EU straffer stribevis af militærfolk og lammer handlen i Belarus
I alt har EU nu pålagt 702 personer og 53 enheder sanktioner i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.
Sanktionerne vælter fortsat ned over de personer og erhverv, som har forbindelse til den russiske præsident Vladimir Putin og krigen i Ukraine.
Onsdag har EU besluttet af straffe yderligere 22 personer, der alle er tilknyttet militæret i Belarus (Hviderusland). Derudover har EU’s medlemslande også besluttet at lamme handlen i landet. Det sker gennem nye sanktioner, der besværliggør handel med landets vigtigste varer, der bl.a. dækker stål-, tobak- og træindustrien.
»Belarus’ involvering i den igangværende, uprovokerede og uberettigede militære krig mod Ukraine skal have en høj pris. Med sanktionerne retter vi os mod dem i Belarus, som samarbejder med angriberne mod Ukraine, og samtidig begrænser vi handelen i en række nøglesektorer,« udtaler Josep Borrell, der er EU’s udenrigschef.
Ifølge EU betyder de nye sanktioner, at omkring 70 pct. af Belarus’ import forhindres, og samtidig fastfryser sanktioner de 22 højtstående medlemmer af Belarus’ militærs formuer og forhindrer andre i at støtte dem økonomisk. Det er heller ikke muligt for dem at rejse i eller gennem EU-medlemslandene.
Mandag iførte EU sanktioner mod yderligere 26 russiske oligarker og forretningsfolk.
Det betyder, at i alt 702 personer og 53 enheder nu har fået indefrosset deres aktiver, har forbud mod at rejse gennem unionens medlemslande og er blevet forhindret i at modtage økonomisk støtte.
Udover stål-, tobak- og træindustrien er også Belarus’ stål- og jernindustri onsdag blevet underlagt sanktioner.
Her er de 22 belarusiske militærfolk, der onsdag blev underlagt EU’s sanktioner:
| Leonid Viktorovich Kasinsky | Beklæder stillingen som assistent for den belarusiske forsvarsminister for ideologisk arbejde i de væbnede styrker. Han er også leder af hoveddirektoratet for ideologisk arbejde i det belarusiske forsvarsministerium. |
|---|---|
| Igor Vladimirovich Mozilovsky | Beklæder stillingen som assistent for den belarusiske forsvarsminister for militær økonomi og militære finanser. Han er også leder af den centrale finans- og økonomiafdeling i det belarusiske forsvarsministerium. |
| Oleg Leonidovich Voinov | Beklæder stillingen som leder af afdelingen for internationalt militært samarbejde i det belarusiske forsvarsministerium og er assistent for forsvarsministeren for internationalt militært samarbejde. |
| Sergei Anatolievich Sauta | Beklæder en stilling som leder af afdelingen for juridisk støtte i Republikken Belarus’ forsvarsministerium. |
| Ivan Josephovich Boguslavsk | Beklæder en stilling som leder af de væbnede styrkers militærinspektorat idet belarusiske forsvarsministerium. |
| Dmitry Anatolievich Miholap | Beklæder en stilling som næstkommanderende for det belarusiske luftvåben og luftforsvarsstyrkerne. |
| Anatoliy Anatolievich Bulavko | Beklæder stillingen som næstkommanderende for ideologisk arbejde og leder af det belarusiske luftvåbens og luftforsvarsstyrkernes ideologiske arbejde. |
| Victor Vladimirovich Soyko | Beklæder stillingen som næstkommanderende for forsvarsmateriel og leder af det belarusiske luftvåbens og luftforsvarsstyrkernes forsvarsmateriel afdeling. |
| Yuri Mikhailovich Peyganovich | Beklæder stillingen som næstkommanderende for logistik i det belarusiske luftvåben og luftforsvarsstyrkerne og afdelingschef. |
| Alexander Ivanovich Bas | Beklæder stillingen som næstkommanderende i den belarusiske vestlige operative kommando. |
| Dmitry Leontievich Bekren | Beklæder stillingen som næstkommanderende i hæren for ideologi og er leder af afdelingen for ideologi i Belarus’ vestlige operative kommando. |
| Vitaly Fridrikhovich Kilchevsky | Beklæder stillingen som næstkommanderende for forsvarsmateriel og chef for Belarus’ forsvarsmateriel. |
| Sergey Nikolayevich Grinyuk | Beklæder stillingen som næstkommanderende for tropper for logistik og er chef for logistikafdelingen i Belarus’ vestlige operative kommando. |
| Aleksandr Viktorovich Naumenko | Beklæder stillingen som øverstbefalende for tropperne i Belarus’ nordvestlige operative kommando. |
| Vadim Evgenievich Shadura | Beklæder stillingen som stabschef — første næstkommanderende for tropperne i Belarus’ nordvestlige operative kommando. |
| Vladimir Vladimirovich Kulazhin | Beklæder stillingen som næstkommanderende fortropperne i Belarus’ nordvestlige operative kommando. |
| Valery Ivanovich Yanushkevich | Beklæder stillingen som næstkommanderende for tropper inden for ideologisk arbejde — chef for afdelingen for ideologisk arbejde i Belarus’ nordvestlige operative kommando. |
| Vyacheslav Aleksandrovich Lenkevich | Beklæder stillingen som næstkommanderende medansvar for logistik og er chef for logistik i Belarus’ nordvestlige operative kommando. |
| Dmitri Ivanovich Surovich | Beklæder stillingen som næstkommanderende for forsvarsmateriel og chef for forsvarsmateriel direktoratet i Belarus’ nordvestlige operative kommando. |
| Oleg Nikolayevich Kopyl | Første vicechef for den centrale afdeling — leder af afdelingen for moralsk og psykologisk støtte i den centrale afdeling for ideologisk arbejde i Belarus’ forsvarsministerium. |
| Dmitry Alexandrovich Zabrotsky | Første vicechef for den centrale finans- og økonomiafdeling i Belarus’ forsvarsministerium. |
| Vadim Anatolyevich Lukashevich | Chef for informationsafdelingen i den centrale afdeling for ideologisk arbejde i Belarus’ forsvarsministerium. |
Kilde: EU’s sanktionsliste

