Erhverv

Anders Holch Povlsen overtager Nemligs kæmpelager

Tidligere har Bestseller-milliardæren ejet det nye logistikcenter sammen med onlinesupermarkedets direktør gennem Nemlig.coms moderselskab.

Artiklens øverste billede
Bestsellers direktør Anders Holch Povlsen har købt Nemligs nye lager. Arkivfoto

I kampen om at vinde markedsandele har onlinesupermarkedet Nemlig.com opført et nyt kæmpelager i Årslev nær Aarhus.

Det er sket med selskabets direktør, Stefan Plenge, og Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen som ejere gennem Nemlig.coms moderselskab Intervare.

Nu er parløbet omkring den nye kæmpeejendom dog slut.

I stedet har Bestseller-ejeren ene og alene overtaget det fulde ejerskab over det godt 40.000 kvm store logistikcenter. Det fremgår af cvr-registeret.

Ændringen betyder, at Anders Holch Povlsen har den fulde kontrol over ejendommen og selskabet bag.

Det er uvist, hvad Holch Povlsen har måttet slippe for ejerselskabet, som han har erhvervet sig gennem selskabet Constantinsborg A/S, der hører under hans Heartland-koncern. Med opkøbet tilfører Holch Povlsen samtidig penge til Nemlig moderselskab. Derved er selskabet formentligt bedre rustet til at hente nye onlinekunder.

Finans har forsøgte at få kommentar fra Anders Holch Povlsen. Det har ikke været muligt.

Ifølge årsrapporten for Intervare, der er moderselskab for Nemlig.com, har målet hele tiden været at sælge kæmpelageret fra. Det skal være med til at sikre ny likviditet til onlinesupermarkedet.

»Den investerede kapital andrager pr. 31. juli 2021 149 mio. kr., og Intervare planlægger at udbyde ejendommen til en pris, der overstiger den investerede kapital. Det planlagte salg forventes at styrke koncernens likviditet,« skrev ledelsen i Intervares årsregnskab for 2020/2021.

Inden Anders Holch Povlsen satte sig på det fulde ejerskab, ejede han 71 pct. af selskabet bag ejendommen. De resterende 29 pct. var ejet af Nemlig.coms stifter og adm. direktør, Stefan Plenge.

Direktøren har tidligere givet udtryk for, at det har været vigtigt for moderselskabet at eje ejendommen under opførelsen. På den måde har Nemlig.com sikret sig, at det nye logistikcenter har de rette rammer og kan rumme selskabets fremtidig vækst. Herefter var planen, at Nemlig.com vil leje sig ind i bygningen.

I en mail til Finans understreger Stefan Plenge igen, at frasalget er en del af koncernens strategi.

»For Nemlig.com er vores fokus at skabe det bedstmulige onlinesupermarked til glæde for vores mange loyale kunder. Derfor har det hele tiden været meningen at sælge ejendommen i Aarhus, når den var opført og klar til brug. Anders Holch Povlsen ejer i forvejen 71 pct. af Nemlig.com, ligesom han også har en større ejendomsportefølje. Han var derfor en naturlig køber af ejendommen. Ejendommen er solgt til markedspris, hvilket vil fremgå af årsregnskabet, når det offentliggøres senere på året,« lyder det fra Stefan Plenge.

Ifølge oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret er grunden for Nemlig.coms logistikcenter i Årslev på 67.021 kvm.

Det fremgår også, at selskabet bag sikrede sig grunden »i en almindelig fri handel til en værdi á 34,8 mio. kr.« i november 2020.

Nemlig.com har for nyligt opsagt 20 medarbejdere og igang sat en ny prisstrategi, der alene første år kommer til at koste 40 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.