Erhverv

Efter kæmpe retsopgør: Gylden e-mail kan spare storkoncerner for milliardbeløb

En ny dom betyder, at skattekravet mod en række multinationale koncerner bliver mellem en halv og en hel milliard kroner mindre. Helt centralt står en syv år gammel mailudveksling mellem selskabernes advokater og Skattestyrelsen.

Artiklens øverste billede
En stribe selskaber, der har fået store skatteregninger, bl.a. Københavns Lufthavne, ser ud til samlet at slippe mellem en halv og en hel mia. kr. billigere, efter at Østre Landsret har begrænset Skatteministeriets muligheder for at lægge renter oven i kravene. Foto: Finn Frandsen

En syv år gammel mail fra advokatfirmaet Plesner til Skattestyrelsen ser ud til at skulle hænges op i glas og ramme hos en række store virksomheder. Mailen er netop blevet tillagt væsentlig betydning i en dom, der kan spare virksomhederne op mod en milliard kroner i et storstilet opgør om milliardoverførsler til udlandet.

Store virksomheder som Københavns Lufthavne, amerikanske NetApp og den hollandske søfartskoncern Heerema samt fem kapitalfonde, der tidligere ejede telekoncernen TDC, er netop nu involveret i et større sagskompleks, hvor Skatteministeriet kræver beskatning af virksomhedernes overførsler af renter og udbytter til udlandet.

Der er rejst omkring 150 sager mod 48 selskaber med samlede skattekrav på knap 7 mia. kr.

Skattekravene i de såkaldte “beneficial owner“-sager er i de fleste tilfælde på trecifrede millionbeløb, og da sagerne har kørt i 10-15 år, er der løbet enorme summer i renter oven i de oprindelige skattekrav.

I 2015 skrev advokatfirmaet Plesner på vegne af den amerikanske it-virksomhed NetApp en mail til Skat og anmodede om at indbetale et skattekrav på 184 mio. kr., selvom sagen ikke var afgjort. På den måde kunne man undgå yderligere rentetilskrivninger. Men Skat afviste anmodningen og henviste til, at der manglede juridisk grundlag for at modtage pengene.

Vi mener, det er vigtigt, at skatteyderne ikke bliver udsat for et urimeligt pres, når de fører sager mod staten.

Lasse Esbjerg Christensen, skatteadvokat, Plesner

Det var en forkert vurdering, har Østre Landsret konkluderet i en ny dom i sagskomplekset. Mailen fra Plesner dokumenterer, at selskaberne har været indstillet på at indbetale pengene for at bremse rentetilskrivningerne, og dermed vil det ikke være »i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper og princippet om adgang til retfærdig rettergang«, hvis man opkræver renter efter det tidspunkt, lyder det fra Østre Landsret.

»Det er tilfredsstillende at se, at landsretten i sagen her har vurderet, at det ikke er rimeligt, at Skatteministeriet rejser krav om betaling af renter, men samtidig afviser at modtage betaling,« udtaler Lasse Esbjerg Christensen, skatteadvokat hos Plesner, i en omtale af dommen på advokatfirmaets hjemmeside.

»Vi mener, det er vigtigt, at skatteyderne ikke bliver udsat for et urimeligt pres, når de fører sager mod staten om forståelsen af skattelovgivningen,« fastslår Lasse Esbjerg Christensen, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Lasse Esbjerg Christensen, skatteadvokat hos Plesner, er tilfreds med, at Østre Landsret har fastslået, at Skat ikke både kan pålægge renter på et skattekrav og samtidig afvise selskaber, der ønsker at indbetale skattekravet, så der ikke løber renter på under domstolsbehandlingen. Foto: PR

Østre Landsrets dom ventes at kunne få betydning for omkring en håndfuld sager, herunder store sager mod de tidligere TDC-ejere og Københavns Lufthavne.

Branchekilder vurderer, at konsekvensen er, at selskaberne – hvis de endeligt taber sagerne ved de danske domstole – ender med at betale mellem en halv og en hel milliard kroner mindre i renter.

Sagerne er i øjeblikket på vej gennem landsretterne, men ventes alle at skulle en tur i Højesteret for at blive endeligt afgjort.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatteministeriet ønsker at kommentere sagen.

Det er således nok de færreste virksomheder, der har råd til at ”satse” 808 mio. kr. i morarenter for at få prøvet et skattekrav på 450 mio. kr.

Advokatfirmaet Plesner i et processkrift

Det fremgår af Plesners processkrift i sagen mod hollandske Heerema, at rentetilskrivningen på skattekravene er på 23,5 pct. om året, tæt på 10 gange så meget som en virksomhed i gennemsnit betaler på et banklån.

For Heerema betyder det, at der oven i det oprindelige skattekrav på 450 mio. kr., som blev fremsat i 2010, er løbet over 800 mio. kr. på i renter. Og går sagen til højesteret, vil renteregningen være løbet op i over 1 mia. kr., påpeger Plesner.

Det er dette rentebeløb, der bliver barberet væsentligt ned som følge af den nye landsretsafgørelse.

Plesner påpeger, at selskaberne hurtigt får store problemer, hvis de ikke har mulighed for at bremse rentetilskrivningen, når Skat sender skatteregninger.

»Det er således nok de færreste virksomheder, der har råd til at ”satse” 808 mio. kr. i morarenter for at få prøvet et skattekrav på 450 mio. kr., og under alle omstændigheder er rentekravet fuldstændigt disproportionalt i forhold til hovedstolen,« hedder det i et processkrift.

Der har tidligere været problemer med rentetilskrivningen. I 2020 opdagede Skattestyrelsen, at den havde begået en fejl i beregningerne, hvilket betød, at virksomhederne var blevet opkrævet for store rentebeløb. Efter at have korrigeret fejlen blev rentekravet mod virksomhederne sænket med 3,9 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.