Danske elitevirksomheder rider inflationsstormen af

Selvom inflationsspøgelset for alvor har gjort sin entre og sendt aktiekurserne kraftigt ned, har det endnu ikke sat sit tydelige aftryk på selve driften i landets mest værdifulde virksomheder.

Overskuddene er rekordstore, og intet tyder på, at væksten er på vej i bakgear.

Robustheden er med andre ord til at tage at føle på, lyder vurderingen fra Danske Bank, og indtil videre er det lykkedes de største børsnoterede danske selskaber at absorbere nogle af omkostningerne selv, mens andre skubbes videre til kunderne.

»Dansk erhvervsliv står supergodt, også i konkurrencen med andre lande,« siger Niels Bang-Hansen, direktør i Danske Bank med ansvar for erhvervskunder.

Den øvelse er helt afgørende, da den høje inflation sagtens kan få mere permanent karakter og under alle omstændigheder fortsætte i længere tid, end de fleste økonomer ellers tidligere har spået. Det er også den klare vurdering hos landets største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk.

»Der er en inflation, som er mere permanent, og jeg har ikke på noget tidspunkt troet på de økonomer, som siger, at det er en forbigående ting. Vi har løftet vores break-even-punkt lidt op, og det kommer til at tage mange år at få det ned igen, hvis det overhovedet kan lade sig gøre,« siger Søren Skou, adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk.

Koncernen er et af de selskaber, som selv har nydt godt af de stigende priser. Rederiet offentliggjorde forleden et årsregnskab for 2021, som viste et overskud på 118 mia. kr. – det største i dansk erhvervshistorie.

Det enorme overskud skyldes især, at priserne på containerfragt er skudt i vejret. Men A.P. Møller-Mærsk er også selv blevet ramt af inflation i form af højere lønninger til lagermedarbejdere og dyrere priser for at leje skibe.

Anderledes rammer den stigende inflation et selskab som Rockwool.

»Vi har oplevet et enormt pres fra energiinflation og stigende priser på materialer,« siger Jens Birgersson, adm. direktør i Rockwool.

Alligevel tog han fusen på markedet og lovede vækst på helt op mod 20 pct. i 2022 og fik i samme ombæring katapulteret aktiekursen op med næsten 20 pct.

Ifølge Niels Bang-Hansen fra Danske Bank står dansk erhvervsliv generelt stærkt i forhold til at overkomme de udfordringer, som han betegner som »de senøkonomiske følger af corona«, der udspiller sig globalt.

»Med den brede pensel er dansk erhvervsliv i stand til at tackle dette på en fantastisk måde,« lyder det fra Niels Bang-Hansen.

Men han påpeger dog samtidig, at der nu spreder sig en lidt anden stemning blandt de mindre virksomheder, end den generelle optimisme der er at finde blandt de største koncerner.

»Jeg tror, at der er mange af de mindre virksomheder, som bøvler med dette. De står i en lidt mindre gunstig position, så deres forhandlingspower er væsentlig mindre. De har ikke den luksus, at de bare kan vælte prisstigningerne over på kunderne og forvente, at kunderne bliver på nye vilkår,« siger han.

De overvejelser gør ledelsen sig også i GN Store Nord. Det har været nødvendigt at hæve prisen på udstyr til erhvervskunder pr. 1. februar i GN Audio-divisionen, men prisen på hovedtelefoner til private ønsker selskabet ikke at justere på endnu, selvom udgifterne er steget.

»Vi er en af de mindre spillere på markedet for forbrugerprodukter. Så der skal det være en af markedslederne, der sætter prisændringerne. Men på erhvervsområdet er vi markedsleder, så der kan vi påvirke priserne,« siger René Svendsen-Tune, topchef for GN Store Nord.

De stigende priser har været mest mærkbare på transportfronten, men forventningen er, at der også kommer stigninger på de komponenter, der bliver brugt til hovedtelefonerne, hvor der i dag er stor mangel på mikrochips.

Både i 2020 og 2021 kostede de stigende transportpriser omkring 1 procent på bundlinjen, fortæller GN-topchefen.

I Demant er adm. direktør Søren Nielsen også opmærksom på at hæve priserne på de markeder, hvor selskabet mærker pres på lønninger og prisstigninger på komponenter. Det er ifølge topchefen forskelligt fra marked til marked og fra kanal til kanal, hvordan kunderne tager imod prisstigningerne.

»Der er nogle, hvor man har lavet en langsigtet kontrakt, og der kan man selvfølgelig ikke gøre det. Så er der andre, hvor prisudviklingen på høreapparater følger prisudviklingen på andre forbrugsgoder, og der er det måske mere naturligt, at der også er en prisstigning på høreapparater,« siger Søren Nielsen.

Ifølge Niels Bang-Hansen bør udsigten til, at prisstigningerne på råvarer og energi, lønpres og usikkerheden i forsyningskæderne fortsætter, give anledning til, at virksomhedslederne genbesøger deres strategi og tager en snak med kunderne om kontrakter og priser.

For andre er det imidlertid mindre aktuelt.

»Vi bruger måske 40 mio. kr. om året på transport, så selvom transportomkostningerne stiger til det dobbelte, altså 40 mio. kr. mere, så klarer vi det sgu nok også. Det er nogenlunde det samme med energi. Vi er ikke en kæmpe energiforbruger, så skulle energipriserne fordobles, er det også bare sådan noget, vi inden for et par kvartaler kan håndtere,« siger Carsten Hellmann, adm. direktør i ALK.

En fortsat ubekendt faktor er, om de højere leveomkostninger i store dele af verden får den konsekvens, at forbrugernes næsten umættelige købelyst under pandemien kan løje lidt af. Det vil i givet fald ramme A.P. Møller-Mærsk.

»Der er inflation derude, som alle ved, og høj inflation kan også godt betyde, at der kommer mindre forbrug, og det kan være med til at sende efterspørgslen på containerfragt lidt ned,« siger Søren Skou.