Erhverv

Giver Hummel videre til børnene: Christian Stadil tager hul på generationsskifte

Det første spæde skridt i et løbende generationsskifte af Thornico er blevet taget for Christian Stadil og hans fire børn.

Artiklens øverste billede
Christian Stadil er ejer af og adm. direktør for Thornico, der rummer en lang række selskaber. Foto: Gregers Tycho

Den kendte erhvervsmand Christian Stadil har taget hul på et generationsskifte af milliardkonglomeratet Thornico til sine fire børn.

De fire børn er netop blevet ejere af et selskab, som har fået Hummel-aktiviteterne under sig.

Mens børnene nu ejer Hummel Holding gennem selskabet Hummel Invest, er stemmerettighederne og kontrollen i Hummel stadig i Thornico og altså dermed hos Christian Stadil.

Det fremgår af nye oplysninger i cvr-registeret.

Christian Stadil fortæller, at manøvren med at give Hummel Invest til børnene »er første indledende skridt i forhold til et kommende generationsskifte, som bliver i mindre portioner«.

Men ellers ønsker Stadil ikke at uddybe mere omkring generationsskiftet på nuværende tidspunkt.

Da han fyldte 50 år i november, satte han over for Børsen opsigtsvækkende ord på sine overvejelser om generationsskiftet for familiens livsværk.

»Det vigtigste i denne proces for både min hustru og mig er, at vi aldrig skal efterlade noget, som kan resultere i, at vores børn bliver uvenner,« sagde Christian Stadil.

I samme ombæring gjorde han det klart, at der kan spares mange penge på at fremskynde generationsskiftet med de nuværende arveafgifter. Simpelthen fordi værdien af Thornico år for år forventes at stige med milliardbeløb.

I november havde Christian Stadil endnu ikke gjort sig klart, om generationsskiftet skulle foretages i ét hug eller i mindre portioner. Det står nu klart, at det bliver i mindre portioner.

Selskabet, som Stadil-børnene har fået 25 pct. ejerskab af hver, blev i slutningen af december omdøbt til Hummel Invest i forbindelse med overdragelsen af andele til børnene.

Samtidig indtrådte Christian Stadil som selskabets direktør, der blev kontant skudt 36 mio. kr. ind i Hummel Invest, og dets formål skiftede fra rådgivningsvirksomhed til »formueinvestering og at eje kapitalandele i andre selskaber«, som det står formuleret i cvr-registeret.

Christian Stadil står i spidsen for Thornico. Det er et konglomerat med op imod 200 driftsselskaber med en samlet omsætning på snart tæt ved 10 mia. kr., og det rækker fra rederidrift til produktion af fødevarer og emballage og sportstøjselskabet Hummel.

Erhvervsmanden indtog en 23. plads på listen over Danmarks rigeste fra Økonomisk Ugebrev for nylig. Stadils anslåede formue var i 2021 på 7,6 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.