Erhverv

Familieejet benzinkæde har tidoblet overskuddet på fem år

Den danske kæde Go On, der har tankanlæg i hele landet, har tjent store summer på brændstof. Den svingende oliepris får ikke selskabet til at trykke på bremsen.

Artiklens øverste billede
Go On Gruppen er ejet af den danske erhvervsmand Søren Hanssen og hans familie. Mick Kjær (på billedet) er direktør for kæden. Foto: Go On

Prisen for benzin og diesel har i marts nået rekordhøjder. Det har skabt bekymringer blandt pendlere og i transportbranchen, men hos den danske benzinkæde Go On fortsætter investeringerne som hidtil. Kæden har tankstationer i hele landet og vil fremadrettet udvide med yderligere 12 anlæg om året.

»Om benzinen koster 10, 12 eller 14 kr., gør ikke den store forskel. Men da prisen havde kurs mod 20 kr. literen, begyndte vi da at tænke over, om det kan blive så dyrt, at danskerne holder op med at køre,« siger Mick Kjær, direktør for Go On Gruppen.

Han understreger, at kædens priser følger de aktuelle valutakurser og den globale oliepris. Derfor kan selskabet ikke selv gøre noget for at påvirke den pris, som møder danskerne ved standerne landet over. Hverken når det går op eller ned.

Et nyt regnskab viser, at Go On Gruppen sidste år omsatte for 1,3 mia. kr. Overskuddet lød på 71,2 mio. kr., og derved er overskuddet tidoblet siden 2016.

Go On Gruppen er ejet af den danske erhvervsmand Søren Hanssen og hans familie. Sammen har de opbygget en formue som grundlæggere kæderne Fakta og Big Store, som familien senere solgte til Coop.

Hanssen-familien investerede et ukendt beløb i Go On-kæden i 2009. Siden er familiens samlede formue vokset til over 765 mio. kr., viser oplysninger fra cvr-registeret.

Go On Gruppen holder primært til yderområderne og fokuserer på at udvide forretningen lokalt. Antallet af ansatte er det samme nu, som da Hanssen-familien gik ind i selskabet. Til gengæld sælger kæden nu - ifølge direktøren - ligeså meget brændstof på én enkelt dag, som det gjorde på en helt måned i 2009.

»Vi har ramt markedet på et godt tidspunkt, fordi vi har været i den gunstige situation, at vores konkurrenter har rykket deres netværk af tankstationer tæt på større byer og indfaldsveje. Vores koncept er at holde det lokale Danmark kørende og etablere tankstationer her. Det er klart, at det har været nemmere, fordi konkurrenterne forlod markedet,« siger Mick Kjær.

Han mener samtidig, at Go On i et usikkert marked med svingende oliepriser har en konkurrencemæssig fordel, fordi selskabet netop opererer i yderområderne, hvor danskerne ifølge Mick Kjær har mere brug for bilen, fordi muligheden for alternativer som kollektive trafik er mere begrænset end i storbyen.

»Vi kan ikke forberede os på prisstigninger. Olieprisen er et onde, som vi lever med i forretningen. Nogen gange går prisen op, andre gange går den ned. Vi har endnu ikke oplevet, at det er kommet et sted hen, hvor det påvirker markedet, men det er klart, at det påvirker danskerne og deres privatøkonomi,« siger han.

Derfor mener han også, at borgerforslaget om helt at fjerne benzin- og dieselafgiften, er en god idé. Det til trods for, at han ikke mener, at det vil have en reel betydning for antallet af kørte kilometer.

»Det vil være fantastisk, hvis kunderne på den måde inddirekte kan få billigere brændstof. Jeg anerkender, at hvis brændstof kommer op og koste 20-30 kr. literen, så kan det påvirke forbruget, men min grundholdning er, at de kilometer, som danskerne kører, sker både i dag og i morgen nærmest upåvirket af prisen. Det er ikke sådan, at vi oplever, at danskerne kører mere, når prisen er historisk lav eller mindre, når prisen stiger,« siger Mick Kjær.

Go On Gruppen forventer i 2022 et overskud, der er højere end i 2021, men selskabet vil ikke sætte konkrete tal på forventningen.

Selskabet forventer i år at have omkring 185 tankanlæg fordelt i landet. I begyndelsen af 2021 havde Go On Gruppen 164 tankstationer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.