Erhverv

Pcr-test gav milliardbeløb: Overskuddet er eksploderet i dansk firma

Ejerkredsen har valgt at tage udbytter for over 500 mio. kr., fremgår det af regnskabet fra Birkerød-virksomheden.

Artiklens øverste billede
Ramcon leverer laboratorieudstyr til behandling af pcr-test, og det er blevet en guldkalv for virksomheden. Foto: Gregers Tycho

Der findes vækst, og så findes der den type vækst, som Birkerød-virksomheden Ramcon kan fremvise.

Spoler vi tiden to år tilbage, kunne Ramcon præsentere et overskud på 1,1 mio. kr.

Så kom coronakrisen, og den fik Ramcon involveret i den danske indsats med pcr-test i form af laboratorieudstyr. Det har vist sig at være en guldrandet forretning for Ramcon og virksomhedens seks personer store ejerkreds.

Et nyt regnskab for februar 2021 til og med januar 2022 viser nemlig et overskud på 512,9 mio. kr. Altså en stigning på 46.527 pct. sammenlignet med overskuddet på 1,1 mio. kr. lige inden pandemien.

»Ramcon A/S har for regnskabsåret 2021/22 opnået et ekstraordinært stærkt resultat, der er højere end de forventninger, der var på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen sidste år,« står der i det nye regnskab.

Ramcon har på baggrund af resultatet udbetalt over 500 mio. kr. i udbytter til sin ejerkreds med adm. direktør Jesper Hardt i spidsen. Han ejer 41 pct. af virksomheden.

For blot to år siden var Ramcon af en størrelse, så virksomheden slet ikke behøvede at offentliggøre sin omsætning.

Nu er Ramcon rykket op i en helt anden liga med en omsætning, der påkræver offentliggørelse. I fjor landede omsætningen på 1,8 mia. kr. Heraf stammede knap 1,7 mia. kr. af omsætningen fra pcr-test.

»Det er klart, at pengene giver os mulighed for at investere mere i forretningen og lave flere opkøb. Men vi er også en meget specialiseret forretning, og derfor skal vi ikke ud og gøre alt muligt anderledes fremover. Man skal ikke skifte hest i vadestedet,« sagde adm. direktør i Ramcon, Jesper Hardt, til Finans i januar.

Selskabet forventer nu, at indtjeningen falder tilbage på et niveau, der er bedre, men dog minder om tiden før pandemien.

Ramcon har været eneleverandør af instrumenter og reagenser, som er blevet brugt til behandlingen af mange millioner pcr-test i Danmark.

Som følge af pandemiens uforudsigelighed og omfang har Ramcon måttet »håndtere den ekstraordinære store efterspørgsel nærmest fra dag til dag«.

Ramcon blev stiftet i 1988 og beskæftigede i det seneste regnskabsår 57 ansatte.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.