Erhverv

Plakatselskabet Dialægt/citatplakat er blevet solgt

Selskaberne Dialægt og Citatplakat slog pjalterne sammen, efter begge virksomheder uafhængigt af hinanden havde deltaget i DR-programmet "Løvens Hule".

Artiklens øverste billede
Nikolaj Lykke Viborg og Andreas Helbo stiftede i 2015 virksomheden Dialægt, der siden er blevet lagt sammen med selskabet Citatplakat. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Den fremadstormende plakatvirksomhed Dialægt/citatplakat er blevet solgt for et hemmeligholdt millionbeløb.

Selskabet blev til gennem en fusion af selskaberne Dialægt og Citatplakat, efter Jesper Buch og Jan Lehrmann i 2020 købte sig ind Citatplakat gennem DR-programmet ”Løvens Hule”. Selskabet havde så mange ligheder med plakatvirksomheden Dialægt, som de to investorer året forinden havde kastet 1,2 mio kr. efter, at de gik ind i Citatplakat på betingelse af en fusion.

Men nu er både stiftere og investorer fortid i det sammensatte plakatselskab. Det fremgår af cvr-registeret.

Parterne bekræfter handlen overfor Finans. Ingen af dem vil dog oplyse den nøjagtige pris for handlen.

»Da vi startede havde vi ingen anelse om, at selskabet ville blive så stort, som det er blevet. Samlet har vi solgt plakater i Danmark for over 60 mio. kr. og været i gang i syv år, og siden fusionen har vi haft salg for øje. Vi har allesammen brug for luftforandring og for at lade nye kræfter komme, når den rette køber og det rigtige tidspunkt opstod,« siger Nikolaj Viborg Lykke.

Han stiftede Dialægt i 2015 med studiekammeraten Andreas Helbo. Det skete med hver 3.000 kr. på lommen, mens de to kammerater var i gang med deres kandidatstudie som astrofysikere.

Ifølge medejeren var alle i ejerkredsen enige om, at virksomheden skulle på nye hænder.

Jesper Buch bekræfter handlen overfor Finans, men han har ikke yderligere kommentarer. Han skriver dog, at der ifølge ham er der tale om en »lille handel«. Jan Lehrmann er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Køberne af Dialægt/citatplakat er Danni Wegner og Kevin Agerholm. De overtager den sammensatte plakatvirksomhed gennem deres fælles selskab Novictus, som indtil nu har Dialægt/citatplakat som kunder.

Selskabet har eksisteret i snart fem år og håndterer ordrer for kunstnere og hjælper dem med alt fra indramning til hjemmesider og marketing. Det frigiver tid til kunsterne, der kan fokusere på at designe nye plakater, og nu skal grundlæggerne altså også stå i spidsen for Dialægt/citatplakat.

»Vi har tidligere opkøbt lignende selskaber, men ikke i den her størrelse. Gennem vores samarbejde har vi været i dialog med stifterne i lang tid. Vi blev gjort opmærksomme på, at de gerne ville sælge, hvilket vi var meget interesserede i, da det kan være med til at udvide vores B2B-kunders efterspørgsel, og samtidig er det også vores største konkurrent på det danske marked,« siger Danni Wegner.

Han fortæller, at Novictus med handlen overtager Dialægt/citatplakats medarbejdere og vil drive virksomheden som hidtil.

»Samtidig vil vi udvide med nogle af de koncepter og muligheder, vi har i vores nuværende setup. Vi vokser internationalt i øjeblikket og ser mange muligheder for at få Dialægt/citatplakat med i den proces,« siger Danni Wegner.

Novictus tjente 3,7 mio. kr. efter skat i 2021.

Året inden lød overskuddet på 1,3 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.