Erhverv

Dagligvarer kan stige med op til 20 pct.: Prischok har kurs mod danske forbrugere

En tsunami af prisstigninger på dagligvarer har kurs mod de danske forbrugere. Der er panik på råvarebørserne. Nogle typer af fødevarer kan ifølge en ekspert og flere producenter stige med op til 20 pct. i de danske butikker.

Artiklens øverste billede
Prisen på korn og andre landbrugsråvarer stiger lodret og vil snart resultere i markante prisstigninger på fødevarer i danske supermarkeder. Foto: Gregers Tycho

Prisen på basale fødevarer kan de kommende måneder brage i vejret og være med til at udhule danskernes købekraft. De seneste dages udvikling på råvarebørserne indikerer, at der kan blive tale om de største prisstigninger på fødevarer i nyere tid.

Allerede midt i februar var prisen på hvede nået op på samme niveau som de historiske pristoppe fra 2008, 2011 og 2012. Siden er prisen på blot tre uger steget yderligere 50 pct. til niveauer, der aldrig er set før. Prisen på stort set alle andre landbrugsråvarer stiger også lodret.

Med få måneders forsinkelse kan denne tsunami af prisstigninger forplante sig fra landbruget gennem fødevareindustrien og videre ud til supermarkederne og de danske forbrugere.

»Erfaringen fra tidligere fødevarekriser viser, at industrien forholdsvist hurtigt sender regningen videre til forbrugerne. Prisstigningerne vil variere fra kategori til kategori og afhænge af, hvor meget landbrugsråvaren fylder i det enkelte produkt og hvor meget energi, der anvendes til produktionen. Vi kan forvente prisstigninger i intervallet 2–20 pct. Prisen på brød, mel, gryn og andre basale kornvarer kan stige 15-20 pct.,« vurderer seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Alt tyder lige nu på, at der er udsigt til en usædvanlig lang periode med meget høje forbrugerpriser. Tidligere fødevarekriser i eksempelvis 2007-2008 har været udløst af enkelte år med dårlig global høst. Denne gang er der tale om en tretrinsraket, som kan nå hidtil usete højder.

Trin et blev affyret, da den første coronanedlukning blev afblæst i 2020, og forbruget i hele verden steg eksplosivt. Landbrugsproduktionen kunne ikke holde trit med efterspørgslen, og lagrene er gradvist blevet drænet.

Næste trin blev udløst, da energipriserne for alvor begyndte at stige og øgede landmændenes udgifter i en grad, så de mistede motivationen til at øge produktionen.

Tredje trin blev affyret, da Rusland invaderede Ukraine. De to lande tegner sig normalt for 30 pct. af hvedeeksporten til verdensmarkedet, og de seneste uger har råvarebørserne været præget af panik.

»Man skal nok belave sig på, at fødevarepriserne vil være meget høje de næste to-tre år. Ude i supermarkederne har vi foreløbig kun set begyndelsen på de prisstigninger, der er undervejs. Dog kan man også forholde sig kritisk til prisstigningerne, for udgiften til korn udgør typisk kun 5 pct. af prisen på et brød,« siger Henning Otte Hansen.

Easyfood, som producerer brød, var allerede ved indgangen til 2022 under hårdt pres fra stigende omkostninger til blandt andet landbrugsråvarer, gas, el, fragt og emballage.

»Det så slemt ud dengang. Nu er det langt værre. Det vælter ind med tocifrede prisstigninger fra vores leverandører,« fortæller Flemming Paasch, adm. direktør for Easyfood.

Selskabets kontrakter med kunderne indebærer, at salgspriserne først kan hæves til sommer.

»Der er ingen tvivl om, at det bliver hårde forhandlinger med kunderne. De prisstigninger, vi lægger op til, er i niveauet 10-15 pct. Det er ekstremt, og samtidig stiger alt andet og gør stort indhug i forbrugernes økonomi,« siger Flemming Paasch.

Gartnerikoncernen Nordic Greens lægger også op til markante prisstigninger.

»Vores månedlige energiregning er steget 3,5 mio. kr. og er mere end dobbelt så stor som for et år siden. Det vil formentlig medføre prisstigninger i niveauet 25 pct. på blandt andet tomater og agurker,« siger direktør og ejer af Nordic Greens, Mads Pedersen.

Han understreger, at det i sidste ende er detailhandlen, der afgør, hvor meget priserne sættes op.

Torsdag kommer der nye tal for udviklingen i forbrugerpriserne. Martin Kristian Brauer, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, venter, at fødevareprisindekset vil stige 4-5 pct., men understreger, at effekten af krigen i Ukraine endnu ikke er slået igennem i priserne.

»Det betyder, at vi kan se frem til kraftige prisstigninger på energi og fødevarer resten af året. Det vil ikke overraske mig, hvis vi rammer generelle stigningstakter på 6-7 pct. de kommende måneder. Danskerne skal forberede sig på at blive presset på pengepungen i 2022,« siger Martin Kristian Brauer.

I Coop Danmark vurderer informationsdirektør Jens Juul Nielsen, at »forbrugerne desværre kommer til at opleve stigende priser i de danske dagligvarebutikker.«

»Selvom vi gør, hvad vi kan for at kæmpe imod det, bliver dagligvarer generelt dyrere nu. Det er jo ikke bare omkostningerne til indkøb af varer som stiger, men det gør vores egne omkostninger også. Vi bruger selv meget energi til køl, frys og andet,« siger Jens Juul Nielsen.

Han understreger dog, at der stadig er hård konkurrence på det danske dagligvaremarked.

»Der vil fortsat være priskamp på nogle varer, men den her nye situation globalt gør, at det er uundgåeligt, at forbrugerne også vil mærke det. Vi kan ikke sige, hvor store prisstigninger, der bliver tale om, da tingene udvikler sig hastigt i denne tid. Vi har årsaftaler med leverandører, som kun kan reguleres én gang årligt, og vi vil gøre, hvad vi kan for at holde priserne nede,« siger Jens Juul Nielsen.

Allerede inden krigen i Ukraine var priserne på dagligvarer begyndt at stige stejlt.

»Hele dagligvaremarkedet har været præget af høj inflation på grund af stigende priser hos leverandørerne drevet af bl.a. stigende energipriser og højere logistikomkostninger. I hvor høj eller lav grad krigen i Ukraine vil ramme forbrugerpriserne, er for tidligt at spå om, men der er ingen tvivl om, at priserne allerede nu er kommet under yderligere pres,« siger pressechef Jacob Krogsgaard Nielsen fra Salling Group.

I perioder med høj inflation er det flere gange tidligere set, at danske forbrugere søger mod discountbutikker og lavpriskæder.

»Det kan også ske nu. Samtidig skal vi huske, at der er hård konkurrence mellem dagligvarekæderne. Selv om der er stigende priser globalt, vil der fortsat blive dystet om markedsandele gennem priskamp på populære varer,« siger Henning Bahr, detailekspert og adm. direktør i analyse- og konsulenthuset Retail Institute Scandinavia.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.