Danske virksomheder har formuer låst i Rusland

Danske virksomheder har formuer til gode i Rusland, som det er umuligt at få hjem.

Som følge af de europæiske sanktioner har bankerne lukket for overførsler fra Rusland og Belarus, og det har fastlåst store danske tilgodehavender hos russiske kunder.

»Vi har et beløb stående, som venter på at blive sendt til os, men vi kan bare ikke modtage det. Vi møder muren, selv om vi er helt åbne omkring, hvor pengene stammer fra,« siger Niels Josefsen, adm. direktør i det danske rederi Lauritzen Bulkers, som sejler med tørlastvarer som korn, stål og kul.

Lauritzen Bulkers har ca. 1,7 mio. kr. til gode fra en opgave, der blev løst for en russisk kunde før krigen. Kunden vil gerne betale regningen igennem en ikke-sanktioneret bank i Rusland, men Lauritzens danske bank vil ikke bekræfte, at de vil tage imod pengene.

»Vi har en kunde, som gerne vil betale de penge, han skylder os, men vi kan ikke få dem hjem, fordi bankerne ikke vil røre dem. Vi har forsøgt ad forskellige veje, men det kan ikke lade sig gøre,« siger Niels Josefsen.

Lene Bryde, adm. direktør i Aco Funki, der sælger landbrugsudstyr, har 1,5 mio. kr. til gode hos en russisk kunde.

»Det er de danske banker, der gør noget ud over, hvad man sanktionerer, fordi de ikke vil have bøvlet med hverken at modtage eller betale til Rusland eller Belarus. Det giver danske virksomheder et kæmpe problem,« siger Lene Bryde.

Sanktionerne omfatter en række helt eller delvist statsejede banker. En del private banker er ikke dog sanktioneret, men ifølge virksomhederne nægter deres danske banker at gennemføre nogen former for transaktioner med Rusland og Belarus.

»Vi skal finansiere det, vi ikke får ind, indtil vi finder en løsning. Så det tager vores cash flow og vores muligheder. Vi er uskyldige i det her,« siger Lene Bryde.

Jesper Gjelstrup, adm. direktør i United Group Manufacturing, der sælger produkter til kæledyr, har ligeledes et tilgodehavende på 100.000 kr. hos en mangeårig kunde i Rusland.

»Da kunden skulle betale det sidste, har nogle banker lukket ned overnight og meddeler, at man hverken vil føre penge til eller modtage penge fra Rusland. Det får vi at vide en morgen, og der er bare lukket og slukket,« siger Jesper Gjelstrup.

Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, påpeger, at bankerne har en vigtig opgave med at sikre, at sanktionerne ikke bliver omgået.

»Sanktionerne rummer en lang række kriterier, som skal opfyldes, hvilket bankerne gør sig store anstrengelser for at leve op til. Det kan give tilfælde, hvor det kan være svært at gennemføre overførsler,« oplyser Finans Danmarks juridiske direktør, Kjeld Gosvig-Jensen, i en mail til Finans.

Nordea afviser alle transaktioner med Rusland.

»Det gælder alle transaktioner, og det gælder også i de tilfælde, hvor vi er korrespondentbank (håndtering af overførsler for andre banker, red.). Det skyldes, at der i Nordea er taget en beslutning om ikke at modtage penge fra Rusland ud fra en risikobetragtning,« oplyser Nordea via sin presseafdeling.

Dansk Industri får i øjeblikket mange henvendelser fra virksomheder, der ikke kan få deres penge hjem fra Rusland. Bankerne er nervøse for at komme i strid med sanktionerne, og derfor bliver også ikke-sanktionerede banker blokeret, lyder det.

Ifølge DI er løsningen, at Erhvervsstyrelsen udstyrer virksomhederne med et dokument der bekræfter, at transaktionen er i orden. Det er en ordning, der ifølge DI allerede benyttes i Tyskland.

»Vi vil gerne have, at myndighederne siger ja eller nej til, om en given transaktion er ok. Det er det, der kan give den sikkerhed og ro, som bankerne har behov for for at kunne gennemføre transaktionen,« siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i DI.

Det er vel lidt af et researcharbejde, man kaster myndighederne ud i?

»Ja, det kan du sige. Men man har foranstaltet de her sanktioner, som vi bakker fuldstændig op om. Så må man også medvirke til at skabe den nødvendige klarhed for virksomhederne om, hvad de må og ikke må,« siger Peter Bay Kirkegaard.

Erhvervsstyrelsen har foreløbig ikke påtaget sig opgaven med at blåstemple pengeoverførsler.

»Det er virksomhedernes eget ansvar at overholde sanktionerne, og Erhvervsstyrelsen har ikke hjemmel til at gå ind i konkrete forhold mellem virksomheder og deres bankforbindelser,« oplyser Erhvervsstyrelsens pressechef, Søren Møller Nielsen, i en mail til Finans.

Jesper Gjelstrup fra United Group Manufacturing mener, indefrysningen af danske tilgodehavender i Rusland modarbejder ønskerne om at straffe Rusland og hjælpe ukrainerne.

»Det, at man har pengene stående i Rusland, det er da det dummeste rent sanktionsmæssigt. Hvis man skal tænke i, om de har likviditet og udenlandsk valuta, er det da bare at hive alle de penge ud af det land, man kan komme afsted med,« siger Jesper Gjelstrup.