FLSmidths guldordre i klemme efter nye EU-sanktioner mod oligarker

Nye EU-sanktioner målrettet russiske oligarker i Putins inderkreds rammer en af FLSmidths store russiske kontrakter.

Tirsdag blev den russiske rigmand Suleyman Kerimov nemlig placeret på EU’s sanktionsliste for sin position i inderkredsen tæt på den russiske præsident.

Det får i første omgang FLSmidth til at suspendere sit samarbejde med Ruslands største guldproducent, Polyus, som Kerimov-familien ejer hovedparten af. Det oplyser koncernen til Finans og det undersøgende medie Danwatch.

»Vores samarbejde med Polyus er suspenderet, mens eksterne jurister vurderer sagen. Vi forventer at nå en konklusion i løbet af få dage,« lyder det i et skriftligt svar fra FLSmidths koncernjuridiske chef Annette Terndrup.

Så sent som den 20. december 2021 meddelte FLSmidth markedet, at man igen havde indgået en ny aftale med guldmineselskabet Polyus. Kun få måneder inden da havde den danske mine- og cementkoncern landet en aftale til 350 mio. kr. med selvsamme guldmineselskab.

Ordren blev igangsat allerede i 2021 og skulle have været afsluttet i 2023, og den fik i oktober FLSmidths nuværende topchef til at fremhæve, hvordan koncernen havde haft en serie af succesfulde samarbejder med oligarkfamiliens guldmineselskab.

»Der er intet større kompliment end en kunde, der vender tilbage,« udtalte Mikko Keto i forbindelse med ordren til den nye guldmine i oktober 2021. Han var dengang øverste chef for FLSmidths minedivision.

Suleyman Kerimov var hovedaktionær i Polyus indtil 2013, hvor han overførte sin aktiepost til en fond, hvorfra ejerandelen overtaget af hans i dag 26-årige søn Said Kerimov. Said Kerimov står officielt som ejer af omkring 76 pct. af Polyus, oplyser Polyus i en mail til Finans.

Kerimov og hans familie anslås ifølge EU’s sanktionstekst at have en nettoformue på 9,8 mia. dollars, og sanktioneringen af den russiske politiker og mangemillionær skete bl.a. med henvisning til, at han var blandt de oligarker, der den 24. februar - på dagen for den russiske invasion af Ukraine - deltog i et møde mellem Vladimir Putin og andre oligarker for at drøfte tiltag i kølvandet på de vestlige sanktioner.

»Det forhold, at han blev indbudt til at deltage i dette møde, viser, at han er medlem af inderkredsen af oligarker tæt på Vladimir Putin, og at han støtter eller gennemfører tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed samt stabiliteten og sikkerheden i Ukraine,« lyder det i sanktionsteksten.

Handlen med guldfirmaet Polyus’ aktier blev den 3. marts suspenderet på Londons børs på grund af firmaets stærke russiske forbindelser. Da var selskabets aktiekurs faldet med 95 pct., efter at Rusland havde angrebet Ukraine.

Finans har tidligere beskrevet FLSmidths forbindelse til Kerimov-familiens firma. Suleyman Kerimov blev nemlig allerede i 2018 sanktioneret personligt af de amerikanske myndigheder.

Finans spurgte i den forbindelse FLSmidth, hvem deres kunder er, og forelagde oplysningerne om Polyus’ forbindelser til Suleyman Kerimov. Til det skrev koncernjuridisk chef Annette Høi Butt Terndrup:

»Vi kan ikke udtale os i medierne om konkrete og navngivne kundeforhold. Det gør vi aldrig.«

I hendes mailsvar lød det videre:

»Vi er med på, at der kan være selskabskonstruktioner, der er svære at gennemskue. Vi undersøger løbende de informationer, vi får om vores kunder, og hvis vi finder noget, der bryder med sanktionerne, reagerer vi naturligvis på det. Men som sagt er det vigtigt for os, at hele sanktionsregimet udspiller sig i faste rammer, i international enighed og med fælles regler.«

Hos guldproducenten Polyus afvises det blankt, at Suleyman Kerimov på nogen måde »kontrollerer eller påvirker« selskabet, som hans søn altså ejer.

»Hr. Suleyman Kerimov har ingen involvering og ingen intention i at blive involveret i firmaet i fremtiden,« lyder det i et prospekt fra oktober 2021, og som Polyus’ presseafdeling har gjort opmærksom på.

Erhvervsstyrelsen undersøger netop nu, om den danske industrikoncern brød EU’s sanktioner, da FLSmidth i flere måneder i 2021 fortsatte samarbejdet med det belarusiske mineselskab Slavkali, selvom den russiske oligark bag projektet, Mikhail Gutseriev, var sanktioneret.

FLSmidth vurderede - med bistand fra det internationale analysebureau Dow Jones - at Gutseriev med en aktiepost på 41 pct. ikke kontrollerede firmaet. Ejerskabsanalysen viste nemlig, at to russiske statsbanker tilsammen havde aktieposter på 69 pct.

Men den vurdering er eksperter uenige i. De peger på, at bankernes aktieposter var givet som del i låneaftaler, og at Gutseriev som selskabets største aktionær må formodes at have såkaldt majoritetsinteresse og en markant indflydelse på FLSmidths samhandelspartner.

Efter Finans og Danwatch har afdækket problematikken, er Erhvervsstyrelsen altså gået ind i sagen for at undersøge eventuelle sanktionsbrud i forbindelse med FLSmidths involvering i Belarus (Hviderusland).

I begyndelsen af december 2021 blev samarbejdet afbrudt. Det skete, dagen efter at USA indførte en række sanktioner mod Belarus, heriblandt sanktioner direkte mod Slavkali.