Erhverv

Efter to år med flaskehalse og høje priser: Detailkæmper kan skimte enden på omfattende transportkaos

Det begynder så småt at blive nemmere og billigere at få varer hjem. Det fortæller virksomheder som Jysk, DK Company og B&O efter snart to år med koks i forsyningskæden.

Artiklens øverste billede
Den store detailkæde Jysk, som er en del af Lars Larsen Group, har fået nemmere ved at få varer hjem til tiden. Foto: Sebastian Buur Gunvald

Danske detailkæder har kæmpet med flaskehalse og høje priser i snart to år, men nu kan de efterhånden skimte lyset for enden af tunnelen.

Flere af landets største butikskæder vurderer, at problemerne med lange leveringstider og dyr søtransport er ved at være ovre.

»Vi kan mærke, at flaskehalsene begynder at lette lidt. Vi oplever ikke længere de store problemer med at få de varer hjem, som vi har brug for, og både vores butikker og lagre er fyldt godt op,« siger Martin Fyn Aamand, midlertidig kommunikationschef i Jysk.

Modekoncernen DK Company, som bl.a. står for tøjmærkerne Inwear, Martinique og Gestuz, oplever også, at det er blevet lidt nemmere at få fragtet varer ombord på containerskibe.

»Det er bedringer på vej. Vi synes, det er på vej tilbage til et fornuftigt niveau. Vi er ikke helt i mål endnu, og det tager tid at få løst sådan en knude, men vi er på vej,« siger ejer og adm. direktør Jens Poulsen.

Propperne i den globale forsyningskæde opstod tidligt i pandemien, men tog for alvor fart i løbet af 2021.

Her blev netværket belastet af en næsten umættelig købelyst hos amerikanerne, som sendte en flodbølge af skibe fra Kina mod USA. Men der var hverken nok hænder eller plads i havnene til at tage imod de mange fladskærme, haveredskaber og løbesko, og derfor opstod der lange køer af skibe, der ventede på at komme af med deres last.

Da problemerne var værst i efteråret 2021, lå op mod 100 skibe ud for havnene på vestkysten i USA. Sidenhen har trafikpropperne også forplantet sig til USA’s østkyst og Europa.

På det seneste har løbsk inflation og høje renter imidlertid taget toppen af forbruget, og det har givet havnene luft til at nedarbejde lidt af puklen.

»Når alting bliver dyrere, sætter det en grænse for, hvor meget folk kan købe. Det har løsnet flaskehalsene og sat sig i priserne på containerfragt, som er faldet i længere tid på de store ruter,« siger Peter Sand, chefanalytiker hos konsulentvirksomheden Xeneta, som rådgiver sine kunder om søfragt.

Siden årsskiftet er prisen for at få sejlet en container fra Asien til Nordeuropa faldet drastisk. Prisen er dykket til ca. 70.000 kr. fra omkring 100.000 kr. per container, da markedet toppede i januar 2022.

Der er dog stadig tale om meget høje priser, når man sammenligner med tiden før pandemien. Så sent som i marts 2020 kostede det kun lidt over 11.000 kr. at hente en container hjem på samme rute, viser tal fra Xeneta.

Elektronikkoncernen Bang & Olufsen har tidligere fortalt, at problemerne med at skaffe varer på grund af flaskehalse, nedlukninger i Kina og krigen i Ukraine har givet en ekstraregning i omegnen af 200 mio. kr.

Men nu oplever selskabet også, at tingene glider lidt lettere.

»Generelt ser vi begyndende tegn på, at tingene er ved at stabilisere sig. Dog er fragtpriserne stadig på et højt niveau sammenlignet med før corona. Nedlukninger i Asien er også stadig en udfordring, og det er svært at forudsige, hvordan det udvikler sig de kommende måneder,« siger finansdirektør Nikolaj Wendelboe.

Jysk, som er til stede i 48 lande, har også pakket krystalkuglen væk.

»Vi håber, at det fortsætter med at blive bedre resten af året, men vi er faktisk lidt holdt op med at spå om fremtiden efter coronakrisen. Det er en meget usikker verden, vi lever i, og vi må tage tingene lidt, som de kommer, og stole på vores forretningsmodel,« siger midlertidig kommunikationsdirektør Martin Fyn Aamand.

Der er flere greb, som virksomheder kan tage for at ruste sig mod fremtidige chok til forsyningskæden. Et af dem er at opbygge større varelagre, så der er noget at tære på, hvis tingene igen går skævt. Det er bl.a. strategien i elektronikkæden Elgiganten.

»Vi har satset i perioder, fordi det har handlet om at få varer nok, og vi vidste, at der var varer, der ikke kommer. Så på det punkt har vi taget risici i forhold til at købe større ind,« fortæller adm. direktør Peder Stedal.

Jysk forsøger desuden at gøre sig mindre afhængig af søtransport ved at finde nye leverandører tættere på hjemmemarkederne. Allerede inden pandemien indgik koncernen nye leverandøraftaler i Østeuropa.

»Det er kun blevet endnu mere aktuelt at komme tættere på kunderne efter krisen,« siger Martin Fyn Aamand.

Mens tingene er begyndt at bevæge sig i den rigtige retning, er der dog fortsat et stykke vej, før forsyningskæderne igen nærmer sig noget, der kunne minde om normalen fra før pandemien.

Skibene skal stadig vente uger på at komme i havn flere steder på den amerikanske østkyst, og rederierne har fortsat mere end almindeligt svært ved at overholde deres egne tidsplaner.

I juni ankom kun 40 pct. af containerskibene til tiden. Danske A.P. Møller-Mærsk klarede sig bedst, men var alligevel forsinket i mere end halvdelen af afgangene. Det viser en opgørelse fra Sea-Intelligence Consulting, som følger med i, om rederierne overholder deres tidsplaner.

Xeneta vurderer, at der vil gå op til mellem 12 og 15 måneder, før der er løsnet helt op for flaskehalsene.

»Det er ud fra en forudsætning om, at der ikke kommer nye forhindringer. Så længe der ikke gør det, så er vi måske ved at være der, hvor problemerne kan være løst helt om allerede et år,« siger chefanalytiker Peter Sand.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.