Erhverv

Rig erhvervsfamilie tager smæk på 100 mio. i skatteopgør

Medicin-rigmanden Sonnich Fryland, der har tjent en formue på kosttilskuds-selskabet Ferrosan, har nedskrevet et tilgodehavende på 100 mio. i et langvarigt skatteopgør.

Artiklens øverste billede
Erhvervsmanden Sonnich Fryland købte i 90'erne Ferrosan ud af Novo Nordisk og tjente en formue på at sælge kosttilskudsselskabet til en kapitalfond. Nu er Fryland-familien kommet i modvind for at overføre en del af fortjenesten til udlandet.

Den 80-årige erhvervsmand Sonnich Fryland, der har haft stor succes med kosttilskuds-selskabet Ferrosan, har taget et stort hak i formuen som følge af et langvarigt opgør med skattemyndighederne.

Skat anlagde i 2012 et trecifret millionkrav, efter at Fryland-familien ifølge Skat havde overført en del af fortjenesten fra salget af Ferrosan til Monaco. Fryland-familien valgte at indbetale skatteregningen, men har siden kæmpet ved domstolene for at få myndighedernes krav afvist og dermed pengene tilbage.

»Risikoen for et ugunstigt udfald for selskabet er dog øget, og henset til at afslutningen af sagen formodentligt gennem flere retsinstanserne vil kræve længere tid, har ledelsen af forsigtighedshensyn valgt at nedskrive tilgodehavendet,« hedder det i seneste årsregnskab for Fryland-familiens selskab A/S Fryco, der viser en egenkapital på 447 mio. kr.

Glem det.

Sonnich Fryland

»Det kan jeg slet ikke. Det er jeg ikke nok inde i, det dér,« siger Sonnich Fryland.

Kan du sige, om I betragter pengene som tabt?

»Jeg kan slet ikke sige det, jeg vil slet ikke udtale mig. Jeg er 80 år, og jeg kommer til at lave en fejl. Så glem det,« siger Sonnich Fryland.

Fryland-familien har dog også haft medvind. På grund af flere fejl i Skats udregning af skattebetaling og rentetilskrivning har Skat tilbagebetalt knap 120 mio. kr., som Fryland-selskaberne tidligere har indbetalt i udbytteskat og renter i sagen.

Heller ikke A/S Frycos bestyrelsesformand, Henrik Møgelmose, vil kommentere skattesagen.

»Læs det, der står i regnskabet. Jeg har ikke yderligere,« siger Henrik Møgelmose.

Sonnich Fryland købte i 1995 aktiemajoriteten i Ferrosan, der bl.a. er kendt for vitaminpillerne Multi-tabs. I 2005 blev selskabet solgt til den nordiske kapitalfond Altor. Frylands selskab modtog ifølge Skat 1,3 mia. kr. for sine aktier, og den bogførte indtægt var 729 mio. kr.

Skattesagen, der tog sin begyndelse i 2012, afslørede, at Sonnich Fryland gennem forløbet havde haft en i offentligheden ukendt medinvestor, nemlig den nu afdøde søster Mette Kalmanson.

Risikoen for et ugunstigt udfald for selskabet er (...) øget.

Fra A/S Frycos regnskab

Søsterens udestående med Skat blev efterfølgende overført til A/S Fryco, som er ejet af Sonnich Fryland og døtrene Mette og Marie.

Sagen mod Fryland-familien indgår i en større gruppe sager, hvor multinationale selskaber har overført store summer i renter og udbytter skattefrit til udlandet. Skatteministeriet mener selskaberne har misbrugt lovgivningen, mens selskaberne mener, de har brugt en model, som de danske politikere selv havde inviteret dem til at bruge.

Efter en årrække med tomgang i de juridisk meget komplekse sager afgjorde EU-domstolen i 2019 en række principielle spørgsmål i sagerne. Afgørelsen talte til de danske myndigheders fordel, og Skatteministeriet har vundet syv ud af otte sager, efter at sagerne i år er blevet genoptaget ved de danske domstole.

Trods de mange udfald til myndighedernes fordel, så tror Fryland-familien dog stadig på sejr.

Læs det, der står i regnskabet. Jeg har ikke yderligere.

Henrik Møgelmose, bestyrelsesformand, A/S Fryco

Skat har bl.a. vundet sager mod fem kapitalfonde, der tidligere ejede TDC, den japanske medicinalkoncern Takeda og den hollandske søtransportkoncern Heerema. Samlet har Skat fået medhold i skattekrav for over 2 mia. kr. Sagerne ventes at blive endeligt afgjort i Højesteret.

Sonnich Fryland og Mette Kalmanson geninvesterede en del af deres formue i Ferrosan, da Altor tog over i 2005. I deres fælles selskab, Idosan, bogførte søskendeparret i 2011 en ny gevinst på 580 mio. kr., da medicinalkæmpen Pfizer købte Ferrosan.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.