Erhverv

Rico Andersen og Ageras Group har nu samlet rejst et milliardbeløb

Ageras Group har igen modtaget kapital i en investeringsrunde. Målet er nu at blive en såkaldt unicorn i 2023.

Artiklens øverste billede
Rico Andersen stiftede Ageras i 2012. I dag er han 29 år og adm. direktør i virksomheden, som nu samlet har rejst et milliardbeløb gennem årene. Foto: Ageras

Da John ”Faxe” Jensen sparkede EM-fodboldtitlen hjem til Danmark i sommeren 1992, var Rico Andersen helt spæd og nyfødt.

Nu er Rico Andersen 29 år og ved at ”sparke” en sjældenhed hjem til Danmark. Nemlig en status som unicorn – en virksomhed med en markedsværdi på 1 mia. dollars uden at være børsnoteret.

Fintech-virksomheden Ageras Group, som Rico Andersen stiftede i 2012 med Martin Hegelund, har for nylig hentet 30 mio. euro, svarende til 223 mio. kr., i en ny investeringsrunde fra udenlandske investorer.

Rico Andersen vil ikke afsløre, hvad Ageras Group er værdiansat til efter den nye investeringsrunde.

»Jeg kan ikke give dig det nøjagtige beløb for vores nuværende værdiansættelse, men jeg kan sige så meget, at vi på trods af turbulens på markedet har en markant stigning siden runden i februar sidste år - og dermed er vi on track og rigtig godt på vej mod unicorn-status inden 2024,« skriver Ageras-direktøren i en mail og fortæller, at unicorn-statussen forventes nået i 2023.

Som Rico Andersen henviser til, blev Ageras Group værdisat til 1,5 mia. kr. ved en investeringsrunde i februar 2021, hvor der blev rejst næsten 450 mio. kr.

I alt er der nu gennem årene blevet hentet over 1 mia. kr. til Ageras Group. Det oplyser Rico Andersen.

Ageras Group er en transatlantisk fintech-koncern med ca. 250 medarbejdere og en lang række cloud-baserede software-produkter - herunder Zervant, Billy, Tellow og Salary.dk - der er taget i brug af over én million smv’er i både Europa og USA.

I 2020 investerede hollandske Rabobank, og for under et år siden kom den amerikanske kapitalfond Lugard Road Capital med i ejerkredsen.

I forvejen havde Ageras det stenrige investeringsselskab Investcorp fra Bahrain som hovedaktionær, mens stifterne Rico Andersen og Martin Hegelund stadig har minoritetsejerandele.

Ageras’ danske moderselskab har endnu ikke offfentliggjort regnskab for 2021. Fra 2016 til 2020 er det alle år blevet til underskud. Senest et tab på 54 mio. kr. i 2020.

Ifølge Rico Andersen er vækst vigtigere end overskud.

»Vi er fokuseret på profitabel vækst, og så længe det er muligt, fortsætter vi ned af det spor,« skriver han i en mail.

Serieiværksætter Martin Thorborg har tidligere været medejer af Ageras. Han solgte dog samtlige af sine aktier i selskabet til Investcorp i 2017.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.