Jeg har ikke på noget tidspunkt konstateret noget odiøst i selskabet, og det ser umiddelbart ikke ud til, at stifterne har trukket penge ud til sig selv forud for konkursen,« siger han.

Han vil dog fortsat undersøge forholdene forud for konkursen, når et eventuelt salg er på plads.

Bronuts havde 150 medarbejdere og 12 butikker, da det gik konkurs. Inden konkursbegæringen havde ledelsen ifølge Jens Højmark skilt sig af med flere medarbejdere og lukket sin forretning i Randers for at forsøge at vende den negative udvikling.

I forbindelse med lukningen fortalte Türker Alici til JP Randers, at det koster mellem 700.000-800.000 kr. at åbne en ny Bronuts-butik.

Det betyder, at Bronuts har brugt omkring 8,4-9,6 mio. kr. alene på at åbne butikker.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.