Erhverv

Dansk havvind skal femdobles på otte år: Regeringen vil sætte grøn strøm til fremtidens brændstof

Med et nyt udspil vil regeringen bygge yderligere 4 gigawatt havvind inden 2030. Det er en afgørende brik i kampen om at skabe et nyt grønt erhvervseventyr inden for fremtidens brændstoffer til skibe, fly og lastbiler.

Artiklens øverste billede
Klimaminister Dan Jørgensen vil sætte fuld fart på udbygningen af havvindmøller for at få nok grøn strøm til at producere fremtidens brændstoffer til fly, skibe og lastbiler. Illustration: Anders Thykier

Regeringen skruer nu op for klimaambitionerne med et udspil, der skal femdoble produktionen af havvindmøllestrøm inden 2030. Det skal sikre, at der produceres nok grøn strøm til at bane vej for et nyt grønt erhvervseventyr inden for produktion af fremtidens brændstoffer til fly, skibe og lastbiler.

»Vi er nødt til at tage alvorligt, at der er store klimaudfordringer, vi ikke har løst. Vi har ikke løst udfordringen med den tunge transport med fly og med skibe. Hvis ikke vi går forrest med at udvikle teknologierne, så tror jeg ikke, at vi når vores klimamål,« siger klimaminister Dan Jørgensen i et eksklusivt interview med Finans.

Fremtidens flydende grønne brændstoffer under fællesbetegnelsen Power-to-X (PtX) er en af tidens mest hypede klimaløsninger på den globale scene, men det kræver enorme mængder grøn strøm at producere de klimavenlige brændstoffer.

Derfor vil regeringen ifølge et forhandlingsudspil til Folketingets øvrige partier bygge havvindmøller i et hidtil uset tempo frem mod 2030.

I forvejen er der truffet beslutninger om at udbygge havvind fra de nuværende 2,3 gigawatt (GW) til 8,9 GW i 2030.

I forbindelse med udspillet ”Danmark kan mere II” og den store Nordsøaftale med Tyskland, Holland og Belgien meddelte regeringen, at den ville undersøge muligheden for at bygge yderligere 1-4 GW inden 2030. Nu lægger man sig fast på at udbyde 4 GW under forudsætning af, at det ikke kræver statsstøtte.

På nuværende tidspunkt har man indgået konkrete aftaler om 1,4 GW. For de øvrige 9,2 GW mangler man både at finde placeringer og lave udbud.

»Derfor handler det også om at få rykket nu. Allerede inden sommerferien satser vi på at sætte gang i forundersøgelserne (af relevante havområder, red.), som gør, at det er muligt at nå inden 2030,« siger Dan Jørgensen, der samtidig lægger an til at benytte helt nye og fleksible udbudsmodeller.

Når ministeren trykker på turboknappen, er det både for at kunne indfri de danske klimamål og gøre Danmark og Europa fri af Putins gas og olie. Men det handler også om erhvervspolitik.

»Der er rigtig mange arbejdspladser og rigtig meget vækst i det her – også i dele af landet, hvor vi rigtig gerne vil have arbejdspladserne,« siger Dan Jørgensen.

PtX er blevet udpeget til et potentielt vindeventyr 2.0 med tunge danske spillere som Ørsted, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), Mærsk og Topsoe (tidligere Haldor Topsøe) i førertrøjen.

Men de danske selskaber får kamp til stregen i et hæsblæsende internationalt kapløb inden for PtX, hvor lande som Tyskland og Frankrig kaster om sig med støttekroner.

»Konkurrencen om at være førende på det her er meget hårdere, end den har været på havvind. Men man skal bare huske på, at det hænger sammen. Et land som Tyskland kan jo simpelthen ikke lave deres omstilling uden at få gang i produktionen af grøn brint (et forstadie til Power-to-X, red.), men de er til gengæld udfordret på den vedvarende energi. Så der er ingen tvivl om, at vi har en rigtig god mulighed for at blive blandt de bedste på det her,« siger Dan Jørgensen.

Planerne vækker da også stor begejstring blandt to centrale selskaber inden for havvindmøller og PtX.

»Vi er meget begejstrede for regeringens ambitiøse og holistiske tilgang til at udnytte Danmarks exceptionelle havvindressourcer. Ved at sikre yderligere 4 GW havvindsudbygning inden 2030 og indtænke sammenkoblingen med PtX, lægger Danmark sig endnu engang forrest i feltet af lande med grønne ambitioner,« siger Ulrik Stridbæk, der er chef for energiøkonomi i Ørsted.

Han anbefaler, at de kommende havvindmølleparker udbydes så snart som muligt. Og gerne på én gang for at fastholde momentum.

Ifølge CIP, der er en af verdens største grønne kapitalforvaltere, kan man både spare tid og få bedre projekter, hvis politikerne overlader styringen til de kommercielle aktører. F.eks. står CIP klar til at bygge en rendyrket brintø 300 kilometer ude i Nordsøen uden en krone i statsstøtte, hvis ellers politikerne stiller areal til rådighed.

»Det er virkelig godt, at de politiske ambitioner i øjeblikket er klart for opadgående. De 4 GW rammer ind i et behov, der er helt åbenlyst, men jeg synes jo også, at man hurtigst muligt skal træffe beslutning om, hvad der kommer bagefter,« siger Thomas Dalsgaard, partner i CIP.

En ny analyse fra Danske Rederier og Green Power Danmark konkluderer, at 4 GW ekstra havvind er et minimum inden 2030. Selv om man når en samlet kapacitet på 12,9 GW, rækker det nemlig kun til at sikre, at der er grøn strøm nok til f.eks. brint, e-ammoniak og e-metanol til den hjemlige skibsfart og skibe, der tanker brændstof i Danmark.

Skal der også eksporteres grønne brændstoffer, kræver det en markant udbygning med havvind på den anden side af 2030, lyder meldingen fra de to organisationer.

Dan Jørgensen påpeger, at man får rigelig travlt med at femdoble kapaciteten inden 2030, men han er klar på at indlede diskussionen om de havvindmølleparker og energiøer, der efter alt at dømme skal søsættes efter 2030.

»Det er noget, vi skal have analyseret til bunds i en dialog med industrien. Og her er det jo et kæmpe privilegie, at vi har danske aktører, som er blandt de førende i verden, og som tilsyneladende også er med på at tage en del af den risiko, der følger med, når man vil være frontrunner,« siger Dan Jørgensen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.