Fødevarepriser stiger til højeste niveau nogensinde

Prisen på fødevarer stiger nu eksplosivt i danske supermarkeder, og der er flere prisstigninger på vej de kommende måneder.

I februar tog fødevarepriserne et stort hop opad og er dermed i gennemsnit 5,7 pct. højere end for et år siden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som oplyser, at priserne er indsamlet i perioden 7.-15. februar – dvs. inden Rusland invaderede Ukraine.

Krigen har de seneste uger skabt panik på råvarebørserne og udløst en ny bølge af prisstigninger, som de kommende måneder vil forplante sig gennem fødevareindustrien og videre ud til supermarkeder og forbrugere.

Opgørelserne fra Danmarks Statistik viser, at priserne allerede i februar – inden krigen – steg langt hurtigere end danskernes lønninger. Dermed udhules forbrugernes købekraft lige nu i et meget højt tempo.

For en lang række basisvarer er der tale om voldsomme prisstigninger. Eksempelvis er spiselige olier steget 41 pct. det seneste år, mens pasta er blevet 24 pct. dyrere. Smør er steget 16 pct., mælk 14 pct., kaffe 13 pct. og ost 12 pct.

Branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer, påpeger, at det især er stigende udgifter til energi, råvarer og emballage, der presser fødevarepriserne opad.

»De prisstigninger, vi har set hidtil, er kun begyndelsen. Siden februar er prisen på energi og basisråvarer som hvede og vegetabilsk olie eksploderet på grund af knaphed eller frygt for knaphed. Fødevarebranchen står i en ekstraordinær situation med historisk høje prisudsving,« siger Leif Nielsen.

Beregninger fra Landbrug & Fødevarer, L&F, viser, at fødevareerhvervets samlede energiudgifter blev fordoblet fra 5,1 mia. kr. i 2020 til 10,2 mia. kr. i 2021. Beregningerne – som også omfatter landbruget – indikerer, at erhvervets energiregning i år vil stige til 14 mia. kr., hvis de høje priser fra 4. kvartal 2021 fastholdes gennem hele 2022. Lige nu virker den antagelse ikke urealistisk.

Især de stigende gaspriser rammer sektoren hårdt.

»Gas bliver brugt til mange af de tilberedende processer, som man kender hjemme fra køkkenet. Det er processer, som når der bages brød, koges marmelade eller tørres nødder og frugt,« påpeger Leif Nielsen.

Han oplyser, at de første tegn på decideret knaphed er begyndt at vise sig. Det er vanskeligt at få tilstrækkelige mængder af solsikkeolie, hvilket skyldes, at Ukraine har stået for halvdelen af eksporten ud til verdensmarkedet.

En del danske fødevarevirksomheder er samtidig under stort pres, fordi deres omkostninger stiger eksplosivt, mens deres salgspriser er låst i lange aftaler med detailhandlen.

»Det er vigtigt, at de voldsomme omkostningsstigninger bliver sendt videre gennem hele værdikæden. Det gælder især, hvis nogle af leddene i kæden sidder med en lavmargin-forretning. Hvis de ikke kan sende regningen videre, er risikoen, at de pludselig holder op med at producere, fordi deres forretning slet ikke kan hænge sammen. Det kan medføre vareknaphed,« siger Leif Nielsen og tilføjer, at »det må trods alt være vigtigst, at der er varer på hylderne – selv hvis de er dyre. Så kan man som forbruger prioritere og vælge andre varer.«

Cheføkonom Martin Kristian Brauer, L&F, understreger, at effekten af krigen i Ukraine endnu ikke er slået igennem i fødevarepriserne i danske supermarkeder.

»Det vil ske i løbet af de kommende måneder. Det er sandsynligt, at forbrugerpriserne på fødevarer i løbet af i år vil stige med 10-20 pct. Især brød og andre kornbaserede produkter vil stige hastigt i pris, og de stigende kornpriser vil samtidig gøre foder dyrere og resultere i højere kødpriser,« siger Martin Kristian Brauer.

Han oplyser, at både landbrug og fødevarevirksomheder nu oplever, at de ikke længere kan indgå kontrakter på leverancer af energi og råvarer. Når de gamle kontrakter udløber, sendes virksomhederne dermed ud på spotmarkedet, hvor priserne er langt højere. Resultatet kan blive nye pludselige omkostningsstigninger, som skal sendes videre gennem værdikæden.