Slagtilbud til regeringen: Gigantisk dansk brintprojekt kan stå klar i 2030 uden en krone i statsstøtte

Blækket er dårligt tørt på den historiske Esbjerg-erklæring om at 10-doble havvind i Nordsøen, før en af verdens største grønne kapitalforvaltere melder sig på banen med et slagtilbud til den danske regering.

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er klar med et koncept for, hvordan man allerede nu kan sætte gang i endnu en dansk energiø på 10 gigawatt (GW), der vil kunne stå klar i 2030.

Den kunstige ø skal placeres på Dogger Banke ca. 300 kilometer ude i Nordsøen, hvor der er ideelle forhold til havvind. Her vil CIP omdanne strømmen til grøn brint, som skal bruges til at erstatte olie og gas til fly, skibe, lastbiler og den tunge industri.

»Hvis Danmark kan komme til at forsyne store dele af Europa med grøn brint, er det jo noget, som kan sikre arbejdspladser og velstand til Danmark i generationer,« siger Thomas Dalsgaard, partner i CIP.

Det kræver til gengæld, at man finder i nærheden af 200 mia. kr., som det formentlig kommer til at koste at bygge et projekt af den størrelse. 

Den gode nyhed er, at det ikke er noget, politikerne behøver at bekymre sig om. 

Ifølge Thomas Dalsgaard er efterspørgslen efter den grønne brint så stor, at private investorer vil kunne påtage sig hele risikoen på projektet, uden regeringen behøver at spæde til med statsstøtte eller garantier.

»Det, vi oplever i markedet, er, at der vil være en stor betalingsvilje for den grønne brint, som gør, at det kan hænge sammen uden støtte. Vi mener, at det er de private aktører, som skal tage risikoen for at opføre projektet og finde aftagere rundt omkring i Europa,« siger Thomas Dalsgaard.

Forslaget om en energiø 2.0 kommer i kølvandet på onsdagens topmøde i Esbjerg, hvor regeringslederne fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien underskrev erklæringen om at udbygge havvindkapaciteten i Nordsøen til 150 GW i 2050, hvoraf Danmark vil byde ind med 35 GW.

Thomas Dalsgaard roser politikernes ambitioner og forsikrer, at CIP står klar til at føre ambitionerne ud i livet. 

Kapitalforvalteren er allerede dybt involveret i den første danske energiø i Nordsøen, hvor CIP danner konsortium med pensionsselskaberne PFA og PensionDanmark samt energiselskabet Andel. 

Og da brintøen på Dogger Banke bygger på mange af de samme teknologier og metoder, kan det gå hurtigt, hvis politikerne søsætter ideen.

»Vi er klar i startboksen. Vi har en masse penge fra interesserede investorer. Vi har entreprenører, der kan bygge øen. Og vi har et projektteam, der kan løfte opgaven. Det vil andre aktører også have, så politikerne skal bare give os et godt signal at løbe efter,« siger Thomas Dalsgaard.

Ligesom ved første energiø vil CIP bygge en kunstig ø, som omringes af en masse store havvindmøller. Men i stedet for at sende strømmen i land for at forsyne elbiler og varmepumper, skal al strømmen - eller i hvert fald langt det meste - omdannes til brint på store såkaldte elektrolyseanlæg, der er placeret på øen.

Den teknologi kræver ferskvand, og derfor påtænker CIP at bruge overskudsvarmen fra elektrolyse-anlæggene til at drive store anlæg, som kan afsalte havvandet.

Jacob Østergaard er professor på DTU, hvor han forsker i fremtidens energisystem med bl.a. energiøer og grøn brint.

Han kan ikke vurdere, om CIP’s samlede forretningsmodel hænger sammen, men han er ikke i tvivl om, at der vil komme en efterspørgsel efter grøn brint, og ideen om at producere brinten på øen i Nordsøen giver ifølge professoren rigtig god mening.

»Det er væsentlig billigere at transportere brint, end det er transportere elektricitet. Derfor gælder det om at placere elektrolyseproduktionen så tæt på vindmøllerne som muligt. Det har vi faktisk lavet analyser af, og de viser, at det er billigst at lægge brintproduktionen på energiøerne,« siger han.

