Erhverv

I 2020 var målet stabile tariffer: Nu udskriver Energinet historisk regning til 500.000 virksomheder

725 mio. kr. Det er ekstraregningen til erhvervslivet, når Energinet den 1. januar hæver eltarifferne til ny rekord. Men stigningen kunne have været endnu større, lyder det.

Artiklens øverste billede
Energinet giver bl.a. den grønne omstilling skylden for, at virksomheder og private elkunder næste år rammes af historisk høje statslige eltariffer. Foto: Bloomberg photo by Mikael Sjoberg

Energinet hæver fra næste år elkundernes betaling for drift og udvikling af Danmarks overordnede elnet til et historisk højt niveau. Et skridt, Energinet omtaler som en justering. Sammenlignet med 2019 – det seneste normalår – er der tale om et prishop på 75 pct.

For erhvervslivet, som står for størstedelen af Danmarks elforbrug, betyder stigningen nye økonomiske lussinger i en tid, hvor virksomhederne er hårdt mærket af de galopperende elpriser.

Regningen

Statslige Energinet, der har ansvaret for driften af det overordnede elnet i Danmark, har netop præsenteret eltarifferne for 2023, og tallene vækker næppe jubel i erhvervslivet.

Næste år skal landets elkunder, herunder især ca. 500.000 virksomheder, betale en afgift til Energinet på 14,30 øre for hver forbrugt kilowatt-time (kWh). I forhold til indeværende år er det en historisk stigning på 27 pct.

Sammenlignet med det seneste normalår, der i økonomisk sammenhæng ses som 2019, er der tale om en eksplosiv stigning på 75 pct. Erhvervslivet er Danmarks største elforbruger. Derfor har selv marginale udsving i Energinets eltariffer store konsekvenser.

Overføres de vedtagne 2023-tariffer på erhvervslivets fakturerede elforbrug i 2021, betyder stigningen, at virksomhederne i samlet flok skal betale ekstra 725 mio. kr. næste år til Energinet-kassen. I forhold til 2019 lander erhvervslivets ekstrabetaling på 1.450 mio. kr.

Virksomhederne

I en tid hvor virksomheder igen og igen kæmper med kWh-markedspriser på over 3 kr., kan en stigning i Energinets eltariffer fra 2022 til 2023 på godt 3 øre synes ubetydelig. Sådan bliver det næppe opfattet i Danmarks mest energiforbrugende virksomheder.

Da Energinet i september 2020 varslede en stigning i 2021-tarifferne på 16 pct., fik det erhvervslivets største organisationer på barrikaderne med en kras kritik af Energinet.

F.eks. kaldte Landbrug & Fødevarer stigningen for »stærkt problematisk«, mens DI efterlyste en mere »effektiv regulering« af Energinet, så erhvervslivet fremover undgik eksplosive stigninger. I 2020 lå Energinets kWh-tariffer på 9,89 øre. – 31 pct. lavere end næste års tarif.

Kritikken skyldes især, at tarifbetalingen er en udgift, som slår igennem direkte på virksomhedernes bundlinje. Samtidig er det en udgift, som er fuldstændig uden for virksomhedernes kontrol og påvirkning, lyder det. Derfor opleves Energinet-regningen mange steder som det rene gift for erhvervslivets konkurrenceevne på eksportmarkederne.

Med en 2023-betaling på 14,30 øre for hver forbrugt kWh vil erhvervslivet med afsæt i Energistyrelsens opgjorte 2021-elforbrug blive ramt af en samlet tarifbetaling på knap 3,4 mia. kr.

Løfterne

Det er langt fra første gang, at Energinet justerer på eltarifferne. Historisk er tarifferne enkelte år blevet sænket, men som oftest er de blevet hævet. Det har været trenden siden 2014, hvor eltarifferne i samlet flok løb op i 7,03 øre pr. kWh – under det halve af 2023-betalingen.

At den statsligt regulerede ørebetaling overhovedet vækker opsigt på direktionsgangene rundt om i Danmark, kan hænge sammen med, at den samlede regning løber op i et milliardbeløb.

Men først og fremmest er erhvervslivets utilfredshed blevet forklaret med, at Energinet igen og igen lover ét for så at gøre noget helt andet. Da Energinet i november 2019 annoncerede historisk høje eltariffer for 2020, var meldingen, at det trods alt gik mod bedre tider.

»Vores bedste vurdering lige nu er, at den vil være uændret eller svagt faldende de kommende tre år,« lød det om eltarifferne efter 2020.

Et år senere blev tarifferne igen ramt af en markant stigning. Det fik Søren Dupont Kristensen, adm. direktør i Energinet Elsystemansvar, til i Finans at erklære, at forventningen efter 2021-stigningen var, at »tarifferne i de kommende år stabiliserer sig på 2021-niveauet«.

Det holdt stik fra 2021 til 2022, hvor de rekordhøje eltariffer trådte vande, men nu stryger de så igen i vejret.

Energinet

I dag har Energinet ikke travlt med at lufte kontante forventninger til kommende års eltariffer. Til gengæld forklares næste års stigning især med den grønne omstilling af elnettet.

»Den væsentligste faktor er, at systemet skal omstilles, så strøm fra vind og sol i fremtiden skal erstatte olie, kul og naturgas. Og med krigen i Ukraine er omstillingen blevet speedet op. Mange sol- og vindanlæg, der bliver placeret langt væk fra forbrug, skal kobles på nettet og strømmen transporteres hen til forbrugerne,« udtaler Marie Budtz, afdelingsleder i Energinet, i forbindelse med præsentationen af 2023-tarifferne.

Det er langt fra første gang, at den grønne omstilling bliver trukket frem som årsagen til de stigende eltariffer.

Den grønne omstilling bærer dog kun en del af skylden for tarifstigningen, lyder det. Omkring halvdelen af stigningen – 1,5 øre pr. kWh - skyldes, at politikerne på Christiansborg har besluttet at ændre den økonomiske regulering, så Energinet fra den 1. januar skal opbygge en finansiel polstring, som har været unødvendig under den hidtidige regulering.

Endelig er Energinet også ramt af de høje energipriser. Til gengæld betyder de store prisudsving på elmarkederne, at Energinet høster store såkaldte flaskehalsindtægter. Uden disse indtægter ville næste års stigning være blevet endnu større, forklarer Energinet.

Næste års stigning betyder ifølge Energinet, at en husstand med et typisk elforbrug bliver ramt af en merbetaling på 125 kr., SMV-virksomheder kan i gennemsnit se frem til en ekstraudgift på 31.000 kr., mens store virksomheder over en bred kam rammes af en ekstraregning på 775.000 kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.