Erhverv

Selected Car Leasing rammer milliardmilepæl

Til trods for et usikkert og udfordrende år for bilbranchen, er Selected Car Leasing alligevel braget igennem med sin første milliardomsætning.

Artiklens øverste billede
Selected Car Leasing specialiserer sig i sports- og luksusbiler. Foto: PR.

Det var nogle væsentligt højere tal, der tonede frem på papiret, end ledelsen hos Selected Car Leasing havde turde håbe på, da man bladrede igennem regnskabet for 2020/2021.

Den fremadstormende bilforretning har nemlig netop rundet milliardmilepælen i omsætning.

Det fortæller Ulrik Larsen, der er adm. direktør hos Selected Car Leasing.

»Spoler vi tiden et år tilbage, så var det lige på kanten af coronakrisen, og på det tidspunkt var det lidt usikkert, hvad der ville ske. Krisen gjorde det svært at få biler hjem, hvilket er en vigtig del af vores forretning, så det var meget uvist, hvordan vi ville klare året. Vi havde i hvert fald bestemt ikke troet, at det ville gå så godt, som det er gjort,« siger han.

Ud over at have omsat for knap 1,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 87 pct. fra forrige regnskabsår, så har leasingselskabet også genereret en bundlinje på 20 mio. kr. mod 9,5 mio. kr. i 2020/2021.

Lige knap halvdelen af væksten har været organisk, understreger Ulrik Larsen, men foruden den organiske vækst har rekordresultatet i høj grad også været drevet af en stadigt stigende interesse for bl.a. brugte biler.

Det seneste års udfordringer med forsyningskæder har jo i dén grad ramt bilbranchen. Hvordan er I kommet omkring det?

»Det har vi bl.a. gjort med vores opkøb af Holden Car Group i Flensborg. Gruppen har eksisteret i mange år og har et godt netværk i både det tyske, franske og italienske marked, og med opkøbet kommer vi så ind i første række og bliver tilbudt de rigtige biler,« siger Ulrik Larsen og tilføjer:

»Det er en af de ting, vi har haft stor succes med i det forgangne år. Vi har været i stand til at have de rigtige biler på lager.«

Hvad ser du som den største udfordring for branchen fremadrettet?

»På den semi-korte bane er det stadig sourcing af biler. Det er svært at spå om, hvordan det udvikler sig det næste stykke tid, men én ting er sikkert - der bliver mangel på nye biler. Og det flytter jo fokus over mod de brugte biler.«

Til Selected Car Leasings held, har brugte biler gennem mange år været et forretningsområde, som man har fokuseret på, og derfor har man allerede det nødvendige netværk til at få netop disse biler hjem.

Ulrik Larsen er adm. direktør i Selected Car Leasing. Foto: PR.

Selected Car Leasing er en del af Selected Car Group, der er ejet af familien Østergaard-Nielsen, som blev milliardærer gennem olie- og shippingkoncernen USTC. Indtil slutningen af maj har koncernen været anført af mangemilliardær og erhvervsmand Torben Østergaard-Nielsen, som nu har overladt topposten til sin datter.

Selected Car Group specialiserer sig i premium-biler som f.eks. McLaren, Aston Martin og Ferrari. Tidligere på året annoncerede gruppen en fusion med Lars Larsen Group-ejede Solid Leasing, som opererer inden for samme segment.

Og med den nye fusion forventer Ulrik Larsen endnu et godt regnskab i 2022/2023 - men stadig med en vis usikkerhed.

»Det samlede tal for gruppen vil også blive rigtig rigtig godt næste år, men der er ingen tvivl om, at den ulykkelige situation i Ukraine betyder noget for vores forretning, så vi står lidt på samme måde og kigger ind i det år, der kommer, som vi gjorde sidste år,« afslutter han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.