Erhverv

Arla i historisk strategiskifte: Mejerigiganten vil bruge Storbritannien som base for eksport

Mejerikoncernen Arla foretager nu et historisk strategiskifte i Storbritannien. Arla er parat til at forlade tabsgivende friskmælk-aftaler med detailkæderne og begynder i stedet at eksportere britisk råmælk til sine fabrikker på kontinentet.

Artiklens øverste billede
Arla har de seneste måneder testet muligheden for at eksportere mælk fra Storbritannien. Det tegner lovende og kan øge selskabets indtjening, vurderer koncerndirektør Peter Giørtz-Carlsen. Foto: Arla

Arla varsler nu et historisk strategiskifte på koncernens vigtigste marked, Storbritannien. 

Mejerikoncernen er parat til at træde ud af tabsgivende friskmælk-kontrakter med de britiske detailkæder. I stedet vil Arla til at eksportere en del af den britiske råmælk til koncernens fabrikker i Tyskland og Danmark og derfra videre ud på verdensmarkedet.

»Det seneste årti er de gennemsnitlige forbrugerpriser på drikkemælk i Storbritannien faldet 7 pct., mens den generelle inflation i samfundet har været 26 pct. I dele af drikkemælksmarkedet er priserne ganske enkelt blevet uholdbart lave – især set i lyset af, at vores andelshavere ude på gårdene oplever stærkt stigende omkostninger,« fortæller Peter Giørtz-Carlsen, koncerndirektør i Arla Foods. 

Det er prisen på drikkemælk, som sælges under detailkædernes egne varemærker, der har været under ekstremt pres de seneste år og efterlader mejerierne med marginal eller slet ingen fortjeneste.

»Vi skal have prisen på de kontrakter forhandlet op. Ellers må vi træde ud af kontrakterne og i stedet anvende mælken til produktion af vores mærkevarer eller – som noget nyt – eksportere mælken til vores fabrikker i Danmark og Tyskland,« fortæller Peter Giørtz-Carlsen.

Arla har de seneste måneder i hemmelighed kørt en række test, hvor opkoncentreret britisk mælk er fragtet med tankbiler til koncernens mejerier i Danmark og Tyskland. Her anvendes mælken til produktion af blandt andet mælkepulver, som eksporteres til Asien, Mellemøsten og resten af verdensmarkedet, hvor prisen på mejerivarer lige nu er den højeste i mange år.

For den samlede indtjening i Arla Foods giver det rigtig god mening at flytte mælk fra tabsgivende kontrakter i Storbritannien til profitabel eksport til verdensmarkedet.

Der er også tale om et vink med en vognstang til britisk detailhandel: Hvis I vil have varen, så må I betale en konkurrencedygtig pris.

»Vi er det største mejeriselskab i Storbritannien, og selvfølgelig bliver vi ved med at sælge frisk mælk til de britiske detailkæder. Vi er bare nødt til at reagere på, at priserne i bunden af markedet ikke kan dække omkostningerne ude hos vores landmænd. Det afspejler sig også i, at leverancerne fra vores andelshavere har været vigende den seneste tid,« påpeger Peter Giørtz-Carlsen.

Arla har for tiden ledig kapacitet på flere af sine fabrikker i Danmark og Tyskland, hvilket kun gør det til en endnu bedre forretning at fylde dem op med britisk mælk. Testkørslerne har vist, at bureaukratiet, der er forbundet med transporterne, er til at håndtere trods Storbritanniens exit fra EU.

Storbritannien tegner sig for 26 pct. af hele Arlas omsætning, men hidtil har det britiske marked fungeret som en forholdsvist isoleret enhed. Arla har ganske vist en stor eksport af blandt andet Lurpak til Storbritannien, men al mælken fra selskabets 2.100 britiske andelshavere er blevet forarbejdet og solgt i Storbritannien. De øvrige britiske mejerier har ageret på samme måde: Den britiske mælk bliver forarbejdet og konsumeret i Storbritannien.

Det er disse rammer, som markedslederen Arla nu sprænger. Dels fordi afstanden fra de laveste priser i britisk detailhandel til de bedste priser på verdensmarkedet er blevet så stor. Dels fordi Arla har et setup, der gør det muligt – fabrikker i hele Nordvesteuropa og eksport ud til verdensmarkedet.

»I første omgang vil vi fokusere på eksport af råmælk fra Storbritannien, men med tiden vil vi også undersøge muligheden for at eksportere færdigvarer fra vores britiske mejerier,« fortæller Peter Giørtz-Carlsen.

Den nye strategi indebærer også, at Arla for første gang i fem år åbner for at optage nye andelshavere i Storbritannien.

»Vi har ambitioner om vækst i Storbritannien og får brug for mere mælk. Det handler både om, at vi har meget ambitiøse planer om at øge vores salg af mærkevarer i Storbritannien og om, at vi vil øge eksporten af råmælk og med tiden færdigvarer fra de britiske mejerier,« siger Peter Giørtz-Carlsen.

Arlas britiske andelshavere leverede i 2021 omkring 3,3 mia. liter mælk. Det er endnu ikke afklaret, hvor meget mere mælk Arla skal bruge.

»Den ekstra mælk kan både komme fra nuværende og nye andelshavere. Vi vil optage nye andelshavere i takt med, at forretningen de kommende år udvikles, så der er mulighed for at afsætte deres mælk profitabelt,« fortæller Peter Giørtz-Carlsen.

I den kommende strategiperiode frem mod 2026 er det målet, at Arlas salg af mærkevarer i Storbritannien skal vokse fra at udgøre 38 pct. af omsætningen til at udgøre 45 pct. af salget på dette marked.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.