Formuen stiger hos flere russiske oligarker

Milliondyre villaer er beslaglagt, verdens største lystyachts er konfiskeret, og virksomheder er sat til salg. Med andre ord: De russiske oligarker og forretningsfolk er presset af sanktioner fra flere kanter.

Nærmest øjeblikkeligt fik krigen i Ukraine formuen til at styrtdykke hos landets allerrigeste. Men nu vokser formuen blandt flere af de russiske milliardærer.

To af de russere, der de seneste uger har oplevet størst formuehop er Leonid Mikhelson og Gennady Timchenko. Begge har ejerandele i det russiske gasselskab Novatek, der producerer 10 pct. af Ruslands naturgas.

Det viser tal fra Bloombergs liste over verdens 500 rigeste.

Leonid Mikhelson, der er direktør for Novatek, havde inden invasionen en anslået formue på mere end 30 mia. dollars - svarende til mere end 200 mia. kr.

Efter den russiske invasion faldt hans formue til under 135 mia. kr., men de seneste to uger har den russiske mangemilliardær igen kunnet se formuen bevæge sig opad.

Ifølge Bloombergs liste er Leonid Mikhelson i øjeblikket verdens 54. rigeste med en anslået formue på omkring 180 mia. kr.

“De russiske oligarker har skabt deres formuer gennem Ruslands mange naturressourcer. Det gælder bl.a. olie, naturgas og nikkel, og det er noget af det, som er steget i pris de seneste uger. Det afspejler sig i russernes formuer og aktieporteføljer, og derfor ser vi igen, at flere af deres formuer går frem,« siger Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank.

Også Vladimir Lisin, der ejer det danske milliardfirma NLMK Dansteel, som bl.a. er underleverandør til den statsejede Femern-forbindelse, har fremgang i sin personlige formue.

Den 9. marts i år nåede hans pengetank lavpunktet efter invasionen. Her var Lisins formue skrumpet til omkring 125 mia. kr. Men ifølge den seneste opgørelse er russeren nu god for 145 mia. kr., hvilket gør ham til den fjerderigeste i Rusland.

Også TUI-medejeren Alexey Mordashov, Alisher Usmanov og Mikhail Fridman har - selvom de alle er underlagt sanktioner - kunnet se deres formuer vokse.

Ifølge Kim Blindbæk er det vigtigt at huske på, at russernes formuer langt hen ad vejen er papirpenge. Det vil sige, at formuerne først bliver realiseret, når de sælger deres aktier. Og det kan være vanskeligt i øjeblikket.

»Der er en risiko for, at russerne ikke har mulighed for at sælge aktierne igen. I store dele af Europa, Storbritannien og Nordamerika har de svært ved at få realiseret deres formuer, fordi bankerne er underlagt sanktioner, men man kan sagtens forestille sig, at russerne har været smarte og flyttet deres ejendele, yachts og formuer til andre lande,« siger han.

Den påstand bakker Jens Ladefoged Mortensen op om. Han er lektor ved institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i økonomiske sanktioner og handelspolitik.

»Vi bruger penge og ejerskab som et middel mod Rusland, men i øjeblikket så undslipper mange russiske forretningsfolk og oligarker Vestens sanktioner ved at gemme deres formuer bag skuffeselskaber og stråmænd. Livet er blevet en hel del mere besværligt, men det er historien om, at de store fisk er sværest at fange,« siger han.

Tyrkiet og Dubai er nogle af de lande, der har åbne arme overfor Rusland og landets mange milliardærer. Modsat Vesten har landene ikke indført sanktioner mod de russiske oligarker og forretningsfolk.

Ifølge The Guardian rapporterer ejendomsmæglere, bankfolk og biludlejninger i Dubai om en ekstraordinær efterspørgsel på huse, sportsbiler og kajpladser.