Erhverv

Rekordhøje brændstofpriser påvirker danskernes forbrug

Prisen for en liter benzin er næsten 50 pct. højere end i samme periode sidste år.

Artiklens øverste billede
Danskerne tager tilsyneladende færre ture på tankstationen for tiden. Foto: Drivkraft Danmark/PR.

Prisen for benzin og diesel er nu så høj, at det sætter sig i danskernes forbrug.

To af landets største kæder, Circle K og OK, melder om fald i salget af brændstof til private. Mandag lød prisen for en liter benzin på knap 17 kr. per liter, mens prisen for en liter diesel ramte 14,85 kr. Det er næsten 50 pct. højere end for et år siden, hvor coronakrisen ellers også havde sendt priserne i vejret.

»Den seneste tid, hvor priserne har været ekstraordinært høje, kan vi se i vores data, at privatforbruget er faldet. Danskerne tænker simpelthen mere over, om det er nødvendigt at køre især de længere ture,« siger Peter Rasmussen, brændstofs- og energiekspert hos Circle K.

Selskabet sidder ifølge brancheorganisationen Drivkraft Danmark på over en femtedel af markedet herhjemme.

Næstefter Circle K kommer kæden OK, der har mere end 670 danske tankstationer og sidste år sad på 22,1 pct. af markedet. Også her har de stigende priser fået privatforbruget til at falde.

»Vi har set et svagt vigende brændstofforbrug hos danskerne på grund af den usædvanlige situation og de deraf høje priser. Det er primært indenfor de seneste tre-fire uger. Så det er relativt nyt og foreløbigt er der tale om en ganske svag tendens. Vi er spændte på at følge udviklingen de kommende måneder,« udtaler Rasmus Boserup, kommunikationschef hos OK.

Ingen af de to kæder ønsker at oplyse det præcise fald af konkurrencemæssige hensyn. Brancheorganisationen Drivkraft Danmark har endnu ikke offentliggjort tal for brændstofforbruget, efter Rusland invaderede Ukraine i slutningen af februar i år.

For det er især krigen i Ukraine, der har sendt prisen på brændstof på himmelflugt. Usikkerhed i markedet og meldinger om at stoppe importen af russisk olie har sat sine spor. Det har resulteret i udsving, der ikke er set i flere år. Derfor undrer det heller ikke de danske aktører, at danskerne tænker sig om en eksta gang, inden de starter bilen og bevæger sig ud i trafikken.

»Normalt vil danskere køre mere i foråret, men den tendens ser vi heller ikke umiddelbart i år. Der bliver tænkt mere over forbruget, og flere har sænket farten eller ligger i læ bag en lastbil for at spare brændstof. Der er helt klart en tendens til, at flere tænker over, om det virkelig er nødvendigt at tage bilen, eller om køreturen kan erstattes med en cykeltur,« siger Peter Rasmussen.

Ifølge både Circle K og OK er det udelukkende privatforbrugerne, som har skåret ned på brugen af brændstof. Tilsvarende fald ses på nuværende tidspunkt ikke blandt erhvervskunderne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.