Inden for vedvarende energi vil der være tale om et gigantisk projekt. Men i olie- og gasindustrien er man vant til at operere med projekter i den størrelse, og Thomas Dalsgaard fra CIP mener derfor også, at de store olieselskaber skal spille en central rolle. Både i forhold til viden og finansiering.

»Dette er afløseren for olie og gas. Man kan simpelthen lave et grønt gasprodukt ude i Nordsøen til at afløse det sorte gasprodukt fra Nordsøen. Det er også det, der gør, at de store olieselskaber er meget interesserede i at arbejde med disse ting,« siger han og tilføjer:

»De olieselskaber, som er vant til at være derude, bliver heller ikke vildt forskrækket over et trecifret milliardbeløb. Det er de vant til. Og de investorer, som vi repræsenterer, er også vant til at investere meget store milliardbeløb. Men selvfølgelig vil man skulle gå ind og lave konsortier, så der er flere om at dele risikoen,« siger Thomas Dalsgaard.

Samme dag som de fire statsledere underskrev Esbjerg-erklæringen på den vindblæste vestkyst, fremlagde EU-Kommisionens formand, Ursula von der Leyen, planen for, hvordan EU hurtigst muligt skal blive uafhængig af russisk olie og gas.

Her spiller havvind og grøn brint en helt central rolle, og ifølge Thomas Dalsgaard vil energiøen ved Dogger Banke kunne begynde at forsyne Europa allerede inden 2030. 

Det er vel at mærke tre år tidligere, end man planlægger at være færdig med første etape af den første danske energiø i Nordsøen.

»Hvis man kommer i gang med det samme, vil øen kunne stå klar i slutningen af 2020’erne,« siger Thomas Dalsgaard.

Betyder det, at den kan overhale den første energiø indenom? 

»Nu er der tale om to helt forskellige projekter, så jeg ser det ikke som et kapløb. Men ja, det vil godt kunne lade sig gøre,« siger han.

Det kræver dog, at politikerne slipper tøjlerne og lader de private aktører styre en langt større del af udviklingsprocessen.

»Da brint er en vare, der kan produceres alle mulige steder og handles på forskellige energimarkeder, er det jo ikke kritisk infrastruktur for Danmark på samme måde som den første energiø i Nordsøen. Derfor er det vores anbefaling, at staten ikke skal eje majoriteten af øen, som de skal med den første energiø. Det betyder også, at staten kan tage en mere tilbagetrukken rolle,« siger Thomas Dalsgaard.

CIP foreslår en koncessionsmodel, som man f.eks. har haft succes med i England. På den måde udbyder staten retten til at udvikle et bestemt område over en periode. Det giver f.eks. mulighed for at bygge øen, vindmøllerne og infrastrukturen i en sammenhængende sekvens, hvorved man både kan spare penge og tid.

»Statens interesser skal selvfølgelig sikres. Det kan f.eks. ske ved, at de private aktører betaler for adgangen til et bestemt område, ligesom man også kan lave aftaler om, at staten får andel i upsiden, hvis det viser sig at gå rigtig godt,« siger han.

Klimaminister Dan Jørgensen er begejstret for at se, at dansk erhvervsliv rykker på de enorme erhvervsmuligheder, der er åbnet op for med onsdagens aftale. Han ønsker dog ikke at tage stilling til det konkrete forslag fra CIP på nuværende tidspunkt.

»Vi skrev historie i Esbjerg i onsdags, da vi indgik aftaler med nabolande om at forfølge realisering af mindst 150 GW havvind, nye energiøer og samarbejde om brint. Markedsaktørerne var med i Esbjerg, og jeg er glad for at se, at vigtige aktører også er klar til at bidrage og hører gerne mere om deres konkrete ideer,« svarer Dan Jørgensen i en mail.

Ud over planerne for energiøer i den danske del af Nordsøen, er CIP også i gang med at undersøge mulighederne for at bygge en energiø i den tyske del af Nordsøen. Det sker i samspil med tyske Allianz Investment Management.