Serier

Kuldsejlede forhandlinger kan slukke danskernes ønske om mere hjemmearbejde

Fagbevægelsen afviser at lempe reglerne for hjemmearbejde. Status quo får konsekvenser for mange danskeres drøm om mere fleksibilitet i hverdagen, advarer arbejdsgiverne.

Corona rammer verden
Arbejdsmiljøregler fra 1990'erne betyder, at det bl.a. ikke er lovligt at arbejde fra en bærbar computer mere end en dag om ugen, hvis man arbejder hjemmefra. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har bebudet en modernisering af reglerne, men nu er forhandlinger mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen gået i hårdknude. Arkivfoto: Jens Dige/Ritzau Scanpix

Midt i endnu en coronahjemsendelse af offentligt og privatansatte danskere i tusindvis er forhandlinger mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen om nye regler for hjemmearbejde endt i et rivegilde.

Striden kan få meget konkrete konsekvenser for de mange danskere, der har fået smag for hjemmearbejdsdage under coronakrisen, lyder advarslen fra viceadm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen.

»Det er regler fra en anden tid, da hjemmearbejde slet ikke var normalt. Hvis der ikke sker noget med reglerne, er konsekvensen mindre hjemmearbejde,« siger hun og tilføjer:

»Jeg er helt med på, at der er nogle virksomheder, som betaler medarbejderne for at tage imod hjemmearbejdsdage, og som har fundet ud af, at de kan spare kontorpladser på det. Men det er primært nogle meget store virksomheder. På langt de fleste virksomheder kommer ønsket om hjemmearbejdsdage fra lønmodtagerne, fordi de oplever, at det skaber mere balance mellem familie- og arbejdslivet. Hvis det ønske skal imødekommes, er der nødt til også at være noget fleksibilitet den anden vej.«

Stridens kerne er, hvornår såkaldte skærmregler træder i kraft derhjemme.

I dag gælder reglerne ved mere end en dags regelmæssigt hjemmearbejde. Det ønsker arbejdsgiverne ændret, så skærmreglerne tidligst træder i kraft efter to hele hjemmearbejdsdage om ugen. Fagbevægelsen ønsker modsat at fastholde den nuværende grænse på én dag.

Skærmreglerne betyder bl.a., at man ikke må arbejde fra en bærbar computer, men at man skal have adskilt tastatur og skærm, ligesom der er krav om en ordentlig stol, ordentligt lys og et tilstrækkeligt stort bord, selv om der hverken behøver at være tale om hæve-sænke-bord eller kontorstol.

Derfor vil arbejdsgiverne ifølge Pernille Knudsen formentlig skele skarpt til, hvornår accept af en eller flere ugentlige hjemmearbejdsdage udløser indkøb af bl.a. eksternt tastatur og mus og dermed er forbundet med omkostninger for virksomheden.

Næstformand i HK Mads Samsing afviser arbejdsgivernes argumenter om økonomi.

»Vi taler ikke engang hæve-sænke-borde. Det drejer sig måske om et eksternt tastatur og en mus. Det er småkroner for arbejdsgiverne, og de glemmer at tage med i regnestykket, at hjemmearbejde under coronakrisen også har vist, at medarbejderne har været både mere effektive og mere produktive,« siger han og tilføjer:

»Vi kan ikke gå med til lempelser, der fører til forringelser for lønmodtagerne. Coronakrisen har også vist, at 60 pct. af dem af vores medlemmer, der har arbejdet hjemme, har haft fysiske gener.«

Codans topchef, Christian Baltzer, har længe været en hård kritiker af den nuværende arbejdsmiljølovs manglende fleksibilitet. Han kritiserer både arbejdsgivere og fagbevægelse for at have glemt formålet med arbejdsmiljøreglerne i de nu kuldsejlede forhandlinger.

»Arbejdsmiljøloven bliver en hæmsko for dem, den er der for at beskytte. De rigide krav vil sætte en stopper for den fleksibilitet, som mange arbejdstagere gerne vil have, for så vil arbejdsgiverne ikke give lov til det.«

Hvis der ikke sker noget med reglerne, er konsekvensen mindre hjemmearbejde.

Pernille Knudsen, viceadm. direktør, DA

Med den manglende enighed mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen er det nu op til Peter Hummelgaard, om der skal ske ændringer i reglerne. Han bebudede tidligere i år en modernisering af reglerne, der er fra 1990’erne, og bad Arbejdsmiljørådet, hvor parterne sidder, komme med en indstilling.

»Arbejdsmarkedets parter har vist, at de kan finde fælles løsninger på komplekse problemstillinger, så det har været min forventning, at de også kunne vise det her. Hvis det ikke er tilfældet, er det beklageligt,« siger Peter Hummelgaard.

Han vil nu drøfte med arbejdsmiljøforligskredsen i Folketinget, hvad der skal ske.

Under den første nedlukning gjorde force majeure-regler, at arbejdsmiljøreglerne for hjemmearbejde var sat ud af kraft. Denne gang har Arbejdstilsynet meddelt, at tilsynet »i den begrænsede periode frem til 7. januar« ikke anser hjemmearbejde mere end en dag om ugen for at være regelmæssigt.

Hvad der sker, hvis regeringen forlænger opfordringen til hjemmearbejde, er der ikke taget stilling til.

Læs også
Top job