Erhverv

Danske virksomheder kæmper med i teknologikapløb om 11.000 milliarder

Grøn brint bliver udpeget som en uundværlig løsning i den grønne omstilling. Den hæderkronede familievirksomhed Topsøe udpeger sig som globalt førende på en ud af tre dominerende teknologier.

Artiklens øverste billede
Topsøes adm. direktør, Roeland Baan, er i gang med at forvandle den hæderkronede danske familievirksomhed fra en forretning med teknologier til den fossile sektor til en global grøn frontløber. Han mener, at Topsøe er globalt førende på en ud at tre lovende teknologier til produktion af grøn brint. Foto: Gregers Tycho

Kapløbet om at udvikle nøgleteknologien bag en af de mest hypede klimaløsninger er i fuld gang, og tre danske virksomheder er med i ræset.

Stiesdal, Green Hydrogen Systems og Topsoe (tidl. Haldor Topsøe) har således sat fuld kraft på udviklingen af såkaldte elektrolyseanlæg, som kan veksle sol- og vindenergi til grøn brint.

Indtil for få år siden havde de færreste set, hvor stor en rolle elektrolyse og grøn brint ville komme til at spille i klimakampen, men nu estimerer den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, at der globalt skal investeres over 11.000 mia. kr. i elektrolyseanlæg for at nulstille verdens CO2-udledning i 2050.

»Det er accelereret helt vildt, og det havde vi slet ikke set, da vi gik i gang i 2020. Men hvem synes ikke, at det er motiverende at arbejde med noget, som verden står og skriger på, og som kan hjælpe med både geopolitisk stabilitet og grøn omstilling,« siger Henrik Stiesdal, stifter og adm. direktør i Stiesdal.

Den grønne brint er en vigtig brik til at gøre den tunge industri uafhængig af fossil energi, ligesom brinten kan omdannes til flydende grønne brændstoffer til fly, skibe og lastbiler - også kaldet Power-to-X (PtX).

De eksisterende anlæg er dog stadig på pilotstadiet, og der kan være store tekniske udfordringer med at få anlæggene op i industriel skala og ned i pris.

I øjeblikket er der primært tre forskellige elektrolyseteknologier i spil. Stiesdal og Green Hydrogen Systems satser på den mest gennemprøvede teknologi kaldet alkalist elektrolyse, mens milliardkoncernen Topsoe går efter den nyere og mere avancerede teknologi SOEC.

»Vi har nu udviklet teknologien til et punkt, hvor vi uden nogen som helst tvivl kan sige, at vi er globalt førende inden for SOEC,« siger adm. direktør i Topsoe, Roeland Baan.

Topsoe har etableret en ny enhed, som skal arbejde dedikeret med at indfri PtX-potentialet, og næste år vil milliardkoncernen bygge en fabrik, som skal fremstille elektrolyseanlæg til de selskaber, som vil producere den grønne brint.

Stiesdal har bl.a. udmærket sig ved at indgå en licensaftale med den indiske kæmpekoncern Reliance Industries, der er klar til at starte en masseproduktion af elektrolyseanlæggene, når Stiesdal er færdige med at finpudse teknologien.

Endelig er der Green Hydrogen Systems, der allerede i dag producerer og leverer anlæg i lille skala. Virksomheden har dog fået klø på aktiemarkedet siden sidste års børsnotering, og i april suspenderede den forventningerne til 2022 efter at have konstateret nogle tekniske problemer.

Adm. direktør i Green Hydrogen Systems, Sebastian Koks Andreassen, ærgrer sig over, at selskabet har skuffet investorerne, men han forsikrer, at selskabet er godt i gang med at få løst problemerne.

»Vi har en teknologi, som er efterspurgt i markedet. Når vi lykkes med at få skaleret vores forretning og komme ud over de første hurdles, så er vi meget fortrøstningsfulde med, at vi vil få en andel af markedet,« siger han.

I tænketanken Axcelfuture ser direktør Joachim Sperling udfordringerne hos Green Hydrogen Systems som et udtryk for, hvor svært det er at få teknologien op i industriel skala. Det ændrer dog ikke ved, at Danmark ifølge ham står stærkt i kapløbet om den vigtige klimateknologi.

»Det er enormt stærkt, at vi har tre virkelig dygtige virksomheder inden for elektrolyse. Produktionen af grøn brint rummer et kæmpe erhvervspotentiale for Danmark, og med vores attraktive havareal giver det god mening at satse på teknologier, der kan omsætte havvindmøllestrøm til grønne brændsler,« siger Joachim Sperling.

Ifølge både virksomheder og eksperter er der udsigt til, at flere forskellige elektrolyseteknologier vil få en plads i markedet. Men hvilken teknologi, der løber med det meste, er umuligt at vurdere på nuværende tidspunkt.

Joachim Sperling peger på, at produktionen af grøn brint er ekstremt afhængig af offentlig støtte, og her får Danmark baghjul af mange andre lande. F.eks. står Tyskland og Frankrig klar med støttepuljer, der er mange gange større end i Danmark, hvor politikerne foreløbig har fundet ca. 3 mia. kr. i forbindelse med en national PtX-satsning.

Ifølge analysen fra Goldman Sachs var den samlede installerede elektrolysekapacitet i hele verden ca. 0,3 gigawatt (GW) ved udgangen af 2020. I EU vil kommissionen installere 40 GW elektrolysekapacitet inden 2030, mens et flertal i Folketinget går efter 4-6 GW i Danmark inden 2030.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.