Erhverv

Var tæt på rekordår: Aflysning af fester tager igen pusten fra Myselfie

Coronapandemien spænder igen ben for Myselfie, der i DR-programmet "Løvens Hule" sikrede sig 1 mio. kr. fra flere kendte investorer.

Artiklens øverste billede
Myselfie fik 1 mio. kr. fra investorerne, da det i 2018 deltog i DR-programmet "Løvens Hule". Foto: PR

Endnu en gang må det danske selskab Myselfie se omsætningen dykke, og varerne hobe sig op.

Selskabet, der for år tilbage fik en investering på 1 mio. kr. i DR-programmets ”Løvens Hule” og står bag ”selfie”-stationer af samme navn, har været tæt på at knække nakken på coronapandemien.

Og nu spænder pandemien igen ben for stifterne bag.

»I 2021 har vi ikke haft noget som helst at lave helt frem til juni. Alligevel var vi i midten af december i år tæt på at stikke alle rekorder. Det er ret vildt, når man tænker på, at de første mange måneder var væk, men nu rammer coronarestriktionerne og opfordringer om at droppe fester os endnu en gang. Det er fuldstændig surrealistisk, at det sker igen, men så længe vi træffer de rigtige beslutninger, kan coronakrisen ikke tage livet af os,« siger Thomas Bennedsen.

Han stiftede Myselfie i 2016 sammen med Peter Lynggard Petersen.

Thomas Bennedsen og Peter Lynggard Petersen har sammen stiftet Myselfie, som udlejer "selfie"-stationer til bl.a. fester og sociale arragarrangementer. PR-foto

Begge stiftere er fortsat ejere af Myselfie sammen med ”Løvens Hule”-investorerne Jesper Buch, Jan Lehrmann, Peter Warnøe og Christian Stadil.

Ifølge stifterne har størstedelen af Myselfies kunder under pandemien valgt at ombytte deres bookinger til gavekort de gange, hvor pandemien har sat en stopper for festlige lejligheder og sociale arrangementer. Det har været med til at holde hånden under Myselfie, som trods pandemien forventer at kunne vende sidste års underskud på 1,1 mio. kr. til omkring 0 på bundlinjen.

»Det er fuldstændig vanvittigt, at vi står her igen. Det har været utrolig godt for vores likviditet, at så mange kunder er glade for Myselfie og gerne ville have et gavekort, som de kan bruge, når pandemien tillader det. Det viser bare, at kunderne bakker op om virksomheden, men vi er en vækstvirksomhed, så selvfølgelig skal vi kunne præstere bedre fremover,« siger Thomas Bennedsen.

Han fortæller samtidig, at Myselfie i 2021 har været nødsaget til at optage både finansielle lån og tilføre selskabet ny kapital. Ifølge Thomas Bennedsen har selskabet optaget finansielle lån for i alt 1,65 mio. kr., mens kapitalen er udvidet med omkring 1,4 mio. kr. Det er sket med indskud fra Myselfies ejerkreds og Vækstfonden.

Selvom det i øjeblikket er finansielle lån og penge fra stifterne og de fire investorer, der er med til at holde Myselfie i live, så er Thomas Bennedsen og Peter Lyngaard Petersen optimistiske for fremtiden.

»Vi har en forretning, der har et eksistensgrundlag så længe, at der ikke er en pandemi, og vi er ikke de eneste i erhvervslivet, der er udsatte lige nu. Det er restauranter, natklubber og rejsebureauer også. Det er klart, pandemien skal ikke fortsætte fem år endnu, så vil vi og rigtig mange andre formentligt ikke være her, men vi har en sund forretning og enormt mange glade kunder. Det tror jeg på kan hjælpe os igennem krisen, og vi tror på, at 2022 bliver det vildeste år for Myselfie,« siger Thomas Bennedsen.

Udover finansielle lån og kapitaltilførsel har Myselfie under pandemien også modtaget støtte fra regeringens kompensationsordninger. Det har ifølge stifterne gjort det muligt at beholde fire ud af tidligere otte medarbejdere.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.