Erhverv

Tæt tåge får markedet for virksomhedshandler til at bremse op

Der har været godt gang i handlen med virksomheder i årets første seks måneder. Til gengæld er der bred enighed blandt markedsaktørerne om, at den voldsomme uro på de globale markeder nu får aktiviteten til at bremse op.

Artiklens øverste billede
»Der er masser af kapital derude, men ingen vil købe på toppen. Folk er påpasselige med at forsøge at vurdere risikobilledet,« siger Kasper Dichow er chef for Nordeas Corporate Finance-afdeling. Foto: Charlotte de la Fuente

De seneste uger har budt på heftig aktivitet på markedet for virksomhedshandler, men usikkerheden på de globale markeder sætter snart en stopper for den gode stemning.

Det vurderer en række aktører på markedet for opkøb og fusioner – også kaldet M&A – som Finans har talt med.

»Diskussionen om recession og stigende renter påvirker klart M&A-markedet,« siger Kasper Dichow, chef for Nordeas corporate finance-afdeling.

Tal fra Nordic Knowledge Partners, som følger og analyserer køb og salg af virksomheder, viser, at der i alt er lukket 249 transaktioner, hvor prisen var over 100 mio. kr. i de første seks måneder af 2022.

Det er et fald fra det rekordhøje aktivitetsniveau i første halvår af 2021, hvor 315 virksomhedshandler havde et prisskilt på over 100 mio. kr. Til gengæld ligger niveauet i første halvår af 2022 noget højere end samme periode i både 2019 og 2020.

Nordic Knowledge Partners har lavet en oversigt over alle handler med en pris over 100 mio. kr. indgået det seneste halve år. Her finder man virksomheder som børnebrandet Konges Sløjd, Handelsbankens danske aktiviteter og softwarefirmaet Logimatic.

Køberne på listen er både institutionelle, private pengetanke og ikke mindst kapitalfonde, som ikke har haft problemer med at rejse penge det seneste år.

»Man skal tænke på, at de ting, der bliver annonceret nu, har været i gang i det seneste halvår. Og der er en del, der er blevet sat på pause pga. de makroøkonomiske udsigter og særligt efter angrebet på Ukraine,« siger Kasper Dichow.

Det seneste år er virksomheder blevet handlet til tårnhøje priser, og det er blandt andet en tilpasning af priserne, der har forsinket transaktionerne.

»Aktiemarkedet har sat sig, og det er altid sådan, at ved indgangen til et skifte i renteniveau og det økonomiske risikobillede går der et stykke tid, før køber og sælger får kalibreret deres forventninger til priser,« lyder det fra Kasper Dichow.

Ifølge Søren Johansen, ledende partner i den svenske kapitalfond Altor Equity, er det et positivt tegn, at der det seneste halve år har været gang i virksomhedshandler på trods af den globale uro.

Men han forventer også, at den globale usikkerhed vil påvirke markedet, og at planlagte handler kan blive udskudt et kvartal eller to, indtil man ved, hvilken vej tingene går.

»Når man skal værdisætte en virksomhed lige nu, så er der meget usikkerhed om den fremtidige indtjening. Det kan godt få betydning for, om man overhovedet vil byde, og hvis man gør, så skal man have en risikopræmie, der tager højde for den usikkerhed,« siger han.

Den økonomiske nedtur kan ifølge adm. direktør og stifter af Nordic Knowledge Partners Andreas von Buchwald resultere i, at færre store virksomheder bliver handlet.

»Til gengæld vil vi nok se flere mindre virksomheder blive handlet,« siger han og forklarer, at mindre virksomheder typisk opererer i nichemarkeder, som er lidt mindre følsomme over for konjunkturudsving. Samtidig skal der typisk ikke bruges så meget gældsfinansiering hos køberne.

Mens aktiviteten på markedet for virksomhedshandler generelt forventes at falde, bliver børsintroduktioner helt fejet af bordet eller i hvert fald udskudt, mener Finans’ kilder.

Ifølge Andreas von Buchwald er der allerede eksempler på denne tendens. Han peger på it-selskaberne Conscia, som er ejet af kapitalfonden Nordic Capital, og EG, der er ejet af Francisco Partners, som eksempler. Begge virksomheder kørte dual track-processer, hvor ejeren både afsøger mulighed for en børsnotering og et almindeligt salg som exitmulighed, i foråret, men nu er børsplanerne lagt på is.

Klaus Thune, der leder det nordiske marked for finansielle transaktioner i det globale finanshus JPMorgan, påpeger også den store usikkerhed, der er opstået for virksomheder med børsplaner. Thune kalder markedet for børsnoteringer for »skyet.«

»Vi arbejder på flere børsnoteringer, men om de kommer på markedet, afhænger selvfølgelig af, hvordan tingene udvikler sig. Og vi vil råde virksomheder til at udsætte børsnoteringer, indtil vi ser en vis stabilisering og forbedring af aktierne,« skriver Klaus Thune i en e-mail til Finans.

Kasper Dichow fra Nordea påpeger, at volatilitet eller store udsving på markederne er noget af det værste for en børsintroduktion.

»Det er svært at gå i markedet med et selskab, når der er udsving på 3-4-5 pct. fra dag til dag. Så er det næsten umuligt for investorerne at binde sig,« siger han og tilføjer:

»Verden er nok ikke faldet helt til ro efter sommeren, men jeg håber, vi går ind i en periode, hvor man kan få handler på børsmarkedet til at ske.«

Kim Gulstad, adm. direktør i Kirk Kapital, der er pengetank for Lego-arvingerne fra Kirk Johansen-familien, anerkender, at den globale usikkerhed vil påvirke markedet for virksomhedshandler. Men han fornemmer fortsat »pæn aktivitet.«

»Bankerne justerer løbende renter og priser efter, hvad de nu synes. Men der er ikke noget dramatisk skifte i negativ retning fra deres side,« siger han.

Med global usikkerhed søger pengene mod sektorer, som er mindre konjunkturfølsomme. Det gælder først og fremmest health care og it-branchen, som er de brancher, hvor flest virksomheder har skiftet ejere i løbet af årets første seks måneder.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.