Efter 15 års kamp: Skat får milliardgevinst i opgør med multinationale selskaber

Efter mange års stilstand har Skat nu fået et definitivt overtag i et storstilet opgør med multinationale selskaber om overførsel af milliardbeløb til udlandet.

Skatteministeriet har sat den ene uppercut ind efter den anden i en stribe retssager det seneste år, og det har udløst skattekrav til kapitalfonde og internationale koncerner på i alt 1,9 mia. kr.

Torsdag afgjorde Østre Landsret et 15 år gammelt opgør mellem Skat og den hollandske offshore-koncern Heerema. I 2007 førte Heerema 1,8 mia. kr. fra Danmark til et selskab i Luxembourg og videre til Panama, og Østre Landsret gav torsdag Skat medhold i, at overførslen var skattepligtig. Heerema skal derfor nu betale 450 mio. kr. plus renter til den danske statskasse.

Dommen er den seneste i en række afgørelser i et omfattende kompleks af sager mod multinationale selskaber, som Skat indledte i midten af 00’erne. Efter en længere årrække med forsinkelser og EU-Domstolens involvering i at afklare komplekse, juridiske forhold, blev sagerne sidste år genoptaget. Og af de seks sager, der foreløbig er afgjort, har Skat vundet de fem og dermed som nævnt fået medhold i samlede skattekrav på 1,9 mia. kr.

»Det er store beløb, som nu går i statskassen, med det forbehold at højesteret ikke har taget stilling endnu. Og det er fint at få bragt klarhed over en retstilstand,« siger Anders Nørgaard Laursen, professor på juridisk institut på Aarhus Universitet.

De seneste landsretsafgørelser er gået særlig hårdt ud over de fem kapitalfonde Blackstone, Permira, KKR, Providence og Apax, der i deres tid som ejere af den danske telekoncern TDC førte milliarder af kroner i renter og udbytter til Luxembourg. Skat har vundet to opgør mod de fem fonde, hvilket har udløst en samlet skatteregning på lidt over 1 mia. kr.

Fondene har konsekvent afvist at kommentere sagen over for Finans.

I efteråret blev den japanske medicinalkoncern Takeda, der i 2011 overtog medicinalkoncernen Nycomed fra kapitalfonden Nordic Capital, dømt til at betale 370 mio. kr. i skat af store rentebetalinger, som Nordic Capital i perioden 2007-2009 førte fra Danmark til Sverige.

Skats eneste nederlag gennem det seneste år kom i en sag mod den amerikanske it-koncern NetApp. NetApp kunne bevise, at en udbyttebetaling på 566 mio. kr. var endt i USA, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Dermed slap man for Skats krav på 158 mio. kr. Skat fik dog medhold i et andet krav på 26 mio. kr.

»Jeg tror, de drikker mere champagne i skatteministeriet end hos skatteyderne (selskaberne, red.),« siger Anders Nørgaard Laursen.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatteministeriet vil kommentere udviklingen i sagerne.

Afgørelserne fra Landsretten er indbragt for Højesteret, og der går dermed nogen tid endnu, før det definitive punktum sættes.

Sagerne tilhører de såkaldte beneficial owner-sager, hvor Skattestyrelsen samlet har rejst krav om skattebetalinger på knap 7 mia. kr. mod 48 selskaber. Omdrejningspunktet er, hvorvidt selskaber har kunnet overføre milliardbeløb i renter og udbytter til andre lande uden at afregne skat i Danmark.

Danmark indførte i slutningen af 1990’erne skatteregler, der netop gjorde det muligt for internationale koncerner at oprette holding-selskaber i Danmark, som kunne bruges til at kanalisere renter og udbytter skattefrit videre til andre lande. Modellen blev populær, bl.a. hos kapitalfonde med danske investeringer.

Men op gennem 00’erne, hvor debatten om selskabers skattebetalinger og brug af skattely tog fart, begyndte Skat at rejse store krav mod selskaberne. Skats vurdering var, at selskaberne havde misbrugt reglerne til at gennemføre skattefrie overførsler, bl.a. til skattely.

Skats krav har udløst vrede hos selskaberne og deres rådgivere, der mener, at danske myndigheder først har inviteret til middag, og så pludselig straffer gæsterne for at deltage. I et processkrift i Heerema-sagen fastslår Plesner-advokat Lasse Esbjerg Christensen, der har ført sagerne for både NetApp, Takeda og Heerema, at skattemyndighederne har fremsat »en række kreative anbringender«, som skærper praksis »med tilbagevirkende kraft«.

»De foreliggende afgørelser i ”beneficial owner”-sagskomplekset er derfor udtryk for et overgreb over for virksomhederne, der ikke respekterer de almindelige retssikkerhedsmæssige garantier,« skriver Lasse Esbjerg Christensen.

Den udlægning afvises dog af Skattestyrelsen, der fastholder, at selskaberne har misbrugt reglerne ved at oprette strenge af selskaber i en række lande alene med det formål at slippe for at betale skat. Og styrelsen har foreløbig fået medhold af Østre Landsret.

»Skatteministeren har tidligere indikeret, at man kunne undgå dansk kildeskat, og så har virksomhederne i et vist omfang indrettet sig efter det. Er det så pænt at komme bagefter og gennemføre beskatning, i strid med det skatteyderne havde en forventning om? Det kan man diskutere, men med rettens domme hidtil har vi fået en tilkendegivelse om, at det ikke er juridisk problematisk,« siger Anders Nørgaard Laursen fra Aarhus Universitet.

Medvinden til Skat kan i høj grad tilskrives en afgørelse fra EU-Domstolen, som i 2019 tog stilling til en række spørgsmål om, hvordan skattereglerne skulle fortolkes. Den generelle holdning blandt skatteeksperter er, at EU-domstolens afgørelse taler til fordel for myndighedernes synspunkter.

Heerema, der udvikler og installerer energiløsninger på havet, bl.a. havmøller og boreplatforme, købte sammen med norske Wilh. Wilhelmsen i 2003 det hollandske rederi Dockwise. Heeremas ejerandel kom til at ligge i et dansk selskab, og da Dockwise i 2006 blev solgt til kapitalfonden 3i, sendte Heerema provenuet på 1,8 mia. kr. fra Danmark til Luxembourg og herfra videre til Panama. Det er den overførsel, der nu udløser en skatteregning på 450 mio. kr